Gratisaviser – en kort opdatering
22. april 2007Så faldt den første gratisavis – 24 Timer – der blev indlemmet i Urban. Efter at have pumpet millioner i projektet er det gået op for Berlingske Tidende, at der ikke var et marked for gratisavisen. Det tænkte vi jo nok. Tilbage er så hybriden Urban-24 Timer (et håbløst navn) og Nyhedsavisen. Sidstnævnte har capac ikke modtaget, siden distributionsaftalen omkring avisen gik i stykker. Og det er måske godt det samme, når man tænker på avisens journalistiske brandere. Medens vi troligt bærer den ene bunke gratisaviser efter den anden ned til den i forvejen overfyldte papircontainer overvejer vi, hvor længe der mon vil gå, før næste gratisavis må bukke under for realiteterne…
Opdatering: m-lo korrigerer mig – det er Dato, der fusionerer med Urban, ikke 24 Timer. Altså Dato-Urban eller Urban-Dato eller måske Daturban… Never Mind, noget rod er og forbliver det gratisavishalløj…







22. april 2007 kl. 14:27
Ifølge mine oplysninger er det altså DATO, som er fusioneret med Urban, og ikke 24 timer, som du skriver… Eller er der noget jeg totalt har misforstået?
22. april 2007 kl. 14:32
@m-lo: Du har nok ret. Jeg korrigerer lidt i forvirringen…