Politik og ledighed
26. august 2010Forleden kunne man på landets tv-stationer bivåne regeringens kræmmersjæl numero uno, finansminister Claus Hjorth Frederiksen, fremlægge det nye finanslovsforslag. Og som undertekst kunne man høre, at vi dels var i krise, men at der også var (økonomisk) lysere tider på vej.
Men politik er en sminket virkelighed, hvor løgn og ideologisk betinget forvrængning går hånd i hånd. Alt efter temperament kan man mene, at vi dagligt fyldes med bullshit eller nødsages til at lære at læse indenad. På DRs P1 er der journalister, der lever af at læse indenad for os politiske analfabeter.
En af den løgne, vi må leve med, selv om den for længst og gentagne gange er afsløret som sådan, er arbejdsløshedsstatistikken. Medierne har lynhurtigt været fremme med nyheden om, at nu gik det den rigtige vej. Arbejdsløsheden faldt. Men, men, det gjorde den altså alligevel ikke. I hvert fald ikke den reelle ledighed. Den såkaldt “officielle” ledighed faldt med 800 til 112.800 i juli, når der korrigeres for sæsonudsving. Men det “reelle” ledighedstal er faktisk vokset. Forklaringen er den, at man i den “officielle” ledighedsstatistik ikke medregner alle dem, der sendes over i aktiveringscirkusset, arbejdslivets svar på den stationære kondicykel. Med i statistikken er heller ikke dem, der falder uden for a-kassesystemet og kontanthjælpen. Eller dem, der flygter ind i efterlønnen eller kaster sig over en uddannelse i et desperat forsøg på at udskyde det tidspunkt, hvor ledigheden rammer en. Tæller man alle dem, de reelt ikke er i ordinært arbejde, med, så er ledighedstallet langt større end det “officielle”. I følge en borgerlig økonom drejer det sig om mindst 50000.
Ledighedstallene er et godt eksempel på, hvordan statistik lægges til rette efter politiske intentioner. Man bygger ikke politik på statistiske kendsgerninger, men tilpasser de statistiske og økonomiske nøgletal til den førte politik.
26. august 2010 kl. 21:29
NÃ¥r Hjort er sÃ¥ god til mediespin og nysprog, sÃ¥ mÃ¥ man vælge sine ord med omhu. Hjort og andre bruger ordet “krise” til ansvarsforflygtigelse. “Ingen kunne forudsige …” siger de for at dække ryggen.
Jeg synes som du at det er meget ubehageligt at vi bliver fyldt med halve sandheder. Jeg har opdaget at man ikke kommer nogen vegne med at sige at det er løgne med mindre timingen er 100% vellykket. Søvndal har mestret det nogle gange, men fik som så mange andre pludselig lidt overstyring.
Idag var medierne fremme med en realistisk nyhed om at “krisen” dÃ¥rligt nok er begyndt, for USA vil gÃ¥ bankerot (det var det ord P1-Orientering brugte). Resonnementet er at USA statsgælden er større end BNP, og indtægterne formindskede. Hvis det er rigtigt er det voldsomt farligt.
Jeg hørte også at VKO påstanden om at arbejdsløshedstallene er faldende er helt forkert. Det har jeg vidst længe, fordi jeg interesserer mig for statistik og opgørelsesmetoder. Jeg er sikkert underlig og da jeg er i eklatant mindretal, så er det svært at bruge den viden til noget (men man må ikke give op!)
26. august 2010 kl. 21:30
Jeg glemte at fortælle at en anden af grundene til at forkorte dagpengeperioderne er at man kan reducere arbejdsløshedsprocenten – det bliver heller ikke trukket frem alt for ofte.
27. august 2010 kl. 10:00
@Donald: Det kan godt være, at diskussionen stopper, hvis man kalder en løgn en løgn i politik. Ikke desto mindre er den politiske debat gennemsyret af løgne. For tiden kan man igen og igen høre regeringsrepræsentanter benægte, at den sÃ¥kaldte genopretningsplan ikke medfører eller er skyld i besparelser i kommunerne. Ofte med henvisning til, at man aldrig har brugt sÃ¥ mange penge pÃ¥ netop kommunerne (indsæt selv: sygehusene, uddannelsesinstitutionerne osv.). Løgnene opstÃ¥r, fordi man misbruger nøgletal og statistik. Et beløb – fx beløbsstørrelsen pÃ¥ de samlede udgifter i kommunerne – siger jo ikke noget som helst om, hvordan pengene bliver brugt eller om det behov, de skal dække.
30. august 2010 kl. 00:39
Jeg har heller ikke helt forstÃ¥et at man ikke kan bruge ordet løgn, men det hænger jo nok sammen med tonen – ordet bruges ikke i en alvorlig dialog selv om det er det, man mener; man bruger i nødsfald ordet “usandt”!
Det skyldes formentlig at man skal respektere hinanden, og især at folkestyret ville lide under manglende respekt i dialogerne.
Det du siger om logikken i “genopretningsplanen” er sandt :-)
En af de værste usandheder i den forløbne uge var faktisk den om “arbejdsløsheden”. Jeg er meget utryg ved at Hjort, som er grebet i at fordreje sandheden (der var den igen) er finansminister. Jeg frygter at han ikke er istand til at bruge situationen til at tæmme bankernes farlige strukturer og for høje lønninger.
30. august 2010 kl. 09:08
@Donald: Information har lige haft en artikel, der understreger, at bankerne via lobbyvirksomhed har snoet sig ud af det offentliges kontrol – og derfor er klar til endnu engang at ende i den sump, der skabte finanskrisen. SÃ¥ du kan roligt være utryg med hensyn til Hjorth Frederiksen!
