Ulighedens princip
4. januar 2010Ved årskiftet fik de forskellige ministre karakterer i nyhedsmedierne. Og det stod ikke for godt til kunne man forstå. En af dem, der ikke havde vinden i ryggen var den konservative Lene Espersen, som ikke rigtig har kunnet rykke de konservative ud af den stilstand, de befinder sig i. Så noget må jo gøres for at vække gehør i offentligheden.
I dagens udgave af Jyllands-Posten slår Espersen så til lyd for, at vi skal have større ulighed i samfundet. Espersen vil have “flere millionærer” i følge overskriften. Og hvorfor så det? Jo, i den espersenske verdensforståelse er det ideelt sådan, at man for løn som fortjent. Ergo må dem, der bliver millionærer jo være dem, der har været flittigst og dygtigst. Omvendt må dem, der tjener mindst, være de dovneste og mindst produktive. Ikke sandt?
Men tager man lige de ideologiske briller af et øjeblik og kigger ud i den finanskriseramte virkelighed, så er det vanskeligt at se det rimelige i den tankegang. Fortjener hjemmehjælperne, der render rundt med en tidsmåler i hånden for at passe vores gamle medborgere, ikke en høj løn? Eller hvad med skraldemændene, der i disse dage sørger for at al vores nytårsskrald og juletræer bliver fjernet?
Omvendt må man spørge, hvad de velbjergede bankdirektører, der alle tjener millioner af kroner plus diverse bonusser har gjort af godt for samfundet de sidste år? Har de fået løn som fortjent? De vil ikke engang diskutere det!
I Espersens verden er Danmark blevet mere kommunistisk end de såkaldt kommunistiske lande nogensinde har været. Espersens tanke er ikke ny. Man vil sikkert huske, at Henriette Kjær for længe siden fremførte samme tanke – og fik tærsk for det. Espersen burde også få det. Men måske har regeringen økonomiske politik for længst kvalt enhver ret og rimelighed!?
4. januar 2010 kl. 17:43
Det er prisværdigt, at du orker, capac – men jeg tror desværre ikke, at hun nogen sinde kommer til at forstÃ¥ det …
4. januar 2010 kl. 21:25
Jeg synes da så sandeligt også, vi bør have mange, mange flere millionærer; og du, capac, nævner faktisk et par af de grupper, som står øverst på min liste. De burde alle have en million i nytårsgratiale!
Problemet er bare, at jeg så nok får et fælles kor af økonomer og især borgerlige politikere på nakken: siden forrige års julekalender om et guldkort, der kunne lade millionerne drysse jævnt ud over samfundet véd enhver jo, at så går samfundet i stå.
Mit forslag er derfor, at alle millionærerne fratages deres millioner: da de i L Espersens optik er særligt flittige, vil de jo nok sætte dampen op, gang i hjulene, og hurtigt have indhentet det tabte.
De inddragne millioner skal selvsagt fordeles blandt sosu’er og skraldemænd. De har nok større tendens til at bruge dem, og dermed sætte gang i samfundet pÃ¥ dén mÃ¥de, ikk’?
5. januar 2010 kl. 00:54
@Uffe: Jeg skriver for at komme af med min egen galde og har ingen helst forhåbning om, at Espersen, Kjær og Co. nogensinde vil indrømme, at de tager fejl, selv om virkeligheden fortæller dem noget andet. Jeg prøver heller ikke at overbevise folk fra Jehovas Vidner, spiritister eller andre troende.
@AagePK: You’re my man! I mit stille sind forestillede jeg mig et øjeblik, at det var sÃ¥dan, at dem, der virkelig knoklede og sled i det fik de store lønninger, medens den i jakkesættene fik de lave lønninger. Hvordan ville de sÃ¥ gÃ¥?
I øvrigt kommer du med en god idé: At tage pengene fra de rige. Fordi de så vil arbejde endnu hårdere. En slags radikal udgave af proportionalskattetrækket! Måske kunne det også få dem til at tænke over, hvad der er de virkelig værdier her i tilværelsen!?
5. januar 2010 kl. 09:20
@capac – Jeg er helt pÃ¥ det rene med dine motiver. Kommentaren var bare ment som en beskeden støtte til synspunktet :-)
5. januar 2010 kl. 09:36
@Uffe: Jeg ved, at jeg kan regne med dig! :D