Jagten på de røde lejesvende 2

26. september 2010

Som skrevet i mit første kritiske indlæg om journalist Jacob Rosenkrands’ første afsnit i serien “Jagten pÃ¥ de røde lejesvende”, sÃ¥ forbeholdt jeg mig ret til at modificere min vurdering. Men efter at have set andet afsnit her i aften føler jeg mig ikke bevæget til at ændre ret meget ved min første holdning. Der er stadigvæk tale om en slags inkvisitorisk sindelagskontrol, der er udført af en, der ikke var en del af tidsÃ¥nden i halvfjerdserne og som tydeligvis ikke evner at sætte sine fÃ¥ kritiske nedslag ind i en historisk og udsendelsesmæssig sammenhæng.

For at blive i inkvisitionsbilledet, sÃ¥ var de to fremtrædende “ofre” i denne udsendelse journalist Keld Koplev og den tidligere ledende DR-medarbejder (TV-direktør) Bjørn Erichsen. Keld Koplev konfronteres bl.a. med brudstykker fra en udsendelse om DDR fra 1978, som med historikeren Bent Jensens ord var den rene “reklamesudsendelse” for DDR. Problemet skulle være, at Koplev i denne udsendelse forholdt sig DDR-systemets arbejdsgaranti (alle var garanteret et arbejde – og havde pligt til at arbejde), prisstabilitet (samme pris i alle butikker) og den slags. Men – udsendelsen forholdt sig ikke kritisk til styrets totalitære karakter. Jeg husker ikke den pÃ¥gældende udsendelse som sÃ¥dan (og det er i sig selv et problem, at vi ikke kender hele udsendelsen…), men selv om der sÃ¥ var tale om en udsendelse, der fokuserede pÃ¥ rent positive forhold ved DDR-staten, sÃ¥ overser Jacob Rosenkrands helt, at det slet ikke ville være i uoverensstemmelse med DRs alsidighedskrav dengang, som var et krav om alsidighed pÃ¥ hele sendefladen. I øvrigt var alsidighedsforstÃ¥elsen et af kernestridspunkterne, da Erhard Jacobsens Aktive Lyttere og Fjernseere begyndte deres kamp pÃ¥ DR.

Noget andet er sÃ¥, at Keld Koplev – og Bjørn Erichsen – stilles til regnskab for, hvad de har skrevet og gjort uden for DR. Keld Koplev for en artikel i Politisk Revy og Bjørn Erichsen stilles til regnskab for, hvad han lavede som foredragsholder for danske kommunister for 35 Ã¥r siden i DDR.

Keld Koplev konfronteres med et tekststed, hvor han forsvarer DDR-dissidenterne Wolf Biermanns og Robert Havemanns ytringsfrihed i DDR, men samtidig giver udtryk for, at ytringsfrihed ikke kan forbeholdes alle ‘ved overgangen til socialisme’. I følge Koplev selv gjaldt begrænsningen af ytringsfriheden i denne teoretiske fase de nazister, som stadigvæk – og det er ubestrideligt – var en del af den tyske virkelighed. Selv om vi selvfølgelig godt kan diskutere det problematiske i at begrænse ytringsfriheden og dermed afskære nogen fra at ytre sig – min egen holdning er, at alle uden hensyn til politisk observans skal sikres ytringsfrihed til enhver tid – sÃ¥ er det problematiske ved Rosenkrands’ udspørgen, at den først og fremmest har til hensigt at beklikke Koplevs demokratiske sindelag. Som Koplev ganske rigtigt siger til sin interviewer, sÃ¥ vil han ikke lytte, men kun høre, hvad han helst vil høre.

Hvis Rosenkrands havde løftet blikket en smule og kigget pÃ¥ den politiske virkelighed, vi lever i i dag, ville han kunne finde adskillige eksempler pÃ¥ borgerlige politikere og meningsdannere, der har talt for begrænsning af ytringsfriheden – uden at de af den grund har fÃ¥et rejst tvivl om deres demokratiske sindelag. Tænk blot pÃ¥ debatten efter Muhammedtegninge-balladen.Det skal ikke forstÃ¥s som et forsvar for Koplevs begrænsning, men som en pointering af udsendelsen mangel pÃ¥ kontekst.

