Kakao til trommehinderne: Smokey Robinson
17. oktober 2010
For et årstid siden skrev jeg følgende om soulmusikkens store, lyse og lysende tenor, Smokey Robinson og hans hovedværk “A Quiet Storm” (1975):
“For mange år siden – engang sidst i halvfjerdserne – lå der en lille bitte pladeforretning på Trøjborg (århusiansk bydel), et langspyt fra den tidligere fabriksbygning, hvor “mit†institut – Nordisk Sprog og Litteratur – holdt til. Og her kom jeg tit for at ose i det lille pladeudvalg. Lille, med udsøgt. Og her fandt jeg min kopi af Smokey Robinsons “A Quiet Stormâ€. Allerede få år efter sin udsendelse var pladen blevet kanoniseret som en af soulmusikkens klassikere. Og i musiktidsskriftet MM, som jeg abonnerede på dengang, var pladen en tilbagevendende reference hos de kritikere, der beskæftigede sig med den “sorte†musik. Smokey kendte jeg godt i forvejen fra hans glorværdige tid sammen med The Miracles – og for hans fantastiske sange (Tracks of my Tears, My Girl, Second that Emotion m.fl.), som han selv og andre havde sunget direkte ind i populærmusikkens kanon.
Men han havde forladt Miracles og manglede bare at indfri de sidste, store forventninger til ham som soloartist. Og pladen med den modsætningfulde titel gjorde det. Og den beviste, at manden ikke havde fremtiden bag sig. Der var mere at hente…
Titlens indre modsigelse – en stille storm – karakteriserer ganske godt musikkens kontrollerede følelsesliv. Den er som en keddel, der koger under tryk. Æstetikken er superlækker. Sangene er neddæmpede, beherskede og smeltende bløde, og Smokeys stemme er ligeså. Men under det hele brænder lidenskaben og begæret med vulkanisk styrke. Musik var selvskrevet som de stille præ-coitale numre på datidens scorested: diskoteket. Musikken er da også antipodisk til megen af den funky diskomusik, der kom dengang. Selv om den – som nævnt – passer fint til en sjæler eller to, så er det i høj grad en lytteplade, der kalder på fordybelse. Og som sådan er den næsten uopslidelig. Anbefales kraftigt.”
Og i dag ser jeg så, at det lille hippe retro-pladeselskab Hip-o-Select har fået den oplagte idé at genudgive mandens soloplader to og to på cd. Serien hedder The Solo Albums Vol. I-II-III.. Forløbigt er der tre plader på trapperne, der omfatter “Smokey”, “Pure Smokey” (Vol. I), “A Quiet Storm”, “Smokeys Family Robinson” (Vol. II) og “Deep in my Soul”, “Big Time” (Vol.III). Koncentereret kakao til trommehinderne.
18. oktober 2010 kl. 20:56
“det lille hippe retro-pladeselskab Hip-o-Select” = Universal Music Groups afdeling for opsamlinger og genudgivelser
19. oktober 2010 kl. 00:33
@klaus: ja, men retro og hipt er det nu alligevel… :)