Ringos barndomshjem møder bulldozeren

18. august 2010

Det var John Lennon, der drømte om at være en arbejderklassehelt i sin søgen efter et ståsted i denne verden og en mening med livet. Men – som Torben gør opmærksom på i sit fødselsdagsportræt af Ringo Starr – så var det Ringo, der om nogen kunne gøre krav på den rolle. Selv om han sikkert blot er tilfreds med at være sluppet ud af sin barndom blandt samfundets bærme. Ringo har aldrig været til de store budskaber. Det skulle da lige være Peace, Love and Understanding, som han gjorde opmærksom på i forbindelse med et fødselsdagsinterview.

Hvad Ringo tænker ved nyheden om, at hans barndomshjem i Madryn Rd, Liverpool, skal rives ned, kan man kun gisne om. Måske vil det give et lille nostalgisk gib i hjertet, men det er svært at forestille sig, at han vil sætte himlen i bevægelse for at redde det gamle lort. Det er der til gengæld andre, der vil. Fans betragter planerne om nedrive husene i Madryn Rd som et stykke rendyrket kulturel vandalisme, grænsende til det kriminelle. Og man har sammenlignet det med en nedrivning af Shakespeares fødested.

Måske fortæller det lidt om forskellen mellem Ringo, John og Paul, at de to sidstnævntes barndomshjem for længst er blevet underlagt The National Trust, medens Ringos har fået lov til at forfalde og siden 2005 har været øremærket til nedrivning? Eller afspejler det blot en erkendelse af, at her virkelig ikke er noget, der er værd at samle på?

Lur mig, om ikke de massive protester vil resultere i en eller anden form for bevarelse af stedet. Et forslag går på at flytte stedet – sten for sten – til at Liverpool’s Museum of Life, der skal åbne næste år i Liverpools dockområde.

Tilbage er så spørgsmålet, om stedet, hvor Ringo blev født, faktisk er bevarelsesværdigt? Skal vi for enhver pris bevare den slags, blot fordi hovedpersonen er kendt? Ringo blev født der, men boede mange andre steder. Skal de så også bevares? På den anden side, så er der penge i lortet. Fans fra hele verden kommer forbi for at kaste et blik på den vaklende rønne. Og turistindtægter skal man ikke kimse ad.

2 kommentarer

  1. Tina - omme i London kommentarer:

    STOENNI – du skulle hoere det kattejammer de der protesterer lirer af sig, hvis jeg var nabo ville jeg goere ALT for at undgaa at det skulle foregaa ret laenge! :)

  2. capac kommentarer:

    @Tina: Jeg tror dig gerne. Men lad dem da sætte det op ned ved dokkerne, så der kan komme lidt turistskilinger i kassen.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

268 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62