Bob Dylan top 3

2. april 2007

Ovre hos Tante Berlinger skriver man i anledning af his Bobness’ koncert om, hvilke plader, der tilhører mandens top 5. Og som listoman, vil capac da ikke stÃ¥ tilbage. SÃ¥ her er blogbestyrerens top 3 (vi vil nemlig ikke kaldes en tøsedreng). Kriterierne er ikke nødvendigvis, at pladerne er de mest vellykkede, sÃ¥dan rent kunstnerisk. Der er snarere tale om plader, som af nostalgiske og andre dybt personlige grunde har snurret meget pÃ¥ grammofonen eller under laserstrÃ¥len:

1. Blood on the Tracks (1975). Ud over at have nogle stærke tekster og melodier, så er det stemningen på pladen, der trækker i den rigtige retning. En slags Zimmermann-blues, hvis man ellers kan forestille sig det. Den var selvskrevet.
2. Blonde on Blonde fra 1966.Allerede ved nr. 2 begynder tvivlen at melde sig. Men Blonde on Blonde fra 1966. Alene Just Like A Woman og I Want You vejer så tungt i vægtskålen, at den kommer med.
3. Selfportrait (1970), hvor Dylan blandt andet fortolker Paul Simons The Boxer, så jeg for første gang fangede teksten 100% og indså, at Simon var en af de helt store sangskrivere ovre i Amerika.

PÃ¥ en anden dag ville listen nok se anderledes ud, selv om nr. 1 fortsat vil være med…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

541 har læst indlægget
13,770