Apropos Pink Floyd
12. marts 2010David Stubbs kommenterer Pink Floyds sejr over EMI:
“Du behøver ikke at være fan af The Wall, Pink Floyd eller conceptalbum i almindelighed for at sympatisere med dommen. Med mp3 og iPods er forbrugerne blevet vant til at plukke frit og sammensætte afspilningslister med forskellige kunstnere. Det er ikke forbigået pladeselskabernes opmærksomhed. Resultatet er, at færre grupper har licens eller mod til at udtrykke sig i albumformatet à la Radiohead. Det hele handler om downloads til 79 pence. Det er en skam og et tab, fordi lytteoplevelsen i et album er kumulativ og større en summen af de enkelte numres komponenter. I løbet af pladens 45-50 mintter føres du gennem gruppens eller kunstnerens lydverden, over en bue af stemminger og ideer, der er bundet sammen af en sammenhængende og engagerende musikals vision. Det er ikke kun den progressive rocks fortrin. Det gælder enhver lige fra The Special til R.E.M, fra Prefab Sprout til These New Puritans. Og hvis der skal en af rockens dinosaurer til at forhindre, at denne ide uddør, så er det sådan det er.”
Hørt, hørt…
Apropos det nye forbrugsmønster, hvor musikkøberen satser på enkelte stykker til mp3-afspilleren, kunne man i gårsdagens Politiken læse, at “Pladebranchen satser på genudgivelser”. Det er to sider af samme sag…
14. marts 2010 kl. 12:55
Jeg er imponeret over at Politiken-artiklen tør nævne det store dyr i åbenbaringen som er den problematiske remasterteknik som ofte tager livet af gamle klassikere i genudgivelsen. Det er et forhold som seriøse musiksamlere har været opmærksom på længe og årsagen til at jeg efterhånden køber hovedparten af min musik brugt på eBay o.l.
14. marts 2010 kl. 13:46
@Henrik Larsen: Ja, i det hele taget er det positivt, hvis vi kan få en seriøs diskussion af audiofili og genudgivelser. Jf. diskussionen om mono vs. stereo her i bloggen.