Man dumper da ikke studerende!

26. marts 2010

Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen. Den såkaldte taxameterordning til finansiering af uddannelserne forringer samme uddannelsers kvalitet, fordi uddannelsesinstitutionerne er økonomisk motiverede (incitament!) til at lade flere komme igennem uddannelserne, end der er fagligt belæg for. Denne sandhed bekræftes i dag i Jyllands-Posten, der har lavet en undersøgelse på universiteterne, hvor 33% af de adspurgte undervisere bekræfter, at de føler sig presset til at lade studerende komme gennem nåleøjet, eksamen, selv om de egentlig ikke burde bestå.

Ledelsen og taxameterordningen lægger pres pÃ¥ underviserne. Venstres Malou Aamund udtaler, at “vi skal have en revision pÃ¥ omrÃ¥det og et opgør med hele taxametersystemet”. SÃ¥ sandt som det er sagt, men jeg er alvorligt bange for, at hun kommer til at æde ordene i sig selv igen. For effekten af taxameterordningen og kommercialiseringen af uddannelsessystemet er ikke ny, og det politiske system har haft en økonomisk styringsmæssig interesse i, at det forblev med at være sÃ¥dan. Skal tingene ændres, sÃ¥ skal der pilles ved grundsynet pÃ¥ uddannelse og uddannelsesinstitutionerne. SÃ¥ længe uddannelsesinstitutionerne betragtes som private produktionsvirksomheder (“pølsefabrikker”), lærdommen som vareydelser og de uddannelsessøgende som konsumenter, sÃ¥ vil tingene ikke ændre sig.

PS. Men tingenes tilstand er ikke en undskyldning for de undervisere, der gÃ¥r pÃ¥ kompromis med fagligheden. Hvis der skal gøres op med systemet kræver det civil courage… OgsÃ¥ selv om det kan koste jobbet.

[link]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Der er jo mange eksamener undervejs pÃ¥ et studie – ikke kun den afsluttende der udløser pengene.
    Dem der dumper skal op igen, evt. ogsÃ¥ tage undervisningen igen. Eksamensopgaven skal rettes igen, censor og eksaminator skal indkaldes, der skal laves en ny eksamensopgave. Det koster alt sammen, og der er ikke mange midler at rutte med mere, sÃ¥ incitamentet til at lade dem bestÃ¥ er til stede – sÃ¥ sparer man tid og penge. Man kan mÃ¥ske endda ‘føle’ at pga de mange nedskæringer, er undervisningen af en sÃ¥dan beskaffenhed, at man finder det ‘rimeligt’ ikke at straffe de studerende pga dette.
    Rimeligt ? Næh – men politikerne fÃ¥r som de rÃ¥der.

  2. capac kommentarer:

    @mb: Bestemt. Politikerne fÃ¥r som de rÃ¥der. Og “systemet” indretter sig pÃ¥ vilkÃ¥rene. Det kan ikke være anderledes. Men resultatet af nedskæringer, taxametersystem, “hurtigere-gennem-uddannelserne”-tænkning osv. er, at kvaliteten – den svært mÃ¥lbare størrelse – falder.

  3. AagePK kommentarer:

    Malou Aamund har jo ganske Ã¥benbart ikke fulgt med, fra diskussionen om, at rektorerne følte, at HF blev ugleset, hvorefter man nedgraderede studentereksamen, de kunstige ben-og armsving for at direkte nedvurdere den internationale studentereksamen IB,nedgradering af flere fag i folkeskolen…jeg kunne blive ved.
    Derved vil gymnasiasterne alt andet lige være dÃ¥rligere stillet ved eksamen, mens presset fra politikere (og forældre: du dumper ikke min lille Hassan, selv om han kommer for sent hver morgen!) bliver større: vi har jo verdens bedste skolesystem, ikk’?

  4. capac kommentarer:

    @AagePK: Nej, hun har ikke fulgt med i timerne, kan man sige. Diskussionen er jo slet ikke ny. Derfor tror jeg ogsÃ¥, at hendes udmelding – og de medløbende politikeres – er et slag i luften. Jeg tror, det primært handler om penge, ikke om kvalitet i undervisningen. NÃ¥r man pÃ¥ politisk hold taler om kvalitet i uddannelsessystemet, sÃ¥ taler man altid om den i kvantitative termer. Karaktersystemer, tests, evalueringer osv. Men – hÃ¥nden pÃ¥ hjertet – man kan ikke mÃ¥le kvalitet med et mÃ¥lebÃ¥nd eller en vægt.

  5. AagePK kommentarer:

    Skolen er basis for samfundet. Derfor følgende, selvom det lige så godt kunne være bleve bragt under Den nøgne kvinde:
    Et af de mest misbrugte og misforståede begreber i debatteringen af det danske samfundssystem er for mig Velfærdsstaten.
    Bevares, målet er og har altid været større velstand til alle; når få har for meget og færre for lidt.
    Problemet er bare, at nÃ¥r borgerlige politikere og tænketanke bruger udtrykket, fÃ¥r de det til at lyde som Overflodssamfundet, eller Luksussamfundet. Og det kan vi jo ikke have, vi er jo protestanter, og de skal ikke vælte sig i overflod………med mindre de er bankdirektører, almindelige direktører eller Tina Huggenberger. Alene navnet burde have advaret.
    På grund af denne bismag af luksus er det nemt at mobilisere forargelse over, at det danske skolevæsen, sundhedsvæsen, i det hele taget: det offentlige, er meget dyrere end i de liberale lande, vi helst vil sammenligne os med: USA eller England, helst Thatchers England.
    Men hos os har det offentlige system en helt, helt anden position: det er det service-organ, der sikrer befolkningen undervisning, sundhed, børnepasning og ældrepleje, så den enkelte arbejdsduelige borger har ro nok på bagsmækken til at lade sig viddereudvikle, omskole, forflytte, så de lever op til den innovative arbejdsgivers behov for fleksibel arbejdskraft.
    Samtidigt er arbejdstageren frit stillet til at skifte job, endda starte egen virksomhed, så hele sektoren konstant udsættes for sund konkurrence, og den enkelte kan udfolde egne evner og få dem prøvet af.
    Jeg véd ikke, hvad vi skal kalde det, for at få Hjorten og CEPOStisterne til at indse, at Thatcherismen er død, især på grund af åndelig indavl. Sålænge CEPOS skal have skattefrihed for at bestå, beviser de jo selv min påstand.
    Weekendavisens Søren Overgaard Nielsen har under overskriften Fantastiske Toyota en fin artikel om LEAN-syndromets faldgruber.

  6. capac kommentarer:

    @AagePK: Enig. Begrebet “velfærdssamfund” er et kar, som man efter ideologisk behag kan fylde pÃ¥. For min skyld kan man godt droppe det, da det ikke giver mening for mig at tale om velfærd, nÃ¥r der er flere og flere borgere, der pÃ¥ leve pÃ¥ gaden, asylbørn vansmægte i Ã¥revis i lejre, familier overleve pÃ¥ starthjælp eller med kontanthjælpsloft, som de hele tiden banker hovedet op i…

Skriv en kommentar

867 har læst indlægget
14,210