Og selv om Bjørn Erichsen havde svært ved at huske alt, hvad der skete dengang han i halvfjerdserne holdt foredrag om den historiske materialisme i DDR for danske kommunister, og selv om han givetvis – som sÃ¥ mange medlemmer af DKP var og blev kritiseret for at være allerede dengang og tidligere endnu – har haft et blindt punkt over for DDR-styret og DDR-kommunisterne, sÃ¥ var der ikke et gran af belæg for, at Erichsens medlemskab af DKP satte sig spor i hans virke som DR-medarbejder.

Det nærmest vi kommer en nuancering af blikket pÃ¥ de “røde halvfjerdsere” i DR var Leif Davidsens og Per Stig Møllers’ konkrete indspark, der i det mindste anskueliggjorde, at der foregik en ideologiske kulturkamp i DR. Lige som der foregik en uden for institutionen. Men nuanceringen blev fortyndet gevaldig ved den gentagne brug af den notoriske koldkriger historikeren Bent Jensen, der skulle agere som historiens vagthund i programmet.

Skulle man være venlig og imødekommende over for Jacob Rosenkrands, sÃ¥ vil jeg sige, at det største problem ved udsendelserne – sÃ¥ vidt – er selve formen, der ikke formÃ¥r at etablere en nuanceret, modsætningsfyldt kontekst – hverken med hensyn til, hvad DR lavede i de Ã¥r, eller i forhold til den specifikke historiske og kulturelle periode og dens forudsætninger. Med sin inkvisitoriske og fragmentariske form ligner udsendelserne mest af alt de møder, som foregik i smÃ¥ venstreorienterede politiske grupper, nÃ¥r medlemmerne skulle skoles (jf. fx. tidligere udsendelsesrækker om KAP og Blekingegadebanden). Og Rosenkrands’ udsendelser indskriver sig det langt hen revanchistiske borgerlige kulturopgør mod ’68 og de venstreorienterede halvfjerdsere, som folk som Bent Jensen, Bent Blüdnikow m.fl. har ført igennem snart mange Ã¥r – og som tragikomisk gentager, hvad der skete i halvfjerdserne i visse dele af venstrefløjen…

Lotte i “Eksistens” har en noget anden tilgang til Jagten. Hun er pÃ¥ godt og ondt et barn af de røde halvfjerdsere. Men hendes indlæg ændrer ikke ved min kritik af programmet.

PS. Revanchismen er ikke til at tage fejl af. De røde gjorde noget forkert, derfor skal de have af samme skuffe, synes logikken at være. Hævnmotivet vejer tungere end enhver erkendelsesinteresse. Et godt eksempel er pastor Søren Krarups indlæg “Vi er nogle, der glæder os og ler højt”, som mest af alt er udtryk for skadefryd, kombineret med en total mangel pÃ¥ forstÃ¥else for udsendelsernes historieløshed og énøjethed.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

10 kommentarer

  1. gertrud kommentarer:

    Og pludselig dukkede Claus Hjort Frederiksen op som sandhedsvidne i forlængelse af Blüdnikow og Bent jensen og Notkins skjulte skygge. SÃ¥ hut jeg hvisker blandede han sig aldrig i debatten dengang – heller ikker i ungdomsoprøret. Han er dog cand. jur. fra 1972 og havde velsagtens travlt med at etablere sig blandt samfundsstøtterne. Men nu pÃ¥ kommando giver han sit kritiske besyv med en a-historisk ulidelig lethed…

  2. capac kommentarer:

    @gertrud: Ja, man kan jo spørge sig selv, hvorfor Frederiksen overhovedet skulle med i denne udsendelse? Han var ikke en del af debatten i offentligheden dengang og havde ret beset kun nogle generelle ideologiske betragtninger at byde på. Men, han er om nogen repræsentanten for den herskende elites borgerligt-ideologiske tankegang! Og han er en brik, der får udsendelsernes ideologiske puslespil til at falde på plads. Udsendelserne er en del af det langt hen revanchistiske kulturopgør, som regeringen har stået for i de sidste ti år!

