Prince – 3221

26. september 2010

Det forlyder, at hans lavhed Prince i næste måned giver audiens i både København og Herning, og det kun kort tid efter, at han nedlagde det meste af Roskildefestivalen eller transformerede den til en udendørs dansehal til udelt fryd for publikum. Og det er da en passende lejlighed til at lytte til en af hans mange plader. Og tilfældigvis fik jeg hans 2006-udgivelse “3121” op under neglene ved den sidste raid mod bibliotekets udsalgskasser.
Den kryptiske titel henviser vist til vejnummeret på Prince hjem – og hjemmestudie – i Los Angeles. Og for det genfødte vidne Prince også til et tekststed i den hellige bog. Men det sidste spiller ingen rolle for musikken, selv om (næste)kærligheden – som altid – er et tema på tekstsiden hos Roger Nelson. Han vil frelse og alle sammen i kjærlighedens navn, og fred med det…
Pladen hører med til det musikalske comeback, som Prince påbegyndte i 2004 med Musicology – en titelt, der næste symptomatisk understreger, at han efter nogle knap så inspirerede plader, havde fundet tilbage til den musikalske åre, der har løbet gennem hans bedste plader: den sofistikerede, dansante blanding af funk, soul og rock. Prince er et stort legebarn, når han går ind i studiet med andre musikere og et arsenal af instruementer og elektroniske hjælpemidler. Og uanset om han laver ballader – som fx den indsmigrende “Te Amo Corazón” – er uptemponumre, så er det invitationer til at træde ud på dansegulvet eller i det mindste at vippe med fødderne og rocke med kroppen inde bag hovedtelefonerne.. Selv om Prince ikke – som på sine mest frivole udgivelser – hylder den kødelige kærlighed, så kan teksternes tilstræbte åndelighed ikke holde kødet og kroppen i ave eller ro. Det kan godt være at han på nummeret “Incense and Candles” opfordrer pigebarnet til ikke at tage tøjet af, som hun ellers har lyst til, men musikken på pladen dunker af livslyst og erotik. Prince og hans små korpiger synger sexet forførende og instrumenter kilder og leger gennem numrene. Den kristne spaltning mellem ånd og krop er langt fra at lykkes i Princes danselaboratorium. Musikken overvinder teksten, ja, modsiger den ligefrem. Og heldigvis har tekstsiden aldrig været Princes’ stærkeste side. Gudskelov, fristes man næsten til at skrive…
Som kritikeren Robert Christgau noterede i sin anmeldelse i Rolling Stone: “Prince lader ikke en i tvivl om, at han stadigvæk er interesseret i sex. Han kan modstå fristelsen, hvis dét hjælper ham gennem natten. Men vi behøver ikke. Og vi kan stadigvæk danse sammen. Ikke sandt?” Og på denne plade er dans et synonym for sex og kropslighed.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image

læst 68 gange
9247