Pirate Bay igen, igen…

30. november 2010

Det er længe siden, jeg har kommenteret på fænomenet Pirate Bay og den famøse strid om den illegale fildeling. Men i fredags blev der igen afsagt en dom mod Fredrik Neij, Peter Sunde og Carl Lundström, som grundlagde sitet. Ved Svea hovrätt ændredes tingrättens tidligere fængselsstraffe, således at Neij idømtes 10 måneder, Sunde 8 måneder og Lundström 4 måneder. De tidligere domme lød på 1 års fængsel til dem alle tre. årsagen til differentieringen er, at hovrätten ikke anerkender tingrättens kollektive ansvarstilskrivning, men mener, at de tre skal stå individuelt til ansvar for deres handlinger.
Til den nye straf hører også en væsentlig forøgelse af den erstatning, de tre anklagede skal erlægge. I stedet for 30 millioner skal de nu betale 46 millioner svenske kroner til de skadesvoldte. Erstatningen skal de tre hæfte for kollektivt.
Pirate Bay-sagen er langt fra afsluttet endnu. Og den rejser mange, principielle spørgsmål om fænomenet fildeling. Blandt andet – som Dagens Nyheter – påpeger, så er det tankevækkende, at de hidtidige domme lægger hovedvægten på de anklages ‘medvirken til ophavsretskrænkelse’ og ikke på den egentlige fildelingsaktivitet. Citat:

“Eftersom hovrätten anser att männen gjort sig skyldiga till medhjälp till upphovsrättsintrång faller åklagarens andra yrkande om förberedelse till brott mot upphovsrättslagen. Den ena brottsrubriceringen konsumeras så att säga av den andra och det resonemanget fördes även i tingsrättens dom.

Det för lekmän märkliga förhållandet att männen döms för medhjälp till ett brott för vilket ingen dömts utreddes redan i tingsrätten. Det finns gott om stöd i såväl lag som praxis att så kan ske.

Hovrätten fortsätter resonemanget genom att konstatera att det finns en faktor som gör detta mål speciellt. Det är att själva huvudbrotten, fildelningen av upphovsrättsskyddat material, inte kan betraktas som särskilt allvarliga eftersom de var och en för sig varit begränsade, oorganiserade och utan kommersiellt syfte.

För medhjälpen, fortsätter hovrätten, är dock förhållandet det omvända och man frågar sig om ett medhjälpsbrott verkligen kan ha ett högre straffvärde än huvudbrottet. Med stöd i en dom från Högsta domstolen svarar hovrätten ja på den frågan.”

Sagen vil givetvis bevæge sig helt op i de svenske juridiske system. Og i mellemtiden fortsætter sitet – Piratbugten – med at fungere som hidtil. Forstå det, hvem der kan…

5 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Ja jeg forstÃ¥r det ikke. Jeg forstÃ¥r heller ikke, at man idømmer store straffe i den sag, ikke fordi jeg vil støtte fildeling eller brud pÃ¥ copyright, tværtimod, men jeg synes det er et forkert grundlag at straffe pÃ¥. Jeg ville hellere straffe udbydere for at lægge copyrighted materiale pÃ¥ internettet. I mine øjne er det de stærke økonomiske spillere, som ønsker magt til at “pushe” pÃ¥ internettet, hvorimod den oprindelige internet-ide er at brugeren har mulighed for “pull”.

    Desuden er det (som du skriver) nemt at lukke for et site, og i denne sag burde det være mÃ¥den man løser denne opgave. Om man sÃ¥ skal gøre det mange gange. Og selvfølgelig er det betaling for “lukningsarbejdet” som piraterne skal betale.

    Ansvaret skydes over på den svage her. I forvaltnings-sager er det den stærke, der har ansvaret (undtagen i skattesager, hvilket gør skattelovgivningen til et forfærdeligt vanskeligt område!)