  3. Anker kommentarer:

    Ja – hvem kan sÃ¥ udnævnes til nyttige idioter – ihvertfald er Hr. Rosenkrands Larsen (HRL) en rigtig nyttig idiot. For det borgerlige Danmark. Og sÃ¥ sandelig osse for de Herrer Blüdnikow og Notkin – og sammen gÃ¥r de Israels gode ærinde i den endelige løsning pÃ¥ det Palæstinensiske problem. – Det eneste HRL- opnÃ¥r med sine manipulationer er, at HRL viser at der ikke kan laves RADIO og TV i Danmark – og nogen andre steder – uden at jagten pÃ¥ “sandheden” blir’ en hammer, der rammer journalisten (her: HRL) i baghovedet. Og SANDHEDEN i HRL’s program – er alle disse sÃ¥kaldte sandhedsvidner – der understøtter HRL’s pÃ¥stande om at sandheden altid ofres i kampen for den politik der (ligenu!) skal være den rigtige. Ja – det er da klart at den Socialistiske Sandhed (der var engang!) – og dens fortalere – er blevet ramt af en hammer (læs: Det Pæne Borgerlige Danmark) – og nu skal de sgu’ ha’ pÃ¥ tæven.
    Sejerherrene har altid ret (til sandheden). Og denne ret kolpoterer HRL ganske tydeligt – og sÃ¥ en dag ender han vel enten som MF’er eller MP’er – for det rigtige parti med de rigtige Sandheder.

  4. capac kommentarer:

    @Anker: Ja, sådan kan man selvfølgelig også formulere det.

  5. mb kommentarer:

    Naturligvis skal DR være alsidig og bringe forskellige synspunkter om samme emne, men man kan vel ikke forlange at hver eneste udsendelse i sig selv skal være afbalanceret. Det lyder sgu kedeligt.
    Men set i bagklogskabens klare lys er der, mens socialismen stadig duftede af violer, blevet sagt og ment meget mærkeligt om sager, som man ikke vidste en skid om, men bare håbede på:
    Et website man kan dyrke desangÃ¥ende er f.eks. http://medderesegneord.blogspot.com/ – det er dog kun venstrefløjens viderværdigheder der citeres her.

  6. capac kommentarer:

    @mb: Enig. Jeg mener også, at man gerne må bringe udsendelser, der ensidige. Alsidigheden skal gælde hele sendefladen. Det var i øvrigt også det, alsidighedsdebatten drejede sig om.
    Jeg kender godt den side, du henviser til. Og ingen tvivl om det: Der er blevet sagt mange sære ting blandt de venstreorienterede dengang. Og man talte mod bedre vidende, fx da man heroiserede Maos kulturrevolution. Og lad os bare fÃ¥ tingene op pÃ¥ bordet – men det skal ske under hensyntagen til konteksten og de historiske forhold.

  7. Thomas Haugaard Jensen kommentarer:

    Tre artikler de nuancere tingene en smule

    http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/systemets-lejesvende

    http://www.information.dk/246485

    http://politiken.dk/debat/ECE1073183/per-stig-dr-var-ikke-raeveroed/

  8. capac kommentarer:

    @Thomas Haugaard Jensen: Gode links. Lad os endelig få nuancer og uddybninger.

  9. Donald kommentarer:

    Ja til flg.: tilløbene til nuancering blev kvalt! Det er lige præcis det, som jeg opfattede ved mine 20min. kig, hvor jeg fik både Koplev-interviewet, Per Stig og Leif Davidsen med (jeg finder så vidt muligt de centrale steder og skimmer kun resten af sådanne udsendelser).

    Det var Per Stig’s tonefald, som gjorde at jeg efter et par minutter mere slukkede. Han fik sat det hele pÃ¥ plads uden at tøve. Resten af udsendelsen mÃ¥ have været udtynding som du skriver. Tyndt og ligegyldigt for alle velorienterede seere.

  10. Donald kommentarer:

    Thomas Haugaard har linket til noget læseværdigt.

Skriv en kommentar

366 har læst indlægget
13,915