For no one

8. december 2010

Den alt for tidligt afdøde musikelsker, -nørd, -samler, -skribent m.m. Lennart Persson havde en umættelig glæde ved musik og en yderst bred musiksmag. Men Paul McCartneys sangskrivningen kunne han ikke rigtig se noget i. Selv om det overraskede mig lidt, sÃ¥ kommer det pÃ¥ den anden side ikke helt bag pÃ¥ mig. For jeg tror, at vi alle – alle os musikelskere med en tilsvarende umættelighed og næsten grænseløs smag for musik – har vores blinde pletter, lige som vi har vores forkærligheder, som andre kun kan ryste pÃ¥ hovedet over eller trække pÃ¥ skuldrene af.
I Lennart Perssons tilfælde kom der dog en sprække i forbeholdet over for McCartney. Nemlig, da han hørte Rickie Lee Jones’ udgave af “For No One”. Og denne omvej via en fortolkning til kilden, ja, den kender jeg godt fra andre sangskrivere. Nogle gange kan en fortolkning fungere som fremkaldervæske for en sangs kvaliteter. Og pludselig har man fÃ¥et skærpet lyttesansen for den pÃ¥gældende sangskrivers kvaliteter i almindelighed. Jeg tror nu ikke, at Persson blev fan af McCartney efter denne lille Ã¥benbaring, men et forbehold blev brudt.

Beatles – For No One

Emmylou Harris – “For No One” – jeg tror, at denne version kunne have gjort det, hvis ikke jeg i forvejen var overbevist…

Cilla Black – For No One – det tror jeg til gengæld ikke, Cilla Blacks ligefremme udgave kunne have formÃ¥et – selv om jeg altid godt har kunnet lide hendes stemme…

Elliott Smith kunne uden tvivl….

– men i øvrigt har sangen været planket af mange kunstnere, og det burde mÃ¥ske kunne overbevise om dens kvaliteter…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

113 har læst indlægget
13,770