Jeg er sådan set enig med dig i, at en respektfuld dialog er et ideal i en demokratisk debat. Men det mener jeg også, at ærlig kritik, hvor man kalder en spade en spade og en skovl en skovl, er. Hvis en politiker bruger en dokumenterbar løgn, så skal det siges, for at flytte debatten i retning af større troværdigheden og transparens.
30. august 2010 kl. 23:41
Jeg er helt enig, men jeg har oplevet nogle situationer, hvor ordet “løgn” fÃ¥r folk, ogsÃ¥ mine ligesindede, til at stejle sÃ¥ meget, at al videre kommunikation bliver vanskeliggjort. Jeg tror Villy Søvndal har brugt ordet pÃ¥ i en anledning som passer til det, du beskriver, og det gik godt. Han er jo ogsÃ¥ rigtig god til at sige tingene pÃ¥ jævnt dansk.
Jeg så også den artikel om, at bankerne på verdensplan udhuler de krav, der bliver stillet.
Men tilbage til ledighed: Nu er der udenlandske arbejdere, som er blevet arbejdsløse i Danmark, og så undrer regeringsmedlemmer sig over, at de har krav på kontanthjælp (VKO mener åbenbart, at de skulle fryse ihjel!)
Det er der også skrevet om i Information i dag eller igår: Danmark er ved at indføre fuldtidsbeskæftigelse som kvalificerer som fattigdom. D.v.s. man reelt ønsker at skabe en underklasse, som tager de dårlige job (ligesom de rige gjorde i Sverige og Danmark for 200 år siden, hvor man forhindrede almindelige mennesker i at eje jord nok til at leve af det.)
31. august 2010 kl. 10:33
@Donald: Ja, jeg tror, vi gør klogt i at forstÃ¥ ,at den behandling, man vil give indvandrerne i realiteten svarer til den behandling, vi alle fÃ¥r. I følge nyhederne har vi allerede – som i de sydlige lande – en voksende underskov af illegale indvandrere, der lever fra hÃ¥nden til munden uden rettigheder. Og kun dem, der har kvalifikationer nok og kan arbejde mindst fuldtid, kan fÃ¥ midlertidige rettigheder (og privilegier, hvis de er højtuddannede nok…), indtil der ikke er brug for dem mere. Samtidig forrringes vilkÃ¥rene for de “indfødte”. Dagpengeperioden halveres, efterlønnen bliver (nok) ændret, vi skal arbejde mindst 37,5 time (uanset vores forudsætninger) osv.
Og hvorfor? Fordi det sÃ¥kaldte vækstsamfund skal bevares – koste, hvad det vil. Og det til trods for, at alle tegn i sol om mÃ¥ne peger pÃ¥, at det ikke er en farbar vej…
31. august 2010 kl. 13:11
Tak for dialogen her. Jeg tror heller ikke, at man bevarer vækstsamfundet pÃ¥ denne mÃ¥de. Jeg er skeptisk overfor betegnelsen vækstsamfund. Beskæftigelse “bevares” ved en blanding af økonomiske og etiske hensyn. Det er vist egentlig meget simpelt.
Vi er nødt til at gøre det synligt, at ledere og politikere ikke sÃ¥ ofte viser “samfundssind”.
31. august 2010 kl. 13:52
@Donald: Jeg læste lige to sÃ¥kaldt “førende” økonomers bud pÃ¥ fremtiden. Der var 10% risiko for, at verdensøkonomien ville dykke igen i endnu en krise. Eller ogsÃ¥ ville vi komme ind i en periode med meget lav “vækst”, grænsende til nulvækst. Og jeg spørger mig selv: Kan vi forestille os en fortsat progressiv, økonomisk “vækst” – med mere produktion, mere energiforbrug, mere arbejde?! Eller sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: HvornÃ¥r møder vores (liberalistiske, kapitalistiske) vækstøkonomi sin grænse? Og hvad stiller vi sÃ¥ i stedet for?
31. august 2010 kl. 15:12
Jeg er skeptisk overfor udtrykket “vækst”, fordi vores statistiske værktøjer ikke altid bliver brugt til systematisk at skelne mellem tekniske fremskridt og spekulationsgevinster. Men jeg forstÃ¥r godt hvad du mener, vi kan ikke fortsætte pÃ¥ denne mÃ¥de, EU kan ikke basere sin økonomi pÃ¥ en overklasse bestÃ¥ende af formue-ejere, som har et overforbrug af uerstattelige naturressourcer. Vi er nødt til at opfinde grøn energi og sÃ¥kaldt bæredygtige materialer, der kan genbruges een eller helst flere gange.
Førende økonomers spådomme skal vel bruges som briller til at læse de facts, som de udvælger. Sagt på en anden måde: Jeg tror også at vi ser en krise igen indenfor 10 år, og statistisk set vil det være meget sandsynligt at jeg får ret. Men vi skal alligevel kæmpe for stabilisering, vi skal forlange større gennemsigtighed, indsyn, i administrationen og regeringers rationale for deres beslutninger.
31. august 2010 kl. 15:37
@Donald: Da den igangværende krise startede som finanskrise, var der en økonom, er gjorde opmærksom på, at vi intet har lært af de foregående kriser. Så snart de var ovre, gjorde man de samme fejltagelser igen. Og ser vi på bank- og finanssektoren, så må vi vel indse, at godt nok er der blevet lavet visse stramninger, men grundlæggende er vilkårene de samme. Og vi kan ende i endnu en krise. Hvorfor er det sådan? Måske, fordi grådighed, spekulation osv. er en ikke uvæsentlig del af den såkaldte vækstøkonomi. Det er et væsenligt incitament, der driver væksten (produktionens, profittens osv.) frem. På bekostning af miljø, sundhed osv.