Maccas uendelige turné?
13. juli 2010Det er ikke mange måneder siden, Sir Paul Mccartney kunne fortælle medierne, at han ville drosle ned på sin koncertvirksomhed. Siden har han stort set optrådt non-stop… Og hvad kunne man ellers forvente af en musiker, der har sit på det tørre og derfor kun kan trække vejret gennem den metier, der har været hans liv siden ungdomsårene: musikken. Måske var udmeldingen til pressen en slags besværgelse!? Og måske har han det et eller andet sted som Bob Dylan, der jo er på en evig turné, når han ikke lige er i studiet. Det er i musikken, livet får sin mening?
I lørdag vendte Macca tilbage til AT&T Parken i San Francisco, lige i nærheden af Candlestick Park, hvor The Beatles afholdt deres sidste officielle koncert. Og det sammenfald kunne Mccartney selvfølgelig ikke forbigå uden en kommentar: “We have great memories from playing here a long, long time ago. But we couldn’t hear a damn thing from all the screaming girls.” Som Spin Magazine skriver, så skriger pigerne ikke længere. Nej, de dukkede op med deres døtre og – i nogle tilfælde – børnebørn for at høre Macca og Co. synge og spille i stive tre timer. 38 numre.
Koncerten, der er en del af Mccartneys “Up and Coming Tour” bød på dedikationer til de afdøde kolleger – Lennon og Harrison – men også til Jimi Hendrix (“Foxy Lady”). Derud over en rigt udvalg af sange fra tiden med Beatles og solokarrieren. Herunder nogle af de sange, Beatles ikke kunne opføre: Sgt. Pepper’s Lonely Heats Club Band, Helter Skelter, A Day in the Life med flere.
Og at dømme efter anmeldelsen i Spin, så bekræftes det indtryk, man har fået af Mccartneys koncertvirksomhed de sidste mange år. En forbavsende høj kvalitet. Mccartney kompenserer i en vis forstand for alle de koncerter, Beatles – desværre – aldrig fik givet…
Youtube var der selvfølgelig også…
Og en af mine Beatlesfavoritter…
14. juli 2010 kl. 15:49
UmÃ¥delig smuk sang i et besynderligt arrangement. Ikke min marengs, mÃ¥ jeg sige. Beatles-ballader og smÃ¥ funderende sange er musikkens ædelsten. Kun ét navn popper op og siger ‘mig-mig-mig’ i den forbindelse: Paul Simon :-)
14. juli 2010 kl. 17:13
@Beologen: ja, Simon lavede også ædelstene.
18. juli 2010 kl. 12:21
3 timer og sÃ¥ lidt til – 38 numre, – ja, det er klart, at han holder af musik. Jeg kan huske han fortalte, at han ved Beatles nedlukningen samlede nogle musikere, øvede 3-4 sange og foreslog et gymnasium, at de kunne komme og spille for en ringe sum. De troede ikke deres egne ører, men bød ham selvfølgelig velkommen. Han sagde det var dejligt at begynde pÃ¥ en frisk. Der var nogle “Wings” koncerter, som bar præg af dette her med at skynde sig at komme videre. Jeg tror det var fordi han var bange for at gÃ¥ rigtigt i stÃ¥. Han fortalte endvidere, at da Beatles var pÃ¥ højden sidste halvdel af 60’erne var de gode musikere, de kunne blive enige om en sang, spille den igennem, rette lidt pÃ¥ den, og sÃ¥ sad den der bare.
Han har altid vidst lige præcis, hvad det var, der skete omkring ham, musikalsk set, han har aldrig været forblændet af et publikum på 70000 som larmede så meget at ingen rigtig kunne høre musikken! Han vidste godt, hvad det var der skete.
Den søde version af “And I Love Her” er en god musikers udnyttelse af de forhÃ¥ndenværende søm. Stemmen er jo ikke sÃ¥ bøjelig pÃ¥ de høje toner, men det gÃ¥r.
18. juli 2010 kl. 14:22
@Donald: Mccartney har jo nået det, han skal i dette liv. Økonomisk, kunstnerisk osv. Tilbage er så, at glæden ved at skabe og spille musik er tilbage. Det må være en velsignelse.
18. juli 2010 kl. 21:33
Ja det må være en velsignelse, bedre kan det ikke siges :-)