Det taler for sig selv…
7. februar 2024Videoen har et par år på bagen, men er stadigvæk en fin illustration af, at Art stadigvæk kan synge…
Jeg sover bare…
7. februar 2024Opdatering 9/2-2024:
På radaren: The Small Square
6. februar 2024To albums har The Small Square på samvittigheden. Det seneste hedder Ours and Others. Og de består af Paul Chastain, der har spillet sammen med blandt andre Mathew Sweet og John Richardson, der har en fortid i selveste Badfinger. Og det forklarer måske, at Beatles-inspirationen næsten er til at både høre og se i fx denne video. I hvert fald et fint pop-combo, der ikke er på forsiderne af musikbladene, men bestemt har noget af byde på for ethvert popøre.
Dødsfald: Wayne “Mc5” Kramer er død – 75 år
5. februar 2024Wayne Kramer, der sammen med Fred “Sonic” Smith dannede bandet Mc5 (Motor City 5), der forenede hård rock med venstreorienteret politisk holdning – og siden er blevet gjort til forløbere for blandt andet punken – er død i en alder af 75 år. Der er ikke kommet nærmere frem om dødsårsagen. Bandet fik udsendt to studio- og et live-album og blev gendannet flere gange fra starten i 1963. Og det forlyder, at Kramer var i gang med at lave et tredje studiealbum lige før døden indhentede ham.
Capac anbefaler: Select Captain – Roots
5. februar 2024Siden 2014 har jeg haft den udsøgte fornøjelse af følge Select Captains musikalske rejse og udvikling. Fra at være Kristian Brokærs soloprojekt til mere band-orienterede udtryk. Og nu er Kristian og Co. tilbage igen med albummet Roots.
På de foregående plader har vi været med på en rejse gennem melankoliens fint detaljerede landskab og er nået rundt i alle dets grænseområder stort set; og musikalsk har rejsen bevæget Select Captain i retning af den komplekse stilistiske formation, der går under betegnelsen “americana”. En musikform, der samler og citerer en lang række primært amerikanske musikstilarter – fra blues, folk, country og videre til rock-and-roll og pop – i en stor gryde. Og derfor er det heller ikke voldsomt overraskende, at den nye plade netop bærer titlen Roots, altså rødder. For Select Captain, der nu er centreret om Kristian Brokær Gaardkjær og Søren Vestergaard, som står for tekster, musik og optagelse, har med dette nye album fundet en form, der godt kunne vise sig at være en foreløbig stilistisk afklaring. Og at denne afklaring har at gøre med netop de musikalske rødder.
Tekstuniverset kredser stadigvæk om en vemodig grundtone. Desværre er teksterne ikke aftrykt i albummet, men spidser man ørerne, så kan man sagtens følge teksternes stemning. Og det vil jeg overlade til andre lyttere at kaste sig over. Teksterne er på nettet – lige her.
Musikalsk er pladen som sagt musik med rødder. Og i forhold til de foregående plader er der sket et kvalitativt skred mod et mere homogent og “rent” udtryk. De ialt ti sange fremstår som ti stilistisk set homogene stykker. Ti sange, der er har et klart singer-songwriter-format med en melodiøs tæft, der gør, at de fleste af sangene aspirerer til enhver (radio)playliste med respekt for sig selv. Ja, sangene har klare popkvaliteter og fortjener at få mange lyttere blandt dem, der elsker en god popsang.
Gaardkjær og Vestergaard står som skrevet for al musikken; men de får god hjælp af Johannes Gissel på trommer som med sit diskrete, men dog markante, spil er med til at skabe den rette tilbagelænede roots-stemning. Og på et enkelt nummer – “Every Second”, der indleder pladen – er Leif Bruun med på pedal steel guitar og med til at accnetuere grundstemningen på albummet.
Samlet set er albummet et modent voksent album, der med sine iørefaldende og forførende sange demonstrerer, at Select Captain er nået rigtig langt i den lange proces mod det, der er et signifikant stilistisk udtryk. Det er et album, der fortjener at være med på dette års mange lister over uomgængelige rockplader, når vi når så langt. Og hvis man er til musik i krydsfeltet mellem singer-songwriter-kunst, pop og americana er der ingen grund til at betænke sig. Lyt til denne plade. Den fortjener det. Hermed varmt anbefalet.
Select Captain. Roots. Produktion: Søren Vestergaard. Soundcrest Records. Er udkommet.
