Beatles som zombier
12. maj 2010The Beatles er for længst blevet historie. Levende historie. Deres remasterede album sælger godt. Deres jordiske gods auktioneres til skyhøje priser. Senest er en sjælden båndoptagelse af den famøse “Jesus”-pressekonference, som Beatles holdt på King Edward Hotel i Toronto i 1966 dukket op og sat til salg. Båndet – vist nok det eneste eksisterende – forventes at indbringe i omegnen af 13-17.000 £.
Og så forlyder det også, at Beatles vil dukke op som zombies på biograflærredet. Det drejer sig om en filmatisering af Alan Goldshers zombieroman Paul is Undead, hvor John Lennon angiveligt slagter de andre Beatles og lader dem vende tilbage som zombies for at massakrere og lave hits, hvor Mick Jagger optræder som zombie-jæger osv. Altså grove løjer, som man siger.
Det fik mig til at tænke på dengang Beatles blev genstand for en tv-animation i kølvandet på Beatlemania. Det var – selvfølgelig – amerikanerne, der kastede sig over ideen og lavede en hel række små episoder i årene 1965-69. Cirka 40 blev det til. Hver episode byggede på en af Beatlessangene. Så vidt jeg husker kom de aldrig til Europa. I hvert fald ikke inden for en radius, som mine forældres antenne kunne opfange. Og man måtte nøjes med at læse om fænomenet i popblade osv. Nu hvor vi har nettets utømmelige arkiver er det så muligt at se de uskyldige løjer. Youtube osv. har de fleste af dem. De er også udsendt på dvd. Det er ikke, fordi man gik glip af så meget dengang, men det er corny at se på.
12. maj 2010 kl. 12:21
Den har jeg aldrig set før. Det er som du siger ikke noget særligt. Animationsmæssigt er det effektivt håndværk med så lidt arbejde som muligt for at få et hæderligt resultat.
Men sangen, intonationen, rytmen i stemmerne får mig til at spidse øren. Jeg har aldrig forstået, hvordan en kendt radiomedarbejder, Mylius, engang kunne få sig til at sige at Beatles ikke var bedre end alle de andre (gode) bands, og det kommer fra én som mig, der værdsætter alt; som regel uden at tale om bedre eller værre, bare det har udtryk; men her er så meget musikalsk drive, så meget sikkerhed i voicing og stemmebrug, så det er en fryd at høre på.
12. maj 2010 kl. 12:27
@Donald: Nej, serien er et eksempel pÃ¥, hvordan der hurtigt blev slÃ¥et mønt pÃ¥ Beatles-fænomenet. Det kunne en purung Beatlefan selvfølgelig ikke se dengang. Men sjovt er det nu alligevel at se…
Apropos Beatles, sÃ¥ genlæser jeg pt. Mark Hertsgaards store bog om gruppen, som bl.a. forsøger at indkredse det “særlige” ved Beatles. Selv om det ikke sÃ¥dan kan sættes pÃ¥ formel, sÃ¥ dukker det op i analyserne af de enkelte sange, og man bekræftes i, at de fire unge mennesker kunne noget helt særligt, nÃ¥r det var sammen.
12. maj 2010 kl. 12:41
Hertsgaard Рden m̴ jeg se!
12. maj 2010 kl. 12:57
@Donald: Du kan finde den på biblioteket. En moppedreng på ca. 500 sider.