Paul McCartney: Good Evening New York City

31. januar 2010

Efter at have set indtil flere klip på YouTube fra Paul McCartneys koncert på New Yorks Citi Field Stadion (tidl. Shea Stadium), tog jeg skridtet og købte den “skrabede” standardudgave (“kun” to CD’er og en DVD). Som erklæret Beatlemaniker kan jeg ikke leve uden at have set og hør den plade, tænkte jeg, medens jeg også sendte en tanke til de begærede Beatles-bokssæt.

Mere end fire årtier efter Beatles indtog i USA og på Shea Stadion, vender Macca tilbage for at give koncert. Historiens gentagelse er selvfølgelig et tema på udgivelsen. De fire Beatles-drenges nærmest mytologiske løben ind på scenen indleder den righoldige DVD (mere end 2 ½ time med hele 33 koncertnumre!), og McCartney fortæller om de kummerlige forhold der var dengang. Man havde ikke et ordentligt anlæg, men måtte bruge baseball-lydanlægget (!) – og det eneste man kunne høre deroppe på den lille scene var hvinene og skrigene fra pigerne… illustreret med sigende billeder fra dengang – og nu.


Repertoiret på “Good Evening New York City”, som udgivelsen hedder, rummer ikke de store overraskelser. Et program med hovedvægten på de mere rockende numre fra Beatles-perioden og McCartneys lange solokarriere. Det nærmeste man kommer overraskelser er numrene Highway og Sing The Change fra Fireman-projektet Electric Arguments – og så Lennons Give Peace A Chance, der bliver vævet sammen med A Day In The Life. Men det er vel heller ikke overraskelser, man forventer af en koncert som denne, med mindre man er en nyhedsfikseret dagbladsanmelder.

I hvert fald er det ikke den slags  forventninger, jeg havde. Jeg så frem til en topprofessionel, veloplagt tur gennem sangkataloget – og det er lige præcist, hvad man får.


McCartney leder os igennem med små kommentarer og sjove anekdoter – og ledsages af et særdeles lydhørt, loyalt og entusiastisk spillende band. Ikke mindst den trinde, mørklødede trommeslager Abe Laboriel Jr. er en fornøjelse at lytte til og beskue. Han er nærmest et med sit trommesæt og musikken. Men den erfarne tangentspiller Paul “Wix” Wickens og guitaristerne Rusty Anderson og Brian Ray lever helt op til det niveau, som de seneste livealbums fra Macca har sat.


McCartney har efterhånden lavet en hel del liveindspilninger, hvoraf mange er af høj kvalitet – Unplugged (som desværre ikke er udgivet in toto), optagelserne fra the Cavern, Moskva-koncerternen er bare et par eksempler. Og denne udgivelse føjer sig fint til. Et must for enhver Beatle-fan. Andre vil også være garanteret en god koncertoplevelse. Anbefales.

6 kommentarer

  1. KorrekturKaj kommentarer:

    Jeg vil godt have lov til at protestere mod, at du staver McCartney med lille cc (jvf. billedet).

  2. capac kommentarer:

    @KorrekturKaj: Godt, jeg har dig. Jeg retter til rundt omkring i bloggen!

  3. Jannik Nielsen kommentarer:

    Jeg syntes at McCartney er den bedste musiker og han laver den bedste type musik.

  4. capac kommentarer:

    @Jannik Nielsen: I så fald skal du se og lytte til den udgivelse. ;)

  5. Donald kommentarer:

    Har lige set “Sange, der ændrede verden” sendt i DR2 nu, d.27 April 2010, og synes at det er gribende, hvad programmet siger: en kvart mio. mennesker som demonstrerede udenfor Det Hvide Hus efterÃ¥ret 1969 og sang denne strofe, og lignende demonstrationer løb derefter gennem hele USA. Udsendelsen hævder at det pÃ¥virkede Nixon, hvilket sikkert er rigtigt nok, men udsendelsen nævner ikke de andre ting, der pÃ¥virkede Nixon og centraladministration og heller ikke hvorfor “den amerkanske stemning” ikke stoppede den amerikanske passive sanktionering og positive støtte til en tyran i Chile (hvis navn ikke fortjener at blive nævnt).

    Jeg fatter den dag i dag ikke, at der stadig trives så meget råddenhed i den amerikanske statsadministration. Det er den amerikanske kultur, som har drevet teknologien og videnskaberne langt, og EU er ikke et håb om bedring af situtionen på kort sigt.

    Jeg synes det er godt du købte den koncert CD – tak for dit indlæg her :-)

  6. capac kommentarer:

    @Donald: Jeg tror, det ligger Mccartney fjernt at politisere fra scenen. Men det er tankevækkende, at han bruger Lennons “Give Peace A Chance” netop pÃ¥ den scene, hvor det hele begyndte. Og set i bakspejlet med Lennons integrationsproblemer in mente, sÃ¥ er det svært ikke at opfatte det som mere end en venlig hilsen til en afdød ven.
    I øvrigt er det en fin koncertcd, som jeg kun kan anbefale dig at låne på biblioteket eller sådan.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

369 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62