Niels Holck og de demokratiske idealer
15. april 2010I 1995 var den danske statsborger Niels Holck med til at kaste fire tons våben ned til en såkaldt oprørsbevægelse i den indiske delstat Bengalen. Efterfølgende flygtede han tilbage til Danmark, men den indiske stat har haft et ønske om at retsforfølge manden. Med de såkaldte “terrorlove”, som regeringen og store dele af oppositionen gennemførte efter “9/11” er det blevet muligt at udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. Vi har set det med kvinden, der var mistænkt for handel med narkotika, og nu vil man også udlevere Niels Holck.
Det centrale spørgsmål er ikke, om Niels Holck med sin “forbrydelse” har støttet en terroristbevægelse eller en retfærdiggjort oprørsbevægelse. Det centrale spørgsmål er, om udleveringen sikrer manden en rettergang, der lever op til vores egne principper for retssikkerhed og til menneskerettighederne. I P1 Debat i går kunne man høre Venstres Karsten Lauritsen med skinger stemmeføring argumentere for rimeligheden i udleveringen med henvisning til, at Holck havde hjulpet terrorister, at Indien er “verdens største demokrati” og at man har fået en erklæring fra Indien om, at Holck ikke vil blive idømt dødsstraf og vil blive returneret til Danmark senest tre uger efter domfældelsen til afsoning i Danmark. Som Holck påpeger i udsendelsen kan den indiske stat gøre, hvad den lyster. Der er ingen sanktionsmuligheder, hvis den indiske stat vælger at se bort fra erklæringen. Og en “diplomatisk krise” mellem Danmark og Indien (som DF har truet med), vil nok ikke være katastrofal for den store verdensmagt.
Det mest absurde og forstemmende er, at man overhovedet vil overlade en dansk statsborger til en rettergang i et samfund, hvor retssikkerheden notorisk er meget ringere end her i Vesteuropa (hvilket Lauritzen også indrømmer). Indien har store problemer med retssikkerhed og menneskerettigheder (læs blot her). Med udleveringen kompromiterer vi vores egne idealer på retsområdet. Vi kan hverken garantere den danske statsborger en fair rettergang med mulighed for et seriøst forsvar eller sikre, at manden ikke lider overlast i indernes varetægt (hvert år dør der mennesker i politiets varetægt i Bengalen). Sagen viser med al ønskelig tydelighed, hvor problematisk de såkaldte terrorlove er, og hvorfor det er nødvendigt at få dem afskaffet hurtigst muligt. Og den rejser også tvivl om visse ledende politikeres demokratiske sindelag, – politikere, der fx kan finde på at sige, at “Lad os nu stå vagt om retsstaten i stedet for at stå vagt om forbryderne.”
15. april 2010 kl. 11:23
Jeg undre mig i den her sag meget over mediernes manglende opbakning til Niels. I forhold til den nærmest hysteriske opbakning, der blev givet til Camilla Broe, da hun skulle udleveres til USA. Sagen med Camilla Broe var ikke andet end en storm, der blev gjort stor i et lille glas vand. I modsætning til sagen om Niels, der har lidt andre ting på spil.
15. april 2010 kl. 11:33
@Kenni: Ja, man mÃ¥ spørge sig selv, om ikke denne sag – lige som den med T-Shirtsene – ogsÃ¥ afspejler borgerlige politikeres revanchisme over for alt, hvad der har med de venstreorienterede halvfjerdsere at gøre? Et borgerligt demokrati, der lever op til sine egne idealer for et retssamfund, bestÃ¥r først sin prøve, nÃ¥r den lader disse idealer træde i kraft over for politiske modstandere. Og hvis man sender Niels Holck til Indien, sÃ¥ har man et problem…
15. april 2010 kl. 14:33
Ja, stakkels Niels og Camilla med for den sags skyld.
Man kunne godt fÃ¥ det indtryk at det ind imellem bare er vigtigt at holde ‘terror kedlen’ varm, nÃ¥r der nu ikke sker noget rigtigt alvorligt. Og det er heller ikke særligt rart at forestille sig hvad der ville ske med retssamfundet hvis vi først blev udsat for et seriøst angreb – hvilke stramninger man fra højre til venstre ville kappes om at indføre. Populismen spænder bredt i denne tid.
15. april 2010 kl. 16:21
@Jens: Ja.
16. april 2010 kl. 11:04
Det er jo et absurd teater, regeringen fremfører her: danske statsborgere, der har grundlovssikrede rettigheder, kan af politikere udleveres til lande som Indien og USA, der mig bekendt begge ikke har tilsluttet sig antitortur-erklæringen.
Til gengæld kan Danmark ikke udlevere notoriske krigsforbrydere, terrorister og narkohandlere til deres hjemlande pga usikkerheden om deres videre skæbne. På trods af erklæringer fra disse hjemlande svarende til den indiske regerings.
Da de har afsonet, efter fradrag af rabat pga tillægsstraffen” udvises for bestandigt”, gÃ¥r disse nu pÃ¥ tÃ¥lt ophold og nyder tilværelsen i Danmark.
Mht Camilla Broe: det retsstridige i den sag, i lighed med en anden fra Aarhus, er, at der ikke er først bevis for eksistensen af en forbrydelse:
En narkohandler i USA stÃ¥r til en livstidsdom; for at fÃ¥ rabat, kan han ifølge amerikansk retspraksis “plea guilty”, og dermed starte en “bargain”, en handel, hvis han samtidigt kan afsløre en medskyldig; det svarer til, at man i Danmark under hekseforfølgelsen var mere sikker pÃ¥ kirkens tilgivelse, hvis man kunne afsløre andre hekse. Og det gjorde man sÃ¥.
Og ligesom i heksejagtens Danmark er tilståelser i USA at regne for bevis, som ikke behøver efterprøvelse. Men det sætter en som Camilla Broe i noget af en kattepine, da bevisbyrden nu påligger hende. Hun skal bevise, at de nævnte piller kun eksisterer i narkohandlerens spin for at få rabat.
16. april 2010 kl. 11:27
@Aage: Ja, og igen: Det er skræmmende, at man med henvisning til de såkaldte terrorlove kan suspendere en borgers retsikkerhed. De bør hurtigst muligt sættes ud af kraft.