Har Dylan floppet?
2. april 2007
Det er nemt nok, at finde perler i Dylans produktion. Men hvordan står det til med de mislykkede sange, det mislykkede plader? Findes de? I deres Guide til Dylans plader skriver Christian Braad Thomsen & Asger Schnack om Saved, der udkom i 1980: “Det er hans mest uinteressante plade til dato – og begyndelsen til en langvarig nedtur i hans karriere”. Pladen kom efter Slow Train Coming, hvor det kristne motiv blev mere manifest, end det nogensinde før havde været i Dylans produktion. Og mange stod af. Hvordan kunne poeten Dylan tillade sig lige pludselig at synge om sin tro og sin tvivl? Jeg kan huske, at jeg købte pladen dengang. Og – bevares – teksterne lå et godt stykke fra de store poetiske tekster i værket; men musikken gjorde indtryk. Der var virkelig gospel i rillerne på den plade. Jeg kan huske, at jeg spillede den for en af mine venstresnoede venner, der slet ikke kunne genkende Dylan, men i øvrigt lod sig rive med at musikken. Det er sikkert rigtigt, at flere af de følgende plader var svage plader, sammenlignet med de navnkundige mesterværker. Men decideret mislykkede plader uden interessante sange, findes de? Jeg synes det ikke…
3. april 2007 kl. 00:23
Hvad der ikke rammer den ene dag rammer den anden.
Slow train (med knofler på guitar) er et mesterværk!
Men der er en generation der er Gudeforskrækket – og sÃ¥ snart man gør noget som ligner at det virker (fordi man tror pÃ¥ noget større) sÃ¥ er man hellig og det er KUN et skældsord.
At (turde) gennemgÃ¥ denne (religiøse/Ã¥ndelige)periode opfatter jeg som essentiel for mennesket – og mÃ¥ske gÃ¥r man videre med kun en snert af det tilbage…men man gik igennem. Det gjorde Dylan.
Jeg takker ham. Igen.