Cowboy Junkies fortolker Vic Chesnutts dæmoner…
15. januar 2011
Det kanadiske band Cowboy Junkies etablerede sig som veritabelt kultband med deres andet album, The Trinity Session, som blev indspillet i Torontos Church of the Holy Trinity i 1987. Den specielle lokalitet er ikke et tilfældigt valg for Toronto-gruppen, som går meget op i lydbilledet. Deres bluesbaserede debutalbum, Whites Off Earth Now!!, blev således optaget i en garage. Og ved begge optagelser blev der brug t avancerede ambisoniske mikrofoner, som regnes for noget af det ypperste i moderne optageteknologi.
Som mange af deres samtidige spiller Cowboy Junkies en afart af det, man i mangel af bedre kalder “americana”. Altså en musikform, der eklektisk låner fra den altid inspirerende blues, country, folk, rock’n roll og jazz. De skiller sig ud ved den personlige tilgang til musikken. Ikke mindst i kraft af den kønne forsangerinden Margo Timmins, hvis melankolske stemme lyser som en ædelsten i det tætte musikalske udtryk.
Cowboy Junkies er forblevet kult og har især gjort sig i hjemlandet. Efter den internationale succes med Trinity Session og efterfølgeren The Caution Horses fra 1990 har bandet udsendt en lang række plader, som ikke har solgt voldsomt, men har udviklet gruppens svært definerbare, men distinkte stil.
I 2007 vendte de tilbage til Trinity og lavede Trinity Revisited, som fik megen omtale i musikpressen, men heller ikke salgsmæssigt levede op til den første.
I denne måned udsender gruppen en plade med lutter fortolkninger af afdøde Vic Chesnutt. Demons er titlen, og jeg synes, det er oplagt, at Cowboy Junkies kaster sig over Chesnutts nøgne, nøgterne og ofte melankolske sange. Det passer som Hans i Grete. Her kan du hente en smagsprøve , Wrong Piano.
16. januar 2011 kl. 23:40
Da jeg allersidst i 80’erne flyttede til London havde jeg og en kammerat en aftale om at hvis der var en koncert den ene gerne ville til, saa koebte man to billetter og saa skulle den anden tage med. Vi har begge en temmelig varieret musiksmag og det var ikke alle der frivilligt var gaaet med til saadan en aftale. Vi gjorde og det var saadan jeg laerte at saette pris paa Cowboy Junkies – og min kammerat paa Lloyd Cole. Det var ikke nogen ringe byttehandel!
17. januar 2011 kl. 00:17
@Tina: Nej, det var nogle rigtig gode satsninger.