Jeff Beck – guitarvirtuos

20. februar 2010

I musikpressen erfarer man, at Eric Clapton og Jeff Beck har givet givet koncert i Madison Square Garden. En koncert, der både bød på individuelle afdelinger og en afsluttende fælles optræden. Begivenheden er interessant, fordi man ved de i alt fire koncerter, får en sjælden lejlighed til at opleve to af de mest anerkendte guitarister i rocken side om side.

Ganske vist har de mødtes sporadisk, og ganske vist var det Jeff Beck, der afløste Eric Clapton i Yardbirds tilbage i de tidlige tressere, men, at de sådan skulle stå samme på plakaten, er om ikke overraskende, så dog bemærkelsesværdigt. Måske siger det lidt om udviklingen i musikbranchen. Måske siger det noget om, hvordan det er gået med konkurrencen mellem gamle konkurrenter. Og om, hvad tiden gør ved selvoptagethed og faglig jalousi?!

Koncertrækken er ogsÃ¥ bemærkelsesværdig ved at sætte to vidt forskellige guitarister sammen. Begge rangeres blandt de allerbedste af slagsen pÃ¥ diverse lister (fx Rolling Stones top 500), men deres karriereveje har været vidt forskellige. Hvor Slowhand stort set har strÃ¥let pÃ¥ stjernehimlen, siden dengang graffittien udnævnte ham til at være gud -og i hvert fald siden han fik styr pÃ¥ sit stofproblem, – sÃ¥ har Jeff Beck haft en anderledes slingrende kurs. Skal man sige det lidt kort, sÃ¥ præger det Beck, at han nok aldrig har været minded for karriereplanlægning og -pleje. Det har resulteret i det paradoks, at han i dag i en alder af 65 pÃ¥ den ene side er en dybt respekteret guitarist (blandt sÃ¥vel kolleger, kritikere og guitarelskende fans) med adskillige priser og andre anerkendelser pÃ¥ samvittigheden, herunder to pladser i Rock and Roll Hall of Fame, og pÃ¥ den anden er relativt ukendt for mange.

Efter at have grundlagt sit renommé i rugekassen The Yardbirds, gik han solo og forblev solo de næste 43 år, hvor hans omdømme som en af verdens bedste rockguitarister blev cementeret, selv om han sky og nærmest selvudslettende stod i vejen for sin egen berømmelse. Han er blevet en legende på trods, så at sige. Han har heller ikke gjort det lettere for sig selv ved stilistisk at brede sig over for eksempel blues, pop, hård rock, electronica, rockabilly, jazz og sågar opera. Han må være noget i retning af enhver pladeselskabsdirektørs værste mareridt.

Men sÃ¥dan mÃ¥ det nødvendigvis være, nÃ¥r musikken betyder mere end kommerciel branding. NÃ¥r jeg selv hører hans navn, sÃ¥ er noget af det første jeg kommer i tanke om, hans populære udgave af den luxembourgske Melodi Grand Prix-vinder fra 1967, “L’amour est bleu” (Love is blue), fordi jeg ikke kan fordrage det nummer, selv om Beck spiller det med indføling og opfindsomhed. Der er lysÃ¥r mellem denne popsag og hans virke i Yardbirds eller pÃ¥ hans to første, berømmede soloplader “Blow by Blow” og “Wired” (1975 og -76).

For Beck har det imidlertid altid været vigtigere at eksperimentere og at gÃ¥ sine egne musikalske veje, hvad enten de førte til Luciano Pavarotti eller til en snavset bluesklub i London. At Beck ogsÃ¥ fra tidligt i karrieren har været vaccineret mod den djævelske musikindustri med en god portion skepsis og afsky for dens narcissistiske stjernedyrkelse, har heller ikke været befordrende for kommercialismen. Til gengæld har han bevaret sin frihed til at vælge, som han lyster. SÃ¥ gør det mÃ¥ske ikke sÃ¥ meget, at man ikke er sÃ¥ rig som hr. Clapton eller hr. Jimmy Page…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Jeff Beck er den eneste af de to som konstant har fornyet sig både musikalsk og teknisk. Man kan lissom ikke høre at han er født i 1944, det han laver i dag har langt mere kant end det mange yngre bands og guitarister laver.
    Nadia: http://www.youtube.com/watch?v=Y4LUH2kB9RY
    Loose Cannon: http://www.youtube.com/watch?v=AV3m6do4Cng

    I mine ører er det kun gÃ¥et tilbage for Clapton – siden 1969.

  2. capac kommentarer:

    @mb: I hvert fald har Clapton ikke udvidet sig i bredden og dybden som Jeff Beck. Men jeg kan nu meget godt lide noget af det, Clapton har lavet – ogsÃ¥ efter ’69.

  3. AagePK kommentarer:

    Dejligt gensyn med “Blow Up”. Det er godt nok længe siden, man var i biografen og se den film!

  4. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, jeg tænkte også: Den må jeg have fat i på dvd eller noget.

Skriv en kommentar

297 har læst indlægget
14,452