U2 – der var engang…

30. marts 2007

Mit indlæg om den halvadelige Bono skal ikke fortolkes derhen, at jeg ikke kan lide U2. De har bestemt lavet gode sange. Men i mine ører bliver de ikke bedre end dengang de udsendte deres debutalbum “Boy”. Jeg husker endnu den dag, hvor jeg købte pladen i en lokal pladebiks pÃ¥ Bruuns bro. De var langt fra et navn endnu, selv om de havde fÃ¥et gode anmeldelser i Storbritannien. De kom med en ny lyd, der ikke mindst var bÃ¥ret af The Edges skarpe guitarlyd. NÃ¥r man lytter til denne plade kan man høre nogle unge knægte, der vil erobre musikverden, og som er fulde af kreativitet og spilleglæde. Et nummer som I Will Follow har al den energi, der ogsÃ¥ kendetegnede new-wave-bandsene, da de brød igennem lydmuren.
Her er en meget tidlig optagelse af netop I Will Follow. Vist nok U2s første tv-optræden (i et børneprogram…). Jeg savner den tidlige friskhed i deres seneste udspil…

…da kvaliteten af ovenstÃ¥ende er lidt dÃ¥rlig, sÃ¥ fÃ¥r I ogsÃ¥ videoen:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 kommentarer

  1. Irene kommentarer:

    Mellem os Capac, sÃ¥ synes jeg det hele lyder ens og mangler dynamik … Volumenknapper kan aldrig skabe musikalsk dynamik. Nej.

  2. capac kommentarer:

    Ja, ja, Irene, vi kan nok ikke blive helt enige om Bono og Co… ;-)

  3. Irene kommentarer:

    Kan vi ikke godt blive enige om at de har en RET monoton bassist?

  4. capac kommentarer:

    Jo, og måske også, at The Edge er den mest interessante i den sammenhæng!?

  5. Irene kommentarer:

    Om nogen, så ja! ;-)

    Enighed kan man finde hvor man vil!

  6. Carsten kommentarer:

    Jeg er mere til The Joshua Tree.

  7. capac kommentarer:

    @Carsten: Bestemt ikke et ueffent udspil. Jeg tabte lidt interessen for gruppen efter Rattle and Hum…

Skriv en kommentar

372 har læst indlægget
14,613