The Beatles – She Loves You – 1963

14. marts 2010



She Loves You! Yeah! yeah! yeah! yeah!

En lille afstikker fra Beatles’ longplayingplader. Vi er stadigvæk i 1963, og drengene udsender singlen She Loves You (med B-siden I’ll Get You). Parlophone R5055. Og det er den sang med det Beatlemaniske omkvæd, hook – “She Love You! Yeah! Yeah! Yeah!” – der for alvor sætter brand til den lille capacs Beatlesmani. Og mange andres for den sags skyld.
En lille genistreg fra det højproduktive sangskriverpar. I følge Beatlesarkæologerne blev Mccartney inspireret af et samtidigt hit – Bobby Rydells “Forget Him” – til at skrive (endnu) en kærlighedssang, et slags modsvar pÃ¥ den traditionelle dreng-og-pige-hjerteknuser-sang. Men denne gang i tredjeperson. En anden idé var, at forsangeren skulle synge She Loves You! og backingkoret svare: Yeah! Yeah! Yeah!. Og sÃ¥dan blev det. Og sÃ¥dan kom en sang til verden, som i den grad blev indbegrebet af den begejstring og henrykkelse, som fik navnet Beatlemania. Var man ikke allerede revet med og væk af Beatlesbølgen, sÃ¥ skulle denne lille sang nok sørge for, at det skete.

Hvor smittende den lille sang egentlig var, illustreres måske af en lille erindring fra dengang. Jeg havde fået singlen og spillede den i tide og utide på den lille grønne rejsegrammofon. Det var min plade, og jeg elskede den. Men en nat, hvor jeg lå og sov, medens mine forældre havde gæster til festlig sammenkomst med mad og drikke, så jeg ud af øjenkrogen min egen mor (!) hente pladen ved min seng og tage den med ind til grammofonen. Måske havde de våde varer løsnet lidt op for de strenge bånd, der ellers lå over halvtredserne og de tidlige tressere og sat noget i gang? I hvert fald sket det ikke igen.

I dag kan det forekomme ligegyldigt at synge “yeah! yeah! yeah!”, men det var det ikke i starten af tresserne. PÃ¥ den mÃ¥de at bringe ungdommeligt talesprog ind i en sangtekst var nærmest samfundsundergravende virksomhed. I Mark Hertsgarts bog om The Beatles fortæller forfatteren om den ansete lydtekniker i Abbey Road-studierne Norman Schmiths reaktion pÃ¥ sangteksten. Han fÃ¥r øje pÃ¥ tekstarket, der stÃ¥r pÃ¥ et nodestativ, og tænker straks: Ã…h, nej. Den sang vil han aldrig kunne holde af. Men da sÃ¥ de fire musikere sætter sang og lyd pÃ¥, sÃ¥ er hans solgt til stanglakrids.

Som popsang er “She Loves You” mageløs. Hooket, der indleder sangen, sidder lige i øret og korttidshukommelsen med det samme. Mine forældres naboer, Verner og Irma, havde en lille datter, Judith, der lige var begyndt at tale for alvor – og da hun første gang hørte sangen komme fra min grammofon, sÃ¥ sagde hun: Yeah! Yeah! Yeah!…

Hvis Beatles stod for noget “politisk” den gang, sÃ¥ var det: kærlighedsbudskabet. Ikke den velkendte hjerte-smerte-pop, som ellers var en fast ingrediens i poppen. Men den positive version. Og She Loves You er det bedste eksempel pÃ¥ dette. Som andre popsange handler She Loves You om et kærestepar, der har en uoverensstemmelse, men allerede med de første akkorder ved man, at glæden, livsappetitten vil sejre. Hun elsker dig jo din dummernik. Ja, ja, ja, jaa…. Der er fÃ¥ sange, der i den grad indfanger den frembrusende optimisme, glæden og vitaliteten, der pÃ¥ mærkværdig vis blev sluppet løs i tresserne, hvor grÃ¥heden og konformismen i efterkrigstiden afløstes af  en saliggørende, ustoppelig frigørelse af krop, følelser, seksualitet og meget andet. Lytter man til sangen (og den kører pÃ¥ repeaten her…), sÃ¥ slÃ¥r det en, at den i al dens korthed (2 minutter og 16 sekunder) virker som en evighed. Det er, fordi den bæres af den opløftede og opløftende begejstring, som hookets repræsenterer. Det er optur hele vejen! Hooket indleder sangen og gentages undervejs – og afslutter ogsÃ¥ sangen. Oooooooo! Det er Beatlemania i koncentreret form.

Sangen blev ganske fortjent Beatles’ bedst sælgende single i England. Og den betragtes generelt som en af de største Beatlessange overhovedet. Blandt andet har Rolling Stone indlemmet den blandt de 100 bedste pop- og rocksange gennem tiderne. Det var ogsÃ¥ en af de sange, Beatles fortyskede til det lukrative tyske marked under titlen “Sie Liebt Dich”. Og selv med Pauls og Johns alt andet end formfuldendte tysk, sÃ¥ holder sangen vand. Nævnes skal det ogsÃ¥, at vennen Peter Sellers lavede i hvert fald fire parodier pÃ¥ samme sang. Men det er en anden historie.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. boeufhjerte kommentarer:

    En anden version her fra NME’s prisoverrækkelsesfest 1964 (underligt, kun 47000 views pÃ¥ youtube ?):

    http://www.youtube.com/watch?v=jhhtSx91vm0

    Også mange andre klip fra NME priserne 64, 65, 66, mere med Beatles samt Stones, Kinks, Yardbirds, Animals etc.

    Det er en interessant mulighed for at sammenligne de bands der spiller samme dag på samme scene.

  2. capac kommentarer:

    @boeufhjerte: Ja, der er mange udgaver af denne klassiker.

  3. Inger Bonde kommentarer:

    Capac – ved du hvor man evt. kan sælge denne ep? Har den liggende og der er nok nogen, som vil blive glad for at ha den i sin samling.
    Det cover, som du viser, er dog meget pænere end mit, men selve pladen fejler ikke noget.
    Tusind tak på forhånd, hvis du har tid til at svare.

  4. capac kommentarer:

    @Inger Bonde: Du kan sælge den til nogle af de second hand- forhandlere, der rundt omkring. Fx. Clemens Antikvariat i Ã…rhus eller Accord i København. Du kan ogsÃ¥ sætte den til salg pÃ¥ Qxl.dk. Her kan du selv bestemme en mindstepris og derefter lade folk byde pÃ¥ den. Men sørg lige for at tjekke, hvad den er værd… ;)

Skriv en kommentar

1.581 har læst indlægget
14,413