Lloyd Cole fylder 50 i morgen

30. januar 2011

Det har sin pris at være en ‘halvstuderet røver’ (som min fader kaldte alle universitetsstuderende). Jeg kan snakke med om den fordom. Og det samme kan den engelske sangskriver, sanger og musiker Lloyd Cole. Som falleret jurastudent og med uafsluttede studier i filosofi og engelsk sprog og litteratur har han bÃ¥ret rundt pÃ¥ dannelse nok til fylde sine tekster med namedropping og andre semi-intellektuelle allusioner.
Men det var først og fremmest musikken, der drev. PÃ¥ universitetet rendte Lloyd ind i andre med samme tilbøjeligheder og deres fælles interesser blev til The Commotions – eller rettere: Lloyd Cole & The Commotions. Sammen indspillede de tre album – Rattlesnakes (1984), Easy Pieces (1985) og Mainstream (1987) – inden gruppen i 1989 valgte at gÃ¥ hver til sit og sætte punktum med udsendelsen af opsamlingpladen “1984-1989”.

Opløsningen skyldtes mest personlige og musikalske uoverensstemmelser end mangel pÃ¥ succes. For alle fire album (og singler) kom pÃ¥ hitlisterne og faldt i bÃ¥de anmeldernes og publikums smag. Jeg kan endnu huske, at musikbladet MMs anmeldere var ret sÃ¥ begejstrede for gruppen, selv om Lloyd Coles sange – som prægede især de to første album – blev beskyldt for at være ‘litterære’ og det, der var værre. Siden har de anti-intellektuelle fordomme vis lagt sig, og gruppens plader betragtes som populærkulturelle perler.
Men det lå nok i kortene, at Lloyd Cole før eller siden ville gå solo. Efter bruddet med studievennerne slog Lloyd sig ned i New York og har op gennem halvfemserne udsendte det ene kritikerroste album efter det andet med et par års mellemrum. Ved udgangen af årtiet dannede han så The Negatives sammen med et hold yngre musikere fra det Store Æble og sammen udsendte de albummet Negatives i 2000.

Siden har Cole fortsat med at udsende det ene fine soloalbum efter det andet – ialt en femten stykker – som er udkommet pÃ¥ smÃ¥ uafhængige pladeselskaber og især har gjort sig i hjemlandet og i Sverige uden at være store kommercielle successer. Til gengæld har Cole haft anmelderne med sig hele vejen i sin sofistikerede popkarriere. Efter at Cole forlod Commotions og deres guitarprægede pop har den røde trÃ¥d i hans musik generelt betragtet været en mere enkel sound knyttet til guitaren, men dog med farvelægning af de musikalske impulser, sangskriveren har modtaget undervejs og de musikalske legekammerater, han har valgt at inddrage.

Senest har han udsendt albummet Broken Records i 2010, der ikke lægger flere alen til mandens musik, men bekræfter ham som en af de bedste sangskrivere, der kom frem i firsernes England, med tænksomme, omverdensregistrerende tekster og fremført med den karakteristiske, bløde, fyldige bariton, som altid er værd at lægge øre til.
I morgen fylder Lloyd Cole 50 og kan se tilbage på et imponerende bagkatalog, som nok skal blive udbygget de kommende år.

Like a broken record

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

191 har læst indlægget
13,591