9/11 – og konspirationstænkningen
7. februar 2010Der er to dage i mit liv, som jeg erindrer med en særlig tydelighed. Den ene dag var dengang, da nyheden om John F. Kennedy nåede frem til danskerne. Vi var nogle drenge, der om morgenen stod uden for Vestre Skoles gymnastiksal og ventede på at blive lukket ind. Og vi snakkede om den forfærdelige nyhed. Jeg forstod ikke så meget af, hvad der var sket, men havde en følelse af uvirkelighed i kroppen.
Det samme gentog sig, da terrorister angiveligt fløj ind i Word Trade Center den 11. september 2001. På tv i min daværende arbejdsplads’ kaffestue løb billederne af de eksploderende maskiner hen over skærmen som en båndsløjfe, medens nyhedsrapporteren forsøgte at stykke en mening med galskaben sammen. Og jeg sad dér og tænkte: Det er kunne lige så godt være en Hollywood-film.
Siden 9/11 været genstand for mange analyser og granskning. Og der er opstået en hel del konspiratoriske teorier om, hvad der faktisk hændte. Var det islamisk fundamentalistiske terrorister, der stod bag? Eller var det i virkeligheden Bush-administrationen, der selv iscenesatte det hele som et spektakulært Hollywoodsk påskud for at drage ud i verden og kæmpe for olierettighederne osv.? Og passede det ikke som fod i hose til argumentet for krigen: At Sadam Hussein havde masseødelæggelsesvåben?
I dagens udgave af Jyllands Posten kan man læse, at en række kændisser – skuespillere, teologer, læger osv. – kræver en uvildig undersøgelse af, hvad der skete dengang. For mig er det først og fremmest en illustration af, hvor uvirkelig den mediale virkelighed efterhånden er blevet – og måske altid har været. Et symptom på det virkelighedstab, som tv-mediet med sine iscenesættelser gør sig skyldig i – og nu mere end nogensinde før. Hvem kender ikke den fundamentale skepsis, der er en tro følgesvend til de journalistiske medier? Hånden på hjertet.
Det var den franske sociolog Jean Baudrillard, der satte trumf på denne erkendelse, da han hævdede, at Golfkrigen aldrig havde fundet sted. Det var en tvfiktion. Et simulakrum. Vil en uvildig undersøgelse mon fjerne vores inderste tvivl om medierne?
7. februar 2010 kl. 15:57
Kunne man ikke også tale om en form for arrogance/selvoptagethed hos underskriverne. De forlanger en forklaring *de* kan forstå, selvom emnet helt åbenbart overstiger kundskaber?
Der er så vidt jeg kan se ingen ingeniører blandt underskriverne.
For enhver idiot kan da se, at jorden er flad…
Utzon, der er eneste kvalificerede klager, har heller ikke skrevet under fordi han tror at der er noget uldent, men fordi han synes at sagen kan belyses bedre.
Det er selvfølgelig et demokratisk problem nÃ¥r folk ikke forstÃ¥r hvad der er sket i en sÃ¥ vigtig sag, og det er sikkert smart at fÃ¥ forklaret det tekniske i børnehøjde, sÃ¥ flere kan være med. Det kunne mÃ¥ske gøre ‘konspirationsmenigheden’ lidt mindre, selvom underholdningsværdien af teorien er stor.
7. februar 2010 kl. 17:16
@mb: Som du rigtignok skriver, sÃ¥ er det da et demokratisk problem, at folk ikke forstÃ¥r, hvad der er sket. Og alene det forhold er jo argument for en fagligt funderet belysning af, hvad der sket, fx med det famøse tÃ¥rn, der ikke blev ramt af en flyvemaskine. Men for mig at se, handler det ogsÃ¥ i høj grad om mediernes troværdighed. Konspirationsteorierne opstÃ¥r jeg ikke ud af den blÃ¥ luft. I hvert fald har mediernes ukritiske sensations- og nyhedshunger været med til at fremme alternative teorier. Og bedre er det jo ikke blevet af, at det lykkedes Bush-administrationen at forføre den vestlige verden til at gÃ¥ i krig i Irak pÃ¥ et opdigtet grundlag…