Hoax… om at færdes på inter-nettet..
4. februar 2024Ja, det er ikke uden visse risici, at man færdes på nettet. Man kan ikke være ret sikker på, at den information, man finder holder vand, altså er verificeret og holdbar. Ofte kan man løbe ind i det, man i det store udland kalder hoax – vist nok en folkelig omformning af hokus pokus – dvs. fup, svindel, løgn. Kald det hvad du vil. Således var jeg lige ved at tro, at selveste Cliff Richard på 83 år havde stillet skoene. Men det viste sig, at der var tale om en af hans managers; men rygtesmede havde allerede travlt med at score en stor nyhed. Der må være penge i den slags – også selv om de ikke er vandtætte…
Hep Stars på scenen…
3. februar 2024Fra ABBA er der ikke langt til Hep Stars, hvor Benny Anderssson slog sine folder i tresserne. Det var Sveriges mest populære beatgruppe dengang. Og lidt research afslører – hvad jeg ikke vidste – at de allerede i 1965 fik udgivet en koncertplade. Det var ikke helt almindeligt dengang; og det var den første live-album med en rockgruppe. To optagelser fra to af de svenske folkeparker, og materialet var primært kendte rocknumre. Pladen blev en kæmpesucces i hjemlandet, hvor den kæmpede med The Beatles og deres Rubber Soul om førstepladsen på album-listen.
Band on the run – underdubbed mix..
2. februar 2024Hvad betyder underdubbed? Sådan cirka det samme som demo-indspilninger. Altså rå, tidlige versioner – inden der bliver overdubbed med alskens finesser. Her gælder det jubilaren Band on the run – og sangene kan sagtens holde til lidt nedbarbering…hvis du spørger mig.
Lidtzeppelin…
1. februar 2024Til sengelejets musikdyrkelse hører også en lidt længere ekskurs til Led Zeppelin, som jeg holder af, men aldrig har dyrket intenst. Første skridt var opdagelsen af Beth Harts forrygende hyldest til det band. Og det førte så ad svært rekonstruerbare stier til Led Zeppelins sidste officielle plade In through the outdoor, som nok er det af bandets otte plader, jeg har lytter allermindst til. Og som ved genhør viser sig at være en fin svanesang og en rigtig lille perle. Måske uden rigtige “hits”,men med en række solide, velfungerende hårdrocknumre, Robert Plants stemme i topform. Og så opdager jeg, at pladen er indspillet – af alle steder – i ABBAs Polarstudier i Stockholm (og forklaringen er nok, at ABBA dengang havde det allerbedste studie i Nordeuropa) og at bassist og tangentspiller John Paul Jones til projektet har lånt ABBAs – eller rettere: Bjørn Anderssons – Yamaha GX-1-synthesizer, som er med til at give pladen en helt særlig elektronisk lyd. der delte vandene blandt kritikere og publikummer, men som også gav Zeppelin en lyd, der lå milevidt fra tidens punkede. Og man blev igen mindet om, at rock-og-pop-verdenen dengang såmæn ikke var så stor, som man måske gik og troede…
En englænder i New York
31. januar 2024I mit ufrivillige sygeleje brugte jeg mobiltelefonen til at lytte til lidt musik. Det er ikke optimalt – foretrækker faste medier – men det kan da gå situationen taget i betragtning. Og en af de musikere, der fik lidt tid i mine ører var Sting. Jeg har haft det lidt svært med Sting efter opløsningen af The Police, som jeg var og er en stor fan af; og det var lidt svært at omstille mig fra deres nybølge-rock til Stings mere modererede singer-songwriter-kunst. Men langsomt har det dog ændret sig og jeg har accepteret, at han nok aldrig igen kommer til at spille rockstjerne. Og denne her sang – der findes i mange live-udgaver på nettet – har noget særligt. Den er fra hans andet soloalbum.
Ezy Ryder…
30. januar 2024Jeg har – pyha! – forladt sengelejet og er – stærkt opfordret af lægen og fysioterapeuten – oppe på to ben. Og det går da ganske fornuftigt fremad mod normale dage. Bare det, at jeg kan gå en tur med hunden og købe lidt ind, alene, er at betragte som en sejr for en gammel mand som mig. Nu gælder det så bare om at foretage små ændringer af hverdagen, så det smertehelvede (undskyld, jeg er pjevset, når det drejer sig om smerte…) ikke vender tilbage. Hep.
