Rock og politik i Arizona
3. juni 2010Kunne man forestille sig, at danske rock- og popmusikere gik på barrikaderne imod Dansk Folkepartis og regeringens diskrimination af indvandrere og flygtninge? Jo, vi kan forestille os, at gamle gavflab Larsen siger nogle uforgribelige meninger om det, men ellers?
Nej vel. Det er som om sporene fra halvfjerdserne skræmmer eller, at musiklivet – som kulturlivet i øvrigt – er blevet så opslugt af sig selv, business og medierne, at man slet ikke kan tænke tanken længere.
Som Torben er inde på, så er der en anden tradition for sammenblanding af politik og musik i USA. Kunstnere bakker op om præsidentkanditater osv. Vi så det senest med Obamas indsættelse. Og så er der, hvad man kunne kalde soundtrackpolitiken. Altså det fænomen, at politikere (mis)bruger kendte kunstneres kendte sange som led i deres egen politiske karriere. Senest har den tidligere præsidentkandidat John McCain fået en over næsen for misbrug af Jackson Brownes sange.
Mere usædvanligt er det, at en række kunstnere med Rage Against The Machine i spidsen er gået så vidt at boykotte en hel stat, Arizona, på grund af dens førte politik. I alt 20 grupper og kunstnere har valgt at gøre Arizona til et sted, hvor de ikke vil optræde, fordi politikerne der har indført en ny immigrationslov, der på det nærmeste gør indvandrere til jaget vildt. Og i følge Zack de la Rocha, forgrundsfigur i Rage Against The Machine, skruer Arizona dermed tiden tilbage før borgerrettighederne indførelse. Han udtaler: “Folk, der er fattige, ligesom nogle af os var engang, kan blive tvunget til at leve i konstant frygt, mens de blot forsøger at finde et job og overleve..Denne uretfærdige lov er sat i værk af den samme Arizona-regering, der nægtede at anerkende Martin Luther King Jr.-dagen som en national helligdag“. Stærke ord i sommeren 2010.
Protestbevægelsen har også lavet en hjemmeside, hvor de fremfører deres holdninger: www.thesoundstrike. net. Med i bevægelsen er fx Cypress Hil, Kanye West, Massive Attack og Sonic Youth. Måske danske kunstnere kunne finde inspiration i denne bevægelse? [link]
3. juni 2010 kl. 16:37
For fuldstændighedens skyld bør det med, at danske kunstnere (og ikke mindst musikere) langt hen ad vejen er i lommen på systemet i den forstand at offentlige støttemekanismer i stor udstrækning er en del af deres levebrød. Det er netop ikke tilfældet i USA, hvorfor det giver mere mening at se musikere m.fl. tone rent flag uden frygt for eventuelle indskrænkninger i levegrundlaget.
I det lys har salig Julius Bomholt’s fabelagtige kunststøtteordning medført en tendens til, at pænt mange danske kunstnere nu vælger indtægtsgrundlaget som parameter for deres [højt besungne] ytring (-sfrihed) frem for det, de mÃ¥tte ha’ pÃ¥ hjertet.
Levebrødsmusikere med andre ord . . .
3. juni 2010 kl. 16:42
@Chopstick: Ja, ytringsfrihed har altid kostet.