Spise med Price

22. februar 2010

I de forgangne par uger har man kunnet opleve, at madprogrammet Spise med Price – med brødrene James og Adam Price – er blevet en vaskeægte tv-succes. Alene pÃ¥ Facebook har programmet i løbet og nul komma fem fÃ¥et 9000 fans. Ikke nok med det, sÃ¥ har successen været sÃ¥ hÃ¥ndgribelig, at Danmarks Radio har berøvet den “hemmelige kanal” DR2 programmet og flyttet det over pÃ¥ DR1. Og hvad skyldes sÃ¥ denne succes?

Jeg har selv set programmet flere gang og været ganske godt underholdt, medens jeg konstaterede, at de to herrer i hvert fald ikke blev mindre trinde, efterhÃ¥nden som serien skred frem. Jeg tror, der er flere forklaringer. En af dem er, at de to brødre (som ogsÃ¥ skriver om mad i Politiken) gÃ¥r til gryderne med uselvhøjtidelig appetit og en stor portion humor, der bl.a. – og tydeligt – lægger afstand til madsnobberiet, hvad enten der stÃ¥r skrevet Michelin pÃ¥ det eller Meyersk tilbage-til-de-violette-gulerødder og jordbærrene fra Sydgrønland.

Og dels er der et moment af protest mod sundhedsfanatismen i den herskende politiske kultur. Som hos deres salige far – John Price, der ogsÃ¥ var gourmet og gourmand – fedtes der ikke smÃ¥ligt med piskefløde og lurmærket smør. Man skal ikke følge duoens “kostrÃ¥d”, hvis man vil passe sine badebukser til sommer!

Der er noget Konrad og Axel i TV-Køkkenet over brødreparrets politisk ukorrekte opprioritering af glæden ved mad, fornøjelsen ved kogekunst og smagsoplevelser og fortrængning af blegsottige sundhedsapostle med en økologisk løgring som glorie. Igen og igen har jeg kunnet høre kendingsmelodien til Konrads og Axels gamle madprogram for mit indre øre, når jeg har set de to tyksakke muntre sig med gode råvarer, vin og alskens køkkengrej. De slår et slag for den madglæde, der i disse år nærmest er blevet tabu. Og jeg tror, at mangen en seer i deres stille sind identificerer sig med den åbenlyse appetit (uden dårlig samvittighed og kalorietælleri).  Og derfor skal de være velkommen på DR1 i de bedste sendetid. DR2 har jo stadigvæk Fru Plum, der også står for det politisk ukorrekte, omend med en lidt anden rustik tilgang. Velbekomme.

PS. På DRs arkivside Bonanza kan man i øvrigt gense Konrad Bjerre Christensen og Axel Larsen i en udsendelse fra 1973. Ren nostalgi.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Konrad og Axel i TV-Køkkenet gjorde meget, som jeg ikke forstod, hvilket ikke betyder at jeg mener de var højt avancerede eller forfinede, men jeg mener ikke at jeg dengang havde noget ud af deres udsendelser — med undtagelse af EN TING som jeg savner nu:

    Axel kunne bruge en kniv og forklarede ogsÃ¥, hvordan man hakker persille uden at skulle vaske en persillekværn op. (Man burde kunne skrive “vaske op en persillekværn”.)

    NÃ¥r jeg ser Plum i den sorte gryde sidder jeg med en fornemmelse af at om lidt, sÃ¥ gÃ¥r det galt – eller, i næste udsendelse har hun plaster pÃ¥ – eller værre, i næste udsendelse skal vi se, hvordan man laver koteletter i appelsingratin med ni fingre.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Jeg husker mest kendingsmelodien fra TV-Køkkenet, og det særlige spil mellem den storsnakkende Konrad og den diskrete Axel. Og så deres store forkærlighed for lurmærket smør. Så vidt jeg husker blev det også et problem for dem i den reklamefri statsmonopol.

  3. Thomas Jensen kommentarer:

    Problemet var at de fik penge for at være glade for det. Et tilfælde af Product Placement før ordet var opfundet.

  4. capac kommentarer:

    @Thomas Jensen: Ja, og dengang var det ikke til at undgå, hvis man brugte smør.

  5. Chopstick kommentarer:

    Ganske tankevækkende at opdage, at der pÃ¥ mindre end to uger er kommer flere end 27.000 ‘fans’ til deres FB-side. Kinesisk tv har netop bragt en reportage fra Athen, hvor folk forsøger at spise og feste sig ud at de økonomiske trængsler. MÃ¥ske ta’r holder til København bagefter . . .

  6. capac kommentarer:

    @Chopstick: Det bekræfter bare min teori! :)

Skriv en kommentar

824 har læst indlægget
14,312