Beskæftigelsespolitik som socialpolitik?
24. februar 2010I går kunne de førende billedmedier stå på nakken af hinanden for at live-rapportere om den nye ministerroulade. Sagen blev dækket ned i mindste detalje. Og dog.
En påfaldende umeddelsomhed vedrørende beskæftigelsesministerens afgang – og ministeriets forsvinden ind i et andet ministerium – var, ja netop, påfaldende for sådan en som mig. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om der var noget symbolsk i det faktum, at beskæftigelsesministeriet forsvinder i en tid, hvor beskæftigelsen forsvinder for stadig flere borgere?
Den afgående beskæftigelsesminister nåede jo ikke at komme i nærheden af noget, der kunne ligne tilløb til en politik på området. Og nu er ministeriet og ministeren så væk. Hvor forsvandt ministeriet så hen? Til socialministeriet? Og hvad kan man så udlede af det?
Hov, jeg må have småblundet medens DR-Update kørte. Beskæftigelsesministeriet forsvandt slet ikke. Heller ikke ministeren. Beskæftigelsesministeren er bare lige så usynlig som hidtil…
24. februar 2010 kl. 11:38
Var det ikke sÃ¥dan, at Hjort var nødt til at flytte, hvis karrieren ikke skulle gÃ¥ i stÃ¥, men fra sin nye position kunne han styre beskæftigelsesministeriet lige sÃ¥ godt som førhen, fordi der ikke var nogen rigtig minister? Det er der mÃ¥ske ikke nogen, der tør sige, men jeg ved ikke rigtig hvordan det ellers skulle forstÃ¥es, at man oprindeligt anbringer “chefideologen” i et ministerium for en holdningsmæssig revision, pres og ulovligheder, som afsløres af en dygtig journalist, og som burde medføre ministerens afgang. Nu holder han i “sikkerhedsafstand”, eller hur?
24. februar 2010 kl. 11:40
Jamen dog, jeg bliver nødt til at spørge, er jeg den eneste med den holdning? Jeg mener, journalister har givet Tynell en oscar-lignende præmie for arbejdet?
24. februar 2010 kl. 11:55
@Donald: Jeg har godt fulgt med i Tynells dybdeboring i Hjort Frederiksens lemfældige omgang med landets love. Om han er i sikkerhed som finansminister, ved jeg ikke. Lovbrud er vel lovbrud. I hvert fald forekommer Inger Støjberg at være en “marionet” for Hjort Frederiksens sÃ¥kaldte beskæftigelsespolitik, der alene gik ud pÃ¥ at presse de ledige og kontanthjælpsmodtagerne med hoved- og perspektivløs aktivering og “økonomiske incitamenter” (gør du ikke, som der bliver sagt, sÃ¥ tager vi dine penge!).
24. februar 2010 kl. 14:49
Og sÃ¥ var det vist statsministeren selv der uddelte prisen til Tynell, for afsløringen af hans egen minister – something is rotten in the state of Denmark.
24. februar 2010 kl. 15:32
@Jens: Ja, og han gjorde det storgrinende, så vidt jeg husker.
25. februar 2010 kl. 13:02
Hvis Hjort ikke er i sikkerhed bag Finansministeriets tonede ruder, sÃ¥ mÃ¥ vi kunne finde nogle mÃ¥der at trække det frem. Problemet med Tynell’s udredning var, som han selv sagde, at den var tung fordi den dokumenterer sine pÃ¥stande; men hvis man refererer og henviser, kan man mÃ¥ske gøre det mere spiseligt. AltsÃ¥ efter flg. skabelon:
Minister har brudt med lov, har handlet mod principper om forvaltning og har ladet hånt om hæderlighed!
Se prisbelønnet artikelserie af Jesper Tynell (DR/Orientering) etc.
25. februar 2010 kl. 14:11
@Donald: Ja, og sÃ¥ drejer det sig om journalistisk udholdenhed. Vi har set det med den sÃ¥kaldte “lækagesag”, der sikkert var medvirkende til, at forsvarsministeren tog sit gode tøj. Jeg mener ogsÃ¥, at det er journalisternes opgave at holde fast længe nok til, at der kommer en politisk sag ud af det.