Efterløn og ungdomsledighed
10. januar 2011Der er almindelig enighed om, at den demografiske udvikling i landet – stadigt flere personer over halvtreds og færre unge – kan blive et problem for skatteindkrævningen. For nu at formulere det tilstrækkeligt neutralt. Problemstilingen kan let gøres til – og det er allerede sket – en generationskonflikt. Det er sket i efterlønsdebatten, hvor det er blevet til, at unge vil af med efterlønnen, fordi de ikke gider betale for en efterløn, som kun kommer deres forældres og bedsteforældres generation til gode. Og selvfølgelig vil nogle politikere spekulere i denne konflikts politiske potentiale og lade det egoistiske motiv dominere i stedet for en saglig debat om ‘efterlønnen’ og dens fremtid.
I forbindelse med den standende efterlønsdebat og den underliggende dysforiske dimension – at landet bevæger sig mod en situation, hvor velfærd er et fortidsminde, og hvor statsbankerotten er en reel mulighed – så er der et emne, som politikerne åbenbart helt ønsker at fortie. Nemlig behovet for at skabe flere arbejdspladser og i det hele taget skabe mere lønarbejde. Stort set ingen forholder sig til den kendsgerning, at vi pt. har ca. 200000 ledige og 150000 på førtidspension, som ikke indgår i det værdiskabende lønarbejde. Hvor presserende dette ikke-problem er blev i dag understreget, da det kom frem, at 6000 unge mellem 25 og 29 år nu er ramt af langtidsledighed og dermed står i fare for at ryge helt ud af arbejdsløshedssystemet. Det er tre gange så mange som for to år siden. Og vi taler ikke kun om unge uden uddannelse, men om højt- og veluddannede unge.
Nyheden understreger, at den politiske handlingslammelse med hensyn til skabelse af arbejdsmuligheder for befolkningen er et langt større problem end efterlønnen. Ja, man kan faktisk argumentere for, at løsningen af arbejdsmangelsproblemet i sig selv indebærer en løsning på efterlønnens problem. Det gjorde Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen opmærksom på i en leder denne weekend. Hvis der var politisk vilje til at skabe jobs og til at gøre det muligt og attraktivt for seniorer at forblive på arbejdsmarkedet længere, end tilfældet er i dag, så reduceres efterlønsordningens betydning. Men så længe vi har en politisk ledelse, der lader unge uddannede gå rundt uden jobmuligheder og accepterer decideret ældrefjendske holdninger til seniorerne på arbejdsmarkedet, hælder man ikke alene benzin på generationskonfliktens bål, men man afskærer sig også fra at bruge et af de mest oplagte værktøjer til løsning af den aktuelle krises problemer. Hverken regeringens påstand om, at skattelettelserne til de rigeste vil skabe flere jobs, eller oppositionens løsagtige, ukonkrete snak om flere ‘grønne’ jobs ændrer på dette forhold.
10. januar 2011 kl. 15:51
Og så kan du jo lige tage den med, at arbejdsgivernes formands kone gik på efterløn sidste år. Og at ministres pensionsalder er 62.
Der gives ingen magt, der kan udføre mirakler, uden eksemplets. Georg Brandes.
Men han er vist ikke så populær i de kredse. Selv om han uomtvisteligt har ret.
10. januar 2011 kl. 15:53
Jamen er det ikke bare denne regerings taktik Рos mod dem, eller dem mod os Рog s̴ er det for s̴ vidt ligemeget hvem dem og os er. Bare det holder regeringen ved magten.
10. januar 2011 kl. 16:30
@AagePK: Jo, eksemplets magt er uovertruffent.
@Jens: Jeg tror, du har ret i, at det dybest set handler om at holde sig selv ved magten – og fortsætte med at føre en uretfærdig politik.
10. januar 2011 kl. 17:23
Den politiske debat om efterlønnen har været den mest frustrerende og forstemmende, vi har haft i årevis. Det er lykkedes en lille, hård kerne af fortrinsvis højreorienterede lederskribenter (Politikens er dog også hoppet med på vognen) snæversynede økonomer og desperate politikere at overbevise befolkningen om, at landets største økonomiske problem er efterlønnen. Vel at mærke i en situation, hvor Danmark poster milliarder i en håbløs krig og de rigeste borgere tilgodeses med underfinansierede skattelettelser, der også koster milliarder. Hertil kommer, at det burde være indlysende for enhver, at det ikke giver nogen mening at afskaffe efterlønnen medmindre man også gør noget ved arbejdsløsheden.
