Lou Reed synger-snakker, reciterer eller noget…
2. september 2010
Foranlediget af en diskussion, der løber her på bloggen, om sangstemmer. For og imod Eric Clapton, for og imod Lou Reed osv., vil jeg her komme med et forslag på ti numre med Lou Reed, som man bør unde sig selv at lytte til.
Lou Reed er sådan et overklasseløg, der forelskede sig dybt i rock’n roll, moderne litteratur osv., da han var ganske ung. Der huserer anekdoter om, hvordan han blev kørt ned til Velvet Undergrounds øvelokaler i sin fars limo med chauffør og i den stil. Men manden brændte for rocken, poesien osv. og havde som ideal at lave “a modern, adult rock’n roll album”, da han gik solo. Om det så er lykkedes, kan vi altid diskutere, men der er i hvert fald kommet gode ting ud undervejs.
I omtalte diskussion tillod jeg mig at holde på, at Lou Reed reciterer mere end han synger. Det er selvfølgelig at stramme den. Men nogen stor sangstemme har Lou aldrig haft, og det er heller ikke nødvendigt i rock’n roll for at blive en markant fortolker af egne eller andres sange. Men her er min liste over ti sange – post-Velvet Underground – som man bør lytte til.
1. Lisa Says – fra debutalbummet Lou Reed
2. Perfect Day – fra Transformer
3, Kicks – Coney Island Baby
4. I Believe in Love – Rock’n Roll Heart
5. Dirt – Street Hassle
6. I Wanna Boogie With You – The Bells
7. The Power of Positive Drinking – Growing Up in Public
8. Women – The Blue Mask
9. Legendary Hears – Legendary Hearts
10. What’s Good – The Thesis – fra Magic and Loss
Jeg har valgt ti af Lous mindre kendte sange, og fra nogle af hans mindre kendte albums. Jeg kunne sagtens have valgt nogle andre. Men de valgte sange viser Reed som en fin, indfølende, ja til tider romantisk anlagt, sangfortolker.
Og et bonusnummer – Kids (fra Berlin)
