Ã…h, Nanna

13. april 2010

Sangen om “Buster” og “Afrika” – sÃ¥ ved vi hvor vi er henne. Nanna Lüders Jensen – engang bare “Nanna” – dansk sangerinde og sangskriver.

Mit opdagelse af Nanna gik forud for hendes megasucces med titelsangen til Bille Augusts film. Det var dengang i begyndelsen af firserne, hvor jeg lige havde lagt det skulderlange hÃ¥r for at gøre mine hoser grønne for en ung, dejlig dame – og stadigvæk ikke – i hvert fald ikke officielt – ville indrømme, at jeg var til pop. God gedigen pop. Og spidsede ører, nÃ¥r jeg hørte en popsang med appel og en stemme, der stak ud. Og det skete, da jeg hørte Nanna synge et nummer fra sin debutlangspiller, der udkom i 1982 og bare hed “Nanna”.

I ’84 kom sÃ¥ “Buster”, der sendte hende op i en division, som kun fÃ¥ har opnÃ¥et. Nanna havde X-Factor længe før det blev et begreb – og til forskel fra nutidens X-Factor-stjerner, sÃ¥ havde hun ikke bare noget at have det i – men rigtig meget. Hendes album “SmÃ¥ blÃ¥ breve” (1984) solgte stort, og allerede med efterfølgeren Shi-bu-mi, som kom Ã¥ret efter, synes jeg man kunne mærke, at Nanna ville mere end bare besnære os pophoveder med sin skønsang og sine smÃ¥ fine popsange.

Det blev bekræftet, da hun i 1988 udsendte “Fannys hjerte”, et eksperimenterende og nyskabende popalbum, der sugede til sig af tidens teknologiske og elektroniske sound og stillede krav til lytterne. Et kunstnerisk højdepunkt og et hovedværk i firserne, men ogsÃ¥ en kommerciel fiasko, der – desværre – distancerede Nanna fra mange af hendes fans, som helst ville synge med pÃ¥ Ã…h, Buster og Afrika, Afrika… I mine ører var – og er – det et mesterværk inden for dansk popmusik. Et mesterværk, som kun fÃ¥ danske popplader matcher.

MÃ¥ske var fiaskoen alligevel ikke en fiasko, hvis man ser bort fra de økomiske og personlige problemer, der fulgte med. For siden har Nanna fulgt sit eget spor. Hun har udsendt den smukke samling danske sange “I Danmark er jeg født” (1989), som viser, hvorfor hun har været et efterspurgt backingsangerinde, blandt andet for C. V. Jørgensen, men ogsÃ¥ hvor megen skønhed, der faktisk er i den omstridte danske sangskat. Siden kom “Rocking Horse” (1991), der viste Nanna fra en mere rockende side. I 1995 kom børnepladen Prinsesse Himmel-i-mund og i 1997 den personlige singer-songwriterplade Honey I’m home. Giv dig hen fra 2005 er i samme boldgade.

Hos visse anmeldere er Nannas karriere siden Afrika-hittet blevet anskuet som en slingrevals uden mÃ¥l og med. Men i mine ører har Nanna hele tiden gjort det, hun er bedst til: Skrive sine sange og fremføre dem med sin uforlignede, klare stemme. Det er den røde trÃ¥d – uanset, hvilken genre hun har kastet sig over. Et slags tværsnit af hendes sange kan man skyde genvej til pÃ¥ opsamlingen Pletskud og Vildskud fra 2005, der nok sender en kærlig tanke til en af forbillederne, Joni Mitchell, der ogsÃ¥ har udsendt to samlinger Hits og Misses.

PÃ¥ P1 kan man høre Nanna fortælle om sin brogede karriere – her. Udsendelsen kan ogsÃ¥ hentes ned pÃ¥ computeren.

PS. Glemmes skal heller ikke hendes samarbejde med Peter Belli og Steffen Brandt pÃ¥ Den Store Lystfest, DRs første audio fra 1987 – og en lidt overset meget lytteværdig popplade med musik og tekst af Voss og Torp.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

1.011 har læst indlægget
14,754