Men man kan da i det mindste fastslå, at Goebbels ikke har levet forgæves: når en løgn gentages ofte nok, bliver den sandhed.
11. januar 2011 kl. 00:59
@Cummings: Ja.
12. januar 2011 kl. 14:22
Det er godt ramt af Cummings. Må jeg tilføje et element:
Ved at finde en “fælles fjende”, efterlønnen i dette tilfælde, kan politikere samle stemmer. Det er mÃ¥ske et held for os, at det er sÃ¥ usagligt, at det kan afsløres. Det er stadig et mysterium for forskerne hvordan det lykkedes Hitlers hÃ¥ndlangere at ændre sindstilstanden sÃ¥ meget, men mange teorier peger jo pÃ¥, at det var nemt nok at indføre vold, nÃ¥r der var sÃ¥ store klasseforskelle, og særligt i Berlin var kontraster, der var helt ufattelige, mange mange fattige i Berlin samtidig med en rigdom og en usmagelig løssluppenhed, der i nogle tilfælde var direkte vanvittig.
Tyskerne var ikke rigtigt kommet sig ovenpå kriserne fra 1921-32. (Men der er jo også andre forklaringer.)
Problemet nu er at vi har en krise, der vil kunne danne grobund for populisme, og vi ved ikke helt hvor slemme de nuværende politikere er. Det er faretruende at S-SF ikke længere har en skarptandet Søvndal til at sige de indlysende ting på i klar tale.
12. januar 2011 kl. 14:33
@Donald: Goebbels-analogien er jo interessant, fordi den fokuserer på det demagogiske aspekt af efterlønsdiskussionen. Efterlønnen har, så vidt jeg husker, været lagt for had, siden den blev indført af S og V i 79. Siden har politikere og økonomer gået hånd i hånd og talt om dens afskaffelse. Og det er forståeligt, at mange almindelige vælgere efterhånden tror, at det må være det rigtige at gøre.
Nyrup lavede en regulering, der kostede ham jobbet. Og vi venter endnu på virkningen af den. Alligevel insisterer magthaverne på at komme af med den, samtidig med at de læner sig op ad tvivlsomme økonomiske modeller og fremskrivninger.
For mig at se, handler efterlønsdebatten ikke om, hvorvidt samfundet har rÃ¥d. Den handler om, i hvilke lommer pengene skal lande. Afskaffelse af efterlønnen – skattelettelser til kapitalejerne og de andre rige. Det handler om, hvor kapitalstrømmen skal løbe hen…
12. januar 2011 kl. 15:24
I går aftes sendte DR2 et program om, hvordan man forsøgte at legitimere euthanasi-drab på sindsyge mennesker og andre med et påstået mindreværdigt liv, herunder blinde. Her, som i tilfældet med jøderne, forsøgte magthaverne sig med det, som den jødiske filolog Victor Klemperer kalder: Lingua Tertii Imperii: LTI, Det tredje riges sprog. Det svarer stort set til Nysproget hos Orwel som metode til at beherske folkets tanker og få dem til at acceptere udviklingen.
Børsen havde en artikel om de offentlige ansattes betalte spisepauser. Pga dem var den ugentlige arbejdsindsats sat ned til 33-34; heraf følger at disse pauser må summes op til 3-4. Men da spisepauserne ikke må overskride 29 minutter, i 5 ugentlige arbejdsdage, får jeg det kun til 2,4 timer, for skolelæreres vedkommende til 1,66, da de jo skal følge elevernes pauser, som er på max 20 minutter. Og alle står desuden til rådighed, jeg må ikke forlade min arbejdsplads, og der er ikke stillet kantine til rådighed.
Men sådan kan man med manipulation og nysprog forføre store befolkningsgrupper til at tro, at besparelser ligger lige for, man skal bare hugge til overfor disse påståede uretfærdigheder.
SÃ¥ skal der nok blive rÃ¥d til flere skattelettelser. Selv om vi nok bliver nødt til at hæve de grønne afgifter. SÃ¥ fik vi ogsÃ¥ lige lagt “det grønne” for had.
