Forsvundne bøger – og genkomne
26. april 2007Der er bøger, der forsvinder, fordi de bliver udlånt. Og så er der bøger, der forsvinder af andre grunde. Måske glemmer man dem et sted. I et undervisningslokale eller på en banegård. Eller i forbindelse med en flytning, hvor en kasse tabes på vejen eller forliser på anden vis. Og så er der de bøger, der forsvinder af uopklarlige grunde, fordi hukommelsen svigter eller under mystiske omstændigheder. Et udmærket eksempel er bogen Poetisk Modernisme af den afdøde digter og kritiker Poul Borum. Den udkom i 1966 på Stig Vendelkærs forlag (SV Bog) med et karakteristisk omslag med store, sorte ulæselige skrifttegn på en hvid-grøn-blå-stribet baggrund. Bogen er blevet et standardværk om poetisk modernisme og er blevet genoptrykt siden hen.
Bogen anskaffede jeg mig første gang i tresserne. Sikkert ved det første bogudsalg, hvor den var med. I folkeskolen – især realskolen – var jeg blevet grebet af poesiens kraft, takket være en inspirerende dansklærerinde, frk. Andersen, som formåede at åbne det poetiske sprog for de lydhøre elever. Den forsvandt på et tidspunkt i halvfjerdserne af uforklarlige grunde, der sikkert havde at gøre med det nomadeliv, jeg dengang førte i de tidlige studieår, og så måtte jeg anskaffe mig et nyt eksemplar. Det var ikke noget problem dengang.
Men også det andet eksemplar kom mig af hænde nogle år senere. I halvfemserne. Muligvis lå den i en kasse i kælderen i en bolig, som jeg fraflyttede uden at få kassen med… Og siden har jeg ikke haft bogen i min lille samling. Før nu, hvor jeg fandt et “frisk” eksemplar af førsteudgaven til billige penge på nettet. Nu må jeg se, om jeg kan sikre mig, at den ikke forsvinder igen. Måske man skulle sømme den fast til væggen?
13. juni 2007 kl. 23:48
“..takket være en inspirerende dansklærerinde, frk. Andersen, som formÃ¥ede at Ã¥bne det poetiske sprog for de lydhøre elever.”
Jeg har også været heldig i min skoletid, at der var et par inspirerende lærerer, som gav mig lysten til at læse bøger. I dag tænker jeg ofte på, hvor heldig jeg har været.
Mvh Jens Drejer.
14. juni 2007 kl. 10:05
@Jens Drejer: Ja, Jens, det er værd at huske på!