Laus Bengtsson – en dansk beatpoet

17. april 2007


Laus Bengtssons navn er dukket op flere gange i denne blog, senest i forbindelse med omtalen af Alrunes Rod, det gode gamle hippieorkester. Men også i en anden sammenhæng: som anmelder af beatmusik i Der Gror Ikke Mos På En Rullesten, som han oven i købet redigerede. Som Informations anmelder Klaus Lynggaard anfører et sted, så var det ikke som musikanmelder, Laus skulle slå sine folder, men som beatpoet, som leverandør af mundrette, poetiske sangtekster til danske kunstnere inden for beat, folk m.m.
Og sÃ¥dan blev det da ogsÃ¥ – dengang i tresserne. Laus tjente vist til dagen og vejen som journalist og ansat i et reklamebureau, men havde ambitioner om at skrive “beattekster”. Man mÃ¥ sige, at han fik en imponerende start. Dels leverede han teksterne til Alrunes Rods tidligere omtalte milepæl i danskrocken. Men inden da satte han ogsÃ¥ sit poetiske vandmærke pÃ¥ et andet af tidens – og eftertidens – store plader i danskrockens historie: Povl Dissings debutplade, der blot hed Dissing, men aldrig blev kaldt andet end “Nøgne Øjne“, der blev udsendt pÃ¥ Sonet i 1969. I følge anekdoterne rendte Laus Dissing pÃ¥ dørene med sine tekster – eller “ord”, som der stÃ¥r pÃ¥ pladens omslag – for at overtale ham til at indspille sangene. Sammen med nogle af tidens bedste musikere – The Beefeaters og Benny Holst – indspillede Dissing sÃ¥ otte sange, der alle kredsede om et af tidens store hippietemaer: kærligheden.
Pladen er blevet genoptrykt flere gange, blandt andet under den folkelige titel Nøgne Øjne og i en digitalt remastered udgave. Den kan også købes som mp3 på de store downloadsites. Alt i alt siger det noget om pladens holdbarhed.
Efter den markante debut som beatpoet blev der mere stille om Laus Bengtsson. MÃ¥ske, fordi tiden efterlyste mere realistiske, for ikke at sige politiske tekster…
Apropos Dissing, sÃ¥ kunne min far ikke døje ham. NÃ¥r jeg lyttede til Dissing pÃ¥ B&O-radioen mÃ¥tte jeg skrue ned eller tage hovedtelefoner pÃ¥ for at undgÃ¥ den gamles brokkerier og vrængen ad Dissings sangkunst. SÃ¥dan var det jo dengang. Dissing skilte vandene. Nogle mente, at han burde holde sin kæft, andre, at han var dansksproget blues, nÃ¥r det var bedst…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Spændende historie. Laus Bengtsson må være god at høre eller læse.
    Ved nærmere studium af dagens billede kan jeg se, at det er Dissing. Right? Det er ikke Laus Bengtsson.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, det er coveret pÃ¥ Dissings plade. Jeg har ikke kunnet finde et billede af Laus Bengtsson, bortset fra et lille utydeligt et pÃ¥ indersiden af Nøgne Øjne (eller: Jeg tror, det er ham…).

  3. Boris Larsen kommentarer:

    Jeg havde den fornøjelse at lære Laus at kende og blive inviteret hjem til spisning en aften. Det blev til mange spændende timer med interessante fortællinger om tiden dengang, billeder af “Stomps” (der senere blev til Alrune Rod) og historien om hvorfor han pludselig forsvandt fra omverden. Han undrede sig over at jeg var sÃ¥ fascineret af dansk beat, og derfor var han sÃ¥ venlig at forære mig et par maskinskrevne tekster, deriblandt “Natskyggevej” – som jeg stadig overvejer at lÃ¥ne ud til det kommende rockmuseum i Roskilde. Laus var et utroligt venligt og imødekommende menneske, og jeg havde den glæde at kende ham et par Ã¥r inden jeg flyttede til Hvidovre. Det undrer mig at der ikke findes billeder af ham, men han lignede en gammel hippie, i ordets bedste og mest kærligste betydning.

  4. capac kommentarer:

    @Boris: Tak, fordi du vil dele din anekdote med mig og læserne. Ja, det er jo ikke så meget, man kan opspore om Laus. Desværre.

Skriv en kommentar

1.144 har læst indlægget
13,528