Genhør: David Bowie – Let’s dance

9. juli 2010

Let’s dance

Let’s dance

Let’s dance, put on your red shoes and dance the blues

Let’s dance, to the song they’re playin’ on the radio

Let’s sway, while colour lights up your face

Let’s sway, sway through the crowd to an empty space

If you say run, I’ll run with you

And if you say hide, we’ll hide

Because my love for you

Would break my heart in two

If you should fall

Into my arms

And tremble like a flower

Let’s dance

Let’s dance

Let’s dance, for fear your grace should fall

Let’s dance, for fear tonight is all

Let’s sway, you could look into my eyes

Let’s sway, under the moonlight, this serious moonlight

And if you say run, I’ll run with you

And if you say hide, we’ll hide

Because my love for you

Would break my heart in two

If you should fall

Into my arms

And tremble like a flower

Let’s dance

Let’s dance

Let’s dance, put on your red shoes and dance the blues

Let’s dance, to the song we’re playing

Let’s sway

Let’s sway, under the moonlight, this serious moonlight

Let’s dance

Let’s

Let’s

Let’s

Let’s sway

Let’s

Let’s dance Let’s dance Let’s dance Let’s dance Let’s dance

Let’s dance

Let’s sway

Let’s sway

Let’s dance Let’s dance Let’s dance Let’s dance Let’s dance

Let’s dance

Let’s dance

En kamæleon er han blevet kaldt. David Bowie. En kunstner, der ikke er for fastholdere. Alligevel var der nogen – ikke mindst i anmelderkredse – der blev lidt overrasket, da han i 1983 udsendte albummet med den ganske utvetydige titel “Let’s dance“. Den fulgte Scary Monsters (and Super Creeps) fra 1980 og de foregÃ¥ende tre albums – Low, Heroes og Lodger (1977-79) – som er kendt som Berlin-trilogien.

Trilogien var en kuldslået kunstnerisk sejr, et højdepunkt i karrieren, men salgsmæssigt var det så som så. Med Scary Monsters lavede Bowie et kompromis mellem Berlin-universet og en mere kommerciel orienteret produktion. Med held. Pladen hittede uden helt at svigte dem, der foretrak Bowies Berlinereksperimenter.

Med Let’s Dance tog Bowie skridtet fuldt ud i retning af en kommercielt orienteret musikform. Inspirationen blev hentet i metropolernes diskoteker. Sammen med Nile Rodgers fra det sofistikerende halvfjerdserdiskoband Chic lavede Bowie en slags postskript til halvfjerdserdiskobølgen. Et diskoalbum med flere store hits. Titelsangen og sangene “Moderne Love” og “China Girl” røg til tops i hjemlandet, USA og andre steder. Og Bowie var igen kridthuset hos pladeselskabet.

David solgte, men solgte ikke ud. Ganske vist er det dansant musik med sigte pÃ¥ stroboskopernes eskapistiske univers af dans, løssluppen sex og drømmerier, men lytter man godt efter, sÃ¥ kan man høre, at Berliner-trilogiens lydunivers ligger lige under diskoglasuren. Og i tekstuniverset stryges der ikke med hÃ¥ret eller lefles for kønsstereotypierne i halvfjerdserdiskobølgen. Pladen er et efterskrift til diskobølgens virkelighedsflugt. Tag fx titelsangen, der pÃ¥ overfladen igen og igen opfordrer til dans, men gør det pÃ¥ en afgrund af moderne tabserfaring. Der danses pÃ¥ en bevidsthed om tab – af kærlighed, skønhed, liv…

Let’s dance

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

243 har læst indlægget
13,662