Basia Bulat – den svære nummer to
31. januar 2010
Kate McGarrigle er død og borte, men heldigvis er der fortsat grøde i canadisk musikliv. Og den unge Basia Bulat, som jeg tidligere har omtalt i forbindelse med hendes debutplade, er ud med sit andet album. Et album, der er mere avanceret og erfarent end den charmerende debutskive. Heart Of My Own hedder pladen og er en slags folkrock, der udmærker sig ved Basias helt særegne og personlige stemme og hendes trakteren af autoharpen.
I anmeldelser rundt om på nettet vil anmelderne absolut sammenligne Basia med andre store, kvindelige, canadiske musikere, men i mine ører er hun helt sin egen. Som man kan se og høre på nedenstående eksempel, så synger hun med lidenskabelig glød i stemmen og lægger stor energi i sin strengeleg.
PS. Bulat gav koncert på et ydmygt sted i London forleden. Læs Independents flotte anmeldelse her.
1. februar 2010 kl. 10:09
@CAPAC: Tak for introduktionen. Fortryllende.
1. februar 2010 kl. 10:59
@Torben Bille: Ja, det er lige ordet. Fortryllende. Jeg kan på det varmeste anbefale hendes to plader.