Og bedst som jeg sidder og surfer lidt rundt på det store inter-net, så ser jeg, at den første plade, jeg købte med Jimi Hendrix, Cry of Love, er på tilbud (på vinyl) til det tre-eller-fir-dobbelte af, hvad jeg måtte betale for skiven (jo, jeg ved godt at pengenes værdi har ændret sig og bla-bla-bla, men alligevel – de nye vinyler er ikke billige, for nogen skal jo tjene på os musikelskere…). Og så er det nærliggende at finde den gamle sag frem fra reolen og forsøge at tænke tilbage til dengang, den gjorde et stort indtryk (og hvor jeg foretrak den frem for Simon & GArfunkel og deres Wednesday Morning , 3. A.M., som jeg først havde købt – og siden har købt igen…). Og jo, jeg ved godt, at hovedværkerne er Electric Ladyland, Are you experienced? osv. Men det er stadigvæk en stærkt lytteværdig plade fra dengang. Her mit favoritnummer, hvor Jimi trykker den af…
Rullestenene gør det igen – denne gang i Wiltern
29. januar 2024Sidst vi blev begavet med et lille intimt gig i lyd og billede fra Rolling Stones var deres optræden på El Mocambo i 1977. Nu drejer det sig om en optræden fra november 2002 fra The Wiltern Theater i Los Angeles, hvor stenene er i gang med deres verdensomfattende Licks-turné og åbenbart har behov for finde tilbage til rødderne, lade op og slappe lidt af sammen med et lille udsøgt publikum. Og på scenen får de hjælp af en af deres gamle forbilleder Solomon Burke. Og som oversigten nedenfor afslører, så byder Stones på en udvalg af sjældne sager og kendte stykker i skønsom blanding. Muligvis er udgivelsen med til at sende nogle dollars ind på Stones’ bankkonto, medens de pusler med ny musik (som Mick Jagger har fortalt – på fransk – for ganske nylig). Og fint nok med det, så længe musikken holder – og det gør den jo.
CD 1
Jumpin’ Jack Flash
Live With Me
Neighbours
Hand of Fate
No Expectations
Beast of Burden
Stray Cat Blues
Dance, Part 1
Everybody Needs Somebody To Love (with Solomon Burke)
That’s How Strong My Love Is
Going To A Go-Go
Band Introductions
CD2
Thru And Thru
You Don’t Have To Mean It
Can’t You Hear Me Knocking
Rock Me Baby
Bitch
Honky Tonk Women
Start Me Up
Brown Sugar
Tumbling Dice
Blu-ray or DVD
Jumpin’ Jack Flash
Live With Me
Neighbours
Hand of Fate
No Expectations
Beast of Burden
Stray Cat Blues
Dance, Part 1
Everybody Needs Somebody To Love (with Solomon Burke)
That’s How Strong My Love Is
Going To A Go-Go
Band Introductions
Thru And Thru
You Don’t Have To Mean It
Can’t You Hear Me Knocking
Rock Me Baby
Bitch
Honky Tonk Women
Start Me Up
Brown Sugar
Tumbling Dice
Og jo – capac har forladt sygesengen. Et lægebesøg gjorde, at et ønske om mere smertestillende medicin blev vekslet om til en ordre om at bide smerten i sig og søge fysioterapi og øvelser. Sådan er det med sundhedssystemets barmhjertighed – men under alle omstændigheder er capac nu ved tasterne igen. Hep.
Niels Skousen fylder 80
28. januar 2024Læs eventuelt her: https://www.capac.dk/wordpress/?p=30865
Endnu en perle
27. januar 2024Det er over 50 år, siden jeg fik nin første plade med den rødhårede slide-guitarist og sangskriver Bonnie Raitt. Og hun holdet endnu. Her sammen med Bryan Adams i et “kønsopgør” eller noget…
George Harrison synger Paul Simon
27. januar 2024Nu gik det lige lidt bedre og så fik jeg et tilbagefald. Måske en blokade i næste uge kan gøre en forskel!?
Nu hvor jeg ligger her på tredjedagen begynder jeg at forstå dem der lever gennem mobiltelefonen. For den er pt. min forbindelse til omverden. Og jeg savner computeren.
Når det er skrevet så må man jo nøjes og det sker at man finder guldstykker, som denne fine sag med Beatle-George og Paul Simon. Prægtigt.
