Politik og privatliv – først Lene, så Henriette
26. januar 2011Henriette Kjær, konservativ politiker, trækker sig i dag fra sine tillidsposter hos det konservative og genopstiller ikke til næste folketingsvalg. årsagen er, at hun gennem længere tid har været i mediernes søgelys på grund af sine vedvarende privatøkonomiske problemer. I en presseudtalelse siger Kjær: “»Alle har ret til et vist privatliv. I den senere tid har det stået mig lysende klart, at hvis denne ret også skal gælde mig, så kan jeg ikke fortsat have et arbejdsliv i politik«.
Ja, alle har ret til et privatliv. Og dog. Ikke hvilket som helst privatliv. Og da slet ikke, når man er en offentlig, politisk person. For det første er der en forventning i vælgerdybet om, at der er en vis overensstemmelse mellem en politikers holdninger (eller, som de konservative selv vil sige: værdier) og dennes adfærd i øvrigt. Og det er sørme svært at se, hvordan kontinuerlig vanrøgt af privatøkonomien harmonerer med de konservatives officielle økonomiske politik og dens krav om ansvarlighed!?
For det andet, så kunne man i gamle dage se igennem fingre med, at Per Hækkerup bundede whiskyflasken, Jens O. Krag løb efter frække piger i Pisserenden og den manio-depressive Kampman lavede forsvindingsnumre – bare for at tage nogle socialdemokratiske eksempler for balancens skyld – men i dag har medierne flyttet privatsfærens grænser så meget, at vel ikke er ret meget mere tilbage. Som politiker skal man holde sin sti ren, hvis man ikke vil i mediecentrifugen. Og det er vel – alt i alt – ikke så galt. Set fra vælgernes synspunkt. Politikere er privilegerede personer, der selv har valgt at repræsentere deres vælgere. Og så har de bare at leve op til forventningerne om, at der er sammenhæng mellem liv og politik. Du får ingen medlidenhed herfra – Lene – Henriette…
Og så noget andet – og måske politisk ukorrekt: Er det mon tilfældigt, at de to detroniserede, konservative politikere er kvinder? Lene Espersen kom frem som ammende politiker på tinge og med et image som en kvinde, der både kunne passe sin politiske karriere og være moder (med hjælp af diverse assistenter), men gled blandt andet i familieferien. Henriette røg som kvinderne i TV2s “Luksusfælden” i overforbrugsgyngen med ubetalte lædersofaer og Mercedes-leasing? Kunne det være sket for en mandlig politiker. Jeg spørger bare – med fare for at få ligestillingsfeministerne på nakken…
26. januar 2011 kl. 15:09
Nu bliver Henriette jo afløst af et lige sÃ¥ stort kvindeligt lys, Carina, sÃ¥ det…
Men det er da rigtigt øv, at Lars Løkke lancerer kampagnen”Vi kan ikke lÃ¥ne os til velfærd”, det lugter af venstre-chikane og mobning.
Hvad mon han finder på næste gang?
26. januar 2011 kl. 15:21
@AagePK: ‘et lige stÃ¥ stort kvindeligt lys’ – jeg har bemærket mig, at Carina stÃ¥r for det modsatte af sine forgængere – orden i sagerne og nærmest uden politisk gennemslagskraft (sÃ¥vel i positiv som negativ forstand). Jo, Barfoed har sandelig haft en heldig hÃ¥nd. Dels med hÃ¥ndteringen af sagerne og dels ved at pisse Løkke pÃ¥ skoene med sin idé om at afskaffe reguleringen af overførselsindtægterne lige op til fremlæggelsen af de sÃ¥kaldte reformer. Fortsæt ad den sti, Barfoed, og du vil snart ikke bare vare barfodet, men klædt af til skindet… :)
26. januar 2011 kl. 22:44
Orden i sagerne: so-so, hun nåede da at få en sur smiley om arbejdsmilø og blive trukket i højesteret omkring kopiering af møbler i sin fabrik. Sidstnævnte endte med forlig, som jeg ikke aner, hvad gik ud på.
Men fint nok, at et par konservative også lige fik jublet højt over udsigt til skattenedsættelser efter afskaffelsen af efterlønnen. Det hjælper alt sammen.
;-)
27. januar 2011 kl. 00:59
@AagePK: Orden i sager, sÃ¥dan relativt. Man skal jo ikke forvente sig for meget fra den K-ant. – Og apropos de konservastives forargelse over pressen, sÃ¥ kom jeg til at tænke pÃ¥, hvordan bl.a. de konservastive som gribbe kastede sig over Helle Thorning, da den sÃ¥kaldte “skattesag” rullede i medierne. Der var der sgu ingen forargelse…