Genhør med The Hollies

22. februar 2010

Denne snedækkede formiddag lytter jeg til The Hollies. Via nogle videoklip på Youtube med Crosby, Stills, Nash & Young blev jeg ført tilbage til Graham Nashs fortid i Hollies.

Gruppen, som begyndte i 1962 og stadigvæk er aktiv (dog uden hr. Nash som fuldtidsmedlem), var fast ingrediens pÃ¥ de hitlister og i de radioprogrammer, der udfyldte min teenagetilværelse. I Ã¥rtiet fra 1963 til 1974 havde de en imponerende række singlehits, begyndende med “Just Like Me” (der “kun” blev nr. 25 i England) og afrundende med klassikeren “The Air That I Breathe”, der indtog andenpladsen i sÃ¥vel England som USA.

Hitlistefrekvensen afspejler ikke kun gruppens store sans for melodier, der kunne ramme ungdommen lige i solar plexus, kombineret med et vokalarbejde, som få af de konkurrerende bands kunne matche, men også en enorm produktivitet. Hvis man graver en spadestik ned under de hits, der fylder alle deres greatest hits-samlinger, så finder man et væld af sange, der aldrig kom i betragtning som hits, selv om de måske kunne være blevet det.

Lytter man fx til Hollies’ debutalbum “Stay with The Hollies” fra 1964, sÃ¥ oplever man et tidstypisk coverband. Lige som Beatles pÃ¥ deres første album spiller Hollies – med en enkel undtagelse (Little Lover af Graham Nash og forsanger Allan Clarke) – coverudgaver af sange, skrevet af Chuck Berry, Arthur Alexander, Little Richard, Berry Gordy og andre kendte sangskrivere (se listen nedenfor).

Hvad der imponerer mig er, at gruppens velkendte sound med den metallisk klingende leadguitar og de fine vokalarrangementer allerede er pÃ¥ plads pÃ¥ disse tidlige skæringer. De har ikke spildt deres tid i øveren eller pÃ¥ de lokale spillesteder! Pladen kastede et mindre hit af sig med Little Richards “Lucille”, der viste sig pÃ¥ en 65. plads – i Australien! Men det hænger nok mere sammen med markedsføring end med musikalske muligheder. Der er flere af covernumrene pÃ¥ pladen, der bestemt havde potentiale til mere end et skjult liv bag et albumcover. Det gælder fx deres udgave af Alexanders “You Better Move On“, som blev Peter Belli & Les Rivals første store succes herhjemme. Eller tag deres meget engelske beatudgave af The Contours “Do You Love Me“, der i mine ører sagtens kan mÃ¥le sig med Brian Pool and the Tremoloes nr. 1-hit-version. I det hele taget er kvaliteten af det udvalgte materiale pÃ¥ albummet høj og giver en lyst til at gÃ¥ pÃ¥ udgravning pÃ¥ de andre tidlige albums fra gruppen.

Side 1

1. “Talking ‘Bout You” (Chuck Berry)

2. “Mr. Moonlight” (Roy Lee Johnson)

3. “You Better Move On” (Arthur Alexander)

4. “Lucille” (Albert Collins, Little Richard)

5. “Baby Don’t Cry” (Hiller / Ford)

6. “Memphis” (Chuck Berry)

7. “Stay” (Maurice Williams)

Side 2

1. “Rockin’ Robin” (Roger Thomas)

2. “Whatcha Gonna Do ‘Bout It” (Payne / Carroll)

3. “Do You Love Me” (Berry Gordy Jr.)

4. “It’s Only Make Believe” (Conway Twitty, Jack Nance)

5. “What Kind of Girl are You” (Ray Charles)

6. “Little Lover” (Graham Nash, Allan Clarke)

7. “Candy Man” (Ross/Neil)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

391 har læst indlægget
14,464