12. januar 2011 kl. 15:44
@AagPK: Der kan ikke herske nogen tvivl om, at den borgerligt-liberalistisk-økonomiske ideologi dominerer det politiske landskab og tilstødende områder (medier, eksperter osv.). Og det kan være svært for andre tanker og ideer at komme til orde. Hvor er den kritiske journalistik, der sætter spørgsmål ved de fundamentale ting og ikke skøjter med på overfladens nøgletal og manipulerbare statistikker? Hvor er de oplyste intellektuelle henne? Tillad mig igen at henvise til denne oplysende video: http://tinyurl.com/335kjxq
21. januar 2011 kl. 14:19
Hvordan er det med efterløn?
Jeg sad i s-toget (og det er sket to gange).
En ældre kvinde sagde: “De danske arbejdere gÃ¥r ikke nok til den, nÃ¥r de er pÃ¥ job!”
Og så fulgte der noget med, at alle skulle arbejde mere og blive længere på arbejdsmarkedet.
Selv havde hun aldrig været pÃ¥ en arbejdsplads. Manden havde tjent en net sum hver mÃ¥ned …
Så er det bare jeg undres?!? Hvorfor udtaler folk sig så skråsikkert, når de ikke selv har været på fabrik?
Der er ogsÃ¥ Social og Sundhedshjælpere der – med de mange tunge løft – er slidt ned, nÃ¥r de bliver 60.
Hvorfor ikke give de nedslidte efterløn – og glæde sig over, at de HAR bidraget til samfundsøkonomien?
Niels Villefrance Andersen, Jyderup
25. november 2011 kl. 11:23
Man vil vække søvnige skolebørn med en sms-service. Det er blevet mødt med kritik fra Mai Henriksen, Konservative. Men hvorfor ikke få alle mand af huse? Børn skal i skole! Og målet er jo, at flere skal ha´ en ungdomsuddannelse.
Jeg tror dog ikke, det vil betyde en holdningsændring. Vi skal tænke i nye baner for at give alle skoleelever succes. Måske flere praktiske projekter?
Landet er fyldt med kloge hoveder fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hvorfor kommer de aldrig på banen?
Med nye forslag til undervisning, mener jeg…
Niels Villefrance Andersen, Køge
25. november 2011 kl. 12:47
@niels villefrance andersen: Det er en vanskelig problematik, som jeg ser det. Vi har et af de mest udviklede uddannelsessystemer i verden. Den dækker alt fra børnehave til universitet og der er et hav af uddannelsesmuligheder. Alligevel er det sådan, at mange unge ikke kan finde sig til rette i systemet. Fx hører man, at der er frafald på de handelsmæssige og tekniske uddannelser på helt op over 50%.
Jeg tror, der er mange problemer at tage fat på. Et af dem er, at uddannelserne efter folkeskolen er blevet mere og mere bogligt orienteret. Selv om du vil være automekaniker, skal du have både historie, tysk og andet. Et andet problem er, at mange unge er demotiverede. De kommer måske på uddannelsen, men er egentlig ikke interesseret. Hvad gør vi ved det? Tvang er ikke vejen. Men vi har ikke fundet ud af at lave skolen, så det er læringslysten, der er i centrum.
MÃ¥ske er det selve forestilingen om en “skole”, der er problemet?
25. november 2011 kl. 14:22
Og hvor er det dog rigtigt formuleret: Uddannelserne efter folkeskolen er blevet for bogligt orienteret.
Det ved de unge. Og så opgiver de på forhånd (lidt forenklet skåret ud). Jeg var elev på en Social og Sundhedsuddannelse. Mange kvinder med lavt bogligt selvværd. Men de skulle tyre de tykke bøger med teori. Blæse være med om de kunne vaske et gulv! (Hvilket de fik brug for).
Og det var da også som om nogle (få) af underviserne nød den magt, de havde. Jo. Rollerne var fordelt: Læreren kan læse og er stærk. Mange af eleverne mistede geisten og sprang fra efter 3 måneder.
Hvad fik samfundet ud af det?
Kun udgifter…
Niels Villefrance Andersen, Køge
25. november 2011 kl. 17:05
@niels villefrance andersen: En ting er “udgifterne”. Det er straks værre, hvis de unge gÃ¥r ud i arbejdsløshed osv.