1971: Skousen, Ingemann og Mogensen

6. februar 2011

Herfra hvor vi står

Alting er faldet til ro
og snart står solen op igen
månens harmonikaskrig
dør langsomt hen

Herfra hvor vi står,
kan vi se os omkring – til alle sider
Det bevæger sig når vi går
det forandrer sig i alle tider.

Vi har talt sammen næsten hele natten
og her der er vi så gået i stå.
Rundt om ligger folk og sover
jeg ved ikke rigtigt, hvorhen vi skal gå.

Herfra hvor vi står,
kan vi se os omkring – til alle sider
Det bevæger sig når vi går
det forandrer sig i alle tider.

Det var en ven der tog afsted lidt før de andre,
og nu sir de han kom for langt ud.
Men når der ikke er nogen der kender retningen
så er der jo altid en eller anden fyr der må stå for skud

Herfra hvor vi står,
kan vi se os omkring – til alle sider
Det bevæger sig når vi går
det forandrer sig i alle tider.

Nu breder morgenlyset sig ud
med alt hvad det dækker af
her skal der ligges noget til
og der skal der trækkes noget fra.

I januar 1971 var Niels Skousen og Peter Ingemann i studiet for at indspille albummet “Herfra hvor vi står”. Med sig havde de nogle gamle kendinge fra det musikalske græsrodsnet, Stig Møller, Tømrer-Claus og Bjørn Uglebjerg. Pladen blev en – efter den tids målestok – en kæmpesucces (så vidt jeg husker toppede den årets albumliste…) med et salg på omkring 15.000 eksemplarer. Den ramte med sine dansksprogede tekster og dansk folkemusikinspirerede rock et eller andet i tiden. Jeg kan huske, at en veninde hele tiden spillede den på sit værelse i Chiantibastflaskens stearinlysskær – til sine forældres store ærgrelse. Selv hoppede jeg ikke på bølgen.

Teksterne på pladen – og ikke mindst titelsangen – afspejlede dels, at en vis Bob Dylan havde været indover og gjort den seriøse sangskrivning endnu mere seriøs og poetisk (Titelsangen er en slags remake af The Times-They-Are-A-Changin…), og dels, at vi befandt os i en kulturel og politisk opbrudstid, et vadested, hvor forandringens vinde blæste indenlands og udenlands, og det var nødvendigt at sutte på pegefingeren og stikke den op i luften for at få en fornemmelse af, hvilken vej det mon ville gå.

Pladen udkom samme uge som den tidligere Four Jacks-sanger John Mogensens gennembrudsplade “Der er noget galt i Danmark”, der på et mere mundret, hverdagsagtigt dansk leverede en kritik af en samfundsudvikling, hvor en rig elite sad på magten og ikke kerede sig om demokratiet, hvor forureningen var mere synlig og mærkbar end nogensinde før, og hvor det gamle Danmark var under forvandling til noget værre.

Sangen havde folkelig appel, men generede også magthaverne. Erhard Jacobsen indspille en kontraversion om Dybbøl Mølle, som blot blev en talentløs undertregning af Mogensens aktualitet. John Mogensens sang var danskpop og spillede på en nostalgisk-national harme, som siden politisk blev samlet op af Fremskridtspartiet (stiftet i ’72) og Dansk Folkeparti.

Men, når man lytter til Mogensens sang i dag, så er det tydeligt – for mig i hvert fald – at den ikke bare kan tages til indtægt for en anakronistisk kolonihavenationalisme á la Dansk Folkepartis, men bunder i en ærlig følt frustration, der ikke er væsentlig forskellig fra Skousen og Ingemanns mere lyriske bearbejdning af den kulturelle situation efter tresserne.

Heller ikke John Mogensen var jeg til – dengang. I dag lytter jeg lige så gerne til begge plader…

Der er noget galt i Danmark,
Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til,
bare tegnedrengen er i orden
kan man få det som man vil.
Blæse vær’ med andres mening
selvom det er dem der står for skud,
der er noget galt i toppen,
no’et der trænger til at skiftes ud.

Jensen går ned til en å
for at fange sig en fisk,
hvad han ofte har gjort.
Men der er ingenting at hente,
en industri har fyldt åen op med skidt og lort.
Før gik han tur langs med stranden
og nød de vilde fugle i titusindvis,
nu kan han få dem i olie,
men til for høj en pris.
For der er noget galt i Danmark …

Prøv blot at se hvad der sker
i de gamle gader
midt i vor by København.
Hæslige kasser skyder op,
nu er turen også kommet til det kære Christianshavn.
Lastbil på lastbil skal larme og ose,
langs kanalen hverandet minut,
dem må vi standse i tide,
nu må det være slut.
For der er noget galt i Danmark …

 

Ja gu’ der så!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Torben Bille kommentarer:

    @capac: Det kan mÃ¥ske interessere, at jeg i disse dage (sammen med Skousen) netop er ved at lægge sidste hÃ¥nd pÃ¥ en de luxe jubilæumsudgave af Herfra Hvor Vi StÃ¥r med hidtil ukendte bonusindspilninger, booklet og resten af retro-svineriet. Cd’en forventes udgivet medio april, hvor lp’en opr. udkom for gudhjælpemig 40 Ã¥r siden.

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Det lyder spændende!

Skriv en kommentar

634 har læst indlægget
13,593