  2. capac kommentarer:

    @Donald: NÃ¥r jeg skriver om Piratbugten, sÃ¥ er det, fordi den rejser sÃ¥ mange spørgsmÃ¥l om internettet. Jeg er helt enig med dig i, at dommene mod de tre er helt ude af proportioner og kun har til formÃ¥l at skræmme andre vovehalse fra at følge i deres spor. For pengene, dem fÃ¥r de jo aldrig, rettighedshaverne. Jeg har ogsÃ¥ længe undret mig over, at internetudbyderne først pÃ¥ det seneste er blevet genstand for rettighedshavernes interesse. I Ã¥revis har de lagt serverplads til ophavsretligt beskyttet materiale, men har ‘vasket deres hænder’ ved at sige, at de ikke ville censurere brugerne og ikke havde ansvar for, hvad de hentede ned.
    Allermest interessant er, hvad sager som den med Piratbugten kommer til at betyde for ganske almindelige borgeres retssikkerhed pÃ¥ nettet. Vi har allerede set de sÃ¥kaldte three-strike-model brede sig til flere europæiske lande og mangler bare at se den implementeret i dansk lovgivning, men det skal nok komme. Og i kølvandet har der været flere sager, hvor uskyldige internetbrugere er blevet hængt ud og anklaget for pirateri. Jeg tror desværre, at Piratbugten og Wikileaks, der jo ogsÃ¥ handler om internettets frihed og oprindelige demokratiske intentioner, kommer til at betyde mere kontrol og overvÃ¥gning af brugerne …

  3. Donald kommentarer:

    Jeg bruger ofte blog-kommentarer til at tænke radikale tanker, og undskyld hvis jeg ikke var tydelig nok, og undskyld, hvis det er en helt vanvittig tanke: Jeg mente at det skulle være forbudt at lægge copyrighted materiale pÃ¥ internettet – ogsÃ¥ sÃ¥dan at forstÃ¥, at dem, der ejer eller administrerer copyright, filmselskaberne, distributørerne eller hvem det nu er, ikke mÃ¥ sælge copyrighted materiale via internettet.

    Det er fordi jeg opfatter DR.dk, Sony, MSN m.fl. som squattere, der ønsker at erobre internettet fra den almindelige bruger. Kommerciel virksomhed på internettet skal forbydes. Jeg ved godt at det så vil være et problemet, at teleselskaberne ikke gider opretholde netværksforbindelserne, men måske kunne finansieringen løses på en anden måde.

    I mine øjne svarer tilstedeværelse af copyrighted video på internettet til at et stort selskab lægger en masse video-kassetter på et bord på gågaden, og ikke bliver jaget væk af politiet, hvorimod den lille gøgler med en hat-indsamling bliver jaget væk med anklage om gadeuorden. Det svarer desværre meget godt til virkeligheden.

    Jeg kan godt se at det er en urealistisk tanke at forbyde alt copyrighted materiale pÃ¥ internettet, alene af den grund at teknikken til CD’er og DVD’er er den samme som filsystemerne pÃ¥ computere pÃ¥ internettet, en almindelig bruger kunne nemt tage filer fra en CD og sende over nettet, og det vil være (næsten) umuligt at stoppe trafikken pÃ¥ internettet hver gang der kommer noget copyrighted materiale.

  4. capac kommentarer:

    @Donald: Tanken er slet ikke dum, men som du selv er inde pÃ¥ urealistisk. Trolden (den digitale fildeling) er sluppet ud af æsken og der er ingen vej tilbage. For mig at se er løsningen ikke at fÃ¥ trolden tilbage i æsken, men at finde en mÃ¥de, hvorpÃ¥ dem, der har ophavsretten og kunstnerne kan tjene penge – og samtidig afkriminalisere almindelige netbrugeres brug af nettet. Jeg læste lige, at Pirate Bay har 24 millioner brugere – efter seneste dom. Det illustrer pÃ¥ en eller anden mÃ¥de problemet.

  5. Donald kommentarer:

    God illustration, væsentligt at man ikke kan kriminalisere så mange.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

198 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62