Bøsser, muslimer og kommunister – fænomenet Krarup

26. april 2007

Dansk Folkeparti er igen på banen med deres forventelige holdninger og fordomme. Pastor Krarup har været fremme og erklære homoseksualitet for et handicap. Bøsser og lesbiske er handicappede, fordi de ikke kan etablerer en normal (=heteroseksuel) familie og et normalt (=heteroseksuelt) ægteskab. Derfor skal de forskelsbehandles på dette område. Pastoren har dog ikke noget imod registreret partnerskab.

I en anden sammenhæng accepterer Krarup dødsstraf under særlige omstændigheder (eksemplet er opgøret med nazisternes håndlangere lige efter besættelsen).

Nu kan det ikke være overraskende, at Søren Krarup har rabiate holdninger. Det har han altid haft. Og hvis han sad ovre i Seem og skrev sine uforgribelige holdninger til landets aviser, så kunne det (næsten) være totalt ligegyldigt.

Men Krarup sidder i folketinget. Og ikke bare sidder han som folkevalgt pÃ¥ tinge. Sammen med sine ligesindede i Dansk Folkeparti udgør han det faktiske parlamentariske grundlag – den bolt, der holder dem fast ved magten. Derfor er det forstemmende, at Krarup frit kan lufte sine fordomme, uden at det fÃ¥r nogen som helst politisk konsekvens.

Hvor længe kan statsministeren og regeringen med (tro)værdigheden i behold forsvare at have et sådant regeringsgrundlag? Hvor er den værdidebat, som regeringen ellers har været så optaget af? Men opgøret om værdier gælder måske kun et revanchistisk opgør med det venstreorienterede spøgelse fra halvfjerdserne?

Opdatering: Jyllands-Posten fortæller, at Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup fra folketingets talerstol har afvist, at Krarups holdning til homoseksuelle er udtryk for partiets syn på samme befolkningsgruppe.

Opdatering nr. 2: Medens jeg spiste min frokost overværede jeg transmissionen fra Folketingets debat om værdier etc. En ung politiker fra det Radikale Venstre udfrittede den konservative Henriette Kjær om hendes og de konservatives holdning til pastor Krarups og unge Messerschmidts seneste udladninger. Tydeligvis irriteret over ikke at kunne holde værdidebatten på en generelt niveau, tog hun afstand fra Krarup, men forsvarede også det gode samarbejde mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Man kan sige, at Kjær forsøgte sig ud i den vanskelige – ja, umulige – kunst at holde politiske holdninger, ideologi og deslige helt adskilt fra politisk pragmatik. Melodien, som ogsÃ¥ andre i regeringen spiller, lyder: sÃ¥ længe det pragmatiske samarbejde giver resultater, sÃ¥ ser vi stort pÃ¥ samarbejdspartnerens ideologiske og andre holdninger. Men kan man skille tingene sÃ¥dan ad? Næh, det kan man ikke.

Den rene, ubesmittede pragmatik er en umulig drøm. Regeringens hidtidige politik pÃ¥ flygtninge- og indvandreromrÃ¥det som eksempel taler sit klare sprog om, at de pragmatiske kompromisser er dybt præget af de holdninger, man i diplomatiske vendinger forsøger at distancere sig fra. Pragmatikken har sine grænser. Og ingen rituelle lovprisninger af det “gode” samarbejde ændrer ved den ideologiske indflydelse.

Det interessante spørgsmål er, om man overhovedet kunne tænke sig en sådan ideologisk indflydelse fra Dansk Folkepartis side uden en vis modtagelighed eller ideologisk resonans i regeringspartierne?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 kommentarer

  1. Carsten kommentarer:

    Hvor har du den om homoseksualitet fra? Begge link er til dødsstraf-telegrammet. (Og jeg kunne faktisk bruge et godt Krarupcitat om netop dette emne til et kommende seminar).

    Som du selv skriver kan det næppe undre nogen, at Krarup har netop de holdninger. Et problem ved dette er, som du pÃ¥peger at Regeringen støtter sig til et parti, hvis medlemmer har den slags holdninger. Læs f.eks. ogsÃ¥ i Politiken, hvad DF’s unge fusentast, den noksombekendte hr. Messerschmidt, har at sige om multietniske samfund og risikoen for massevoldtægter).

    Et andet problem er, at DF (og også andre politiske partier) tilsyneladende uantastet kan forlange, at enhver politiker med anden etnisk baggrund end dansk skal tage entydigt afstand fra dødsstraf, være pro-homoseksualitet, og klokkeklart forsvare demokratiet, mens deres egne folketingsmedlemmer tilsyneladende ikke selv behøver at leve op til disse krav. Her kan man da tale om dobbeltmoral.

  2. capac kommentarer:

    @Carsten: linket skulle være rettet nu…

  3. Carsten kommentarer:

    Jeg fandt det ogsÃ¥ selv – Krarups bemærkninger har jo en tendens til at blive vidt omtalte :-)

  4. Paw kommentarer:

    Hæ, hæ. Er Krarup mon værdig nok til at betræde folketingets talerstol for DF? Han stÃ¥r altsÃ¥ akkurat for de selvsamme ting, som han under overskrifter som “nazisme” og “totalitarisme” – tilsyneladende ubegrundet – har beskyldt Asmaa Abdol-Hamid for.

  5. capac kommentarer:

    @Paw: I psykiatrien kalder man det vist for projektion…

Skriv en kommentar

415 har læst indlægget
13,992