Milena Penkowa: hjerneforskningens mytomane svar på Stein Bagger?
13. februar 2011Information følger op på Weekendavisens dybdeboringer i Penkowa-sagen og forsøger i artiklen “Når målet hærger midlet” at spore oprindelsen til bedrageriet, løgnene og forfalskningerne. Det bliver en rejse tilbage til folkeskolen. Billedet af en dygtig, ambitiøs pige, der tidligt går sine egne veje og gør konkurrencementaliteten til drivkraften i sit liv. Allerede som ponyrytter – og vinder af sølv- og guldmedaljer – står det klart, at hun ikke interesserer sig for hestene som andre hestepiger. Det er at vinde, der interesserer hende.
Den kendte psykolog Jørn Beckmann, som har beskæftiget sig med at udfærdige psykologiske profiler af kriminelle har fulgt sagen nøje og giver et bud på, hvad der er galt med Penkowa. Hun er mytoman. Citat:
“»Det er startet med en pige, der er knaldgodt begavet og vil spæne frem så stærkt, at det er umuligt. Og så har hun løjet lidt hist og her. Men i længden er hun blevet spundet ind i sin egen historie på en måde, hvor den ene løgn efterfølger den anden i jagten på at gøre alting perfekt.«
Penkowas fantastiske priser, kunne hun måske have fået uden at kriminalisere sig, men det var ikke nok.
Tilbage står et smuldret billede af en kvinde, hvis ambitioner måske korrumperede hendes faglige stolthed. Måske har Milena Penkowa været exceptionelt kynisk, eller måske har hendes fuskeri været for nemt.
»Den, der har ordet i sin magt, kan jo være en kolossal magtfaktor i vores samfund. Det gjorde sig gældende for Stein Bagger og Anna Castberg, og det gør sig gældende for Milena Penkowa. Folk på deres vej har lagt sig ned over for deres farverige facon.«
Hvis anklagerne mod den tidligere forsker holder, har hun ikke bare været kriminel for at skaffe sig penge, vurderer Jørn Beckmann.
»Den her sag ligner Bagger eller Castbergs på den måde, at hun reklamerer med sine fornemme resultater, selv om de reelt set ikke eksisterer. Det er den slags mytomaner, der ikke tænker på andet end at være fejlfri. Perfektion er målet, og midlet kan være alt mellem himmel og jord.«
Man kan sige, »at Penkowa er blevet offer for det konkurrencesamfund, som hun ellers har været så begejstret for,.« vurderer Beckmann.
Tanken om at være fejlfri har altid været målet i Milena Penkowas karriere. Måske er selv samme karriere nu dræbt af den selv samme tanke.”
13. februar 2011 kl. 10:51
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37330834:milena-penkowa-jeg-har-intet-at-skamme-mig-over.html
Misforstået geni?
13. februar 2011 kl. 14:08
@Klaus: Det forekommer mig, at Milenas udtalelser blot understreger det mytomane. Man benægter kendsgerninger, konstruerer nye “fiktioner” til at dække pÃ¥ løgnehistorierne. Jeg tror, hun vil blive ved ad det spor, selv om hun efterhÃ¥nden bliver afsløret helt ned i de enkelte detaljer. Som Thomas er inde pÃ¥: en sørgelig historie om et talent, der blev offer for sin egen personlighedsbrist og det konkurrencesamfund, hun er et barn af.
13. februar 2011 kl. 14:41
tja, jeg synes ikke Penkowa er specielt interessant i denne sag længere – hun er færdig som forsker. At fortsætte med interviews som TV2 gør her er lidt som at sparke en der ligger ned (selvom hun nok ikke selv vil se sin situation sÃ¥dan). Synes ogsÃ¥ man for første gang i klippet kan ane en modløshed og opgivenhed hos hende. Det er bestemt ikke noget, der fÃ¥r mig til at have ondt af hende, men det er bare ikke sÃ¥ interessant at se pÃ¥.
Ret søgelyset mod de store fisk, Hemmingsen og (i særdeleshed) Sander. Håber sgu, pressen kan holde gryden i kog til Sander er hjemme igen fra sin veltimede ferie.
13. februar 2011 kl. 14:53
@forbipasserende: Jeg tror, du har ret i, at Penkowa er færdig. Det kan kun gÃ¥ en vej: At den ene afsløring om plat og svindel vil blive kortlagt efter den anden – sÃ¥dan som det bør ske. Den nye opmærksomhed samler sig om de to mænd i hendes liv, Hemmingsen og Sander – og de systemer, de repræsenterer. Universitet og det politiske system. Der mÃ¥ gøres op med den magtfuldkommenhed, som den borgerlige regering har indført pÃ¥ universitetet. Og i Sanders tilfælde vil det være passende, at systemet statuerer et eksempel til skræk og advarsel for andre politikere med ‘gode’ ideer…( SÃ¥ vidt jeg husker blev det tidligere Venstreidol Peter Brixtofte ekskluderet af partiet, da sagen mod ham rullede, og han endte med at blive politisk vanæret).
13. februar 2011 kl. 16:44
Vi var jo rimeligt tidligt med på den med mytomanien: hvorfor lyve sin mor og søster ihjel, når det ikke var nødvendigt for at få Ralf til at sluge den redigerede disputats? Var det for at lægge spor ud? Så rart at se, at Beckmann ser det samme.
Mht Helge Sander: det bliver jo nok desværre ulig mere vanskeligt at få ham strittet ud af partiet: godt nok har han gjort sig grundigt til grin, men han har jo ikke beriget sig, og der venter nok ikke en fængselsstraf. Og det er jo nok kriteriet.
Jeg sÃ¥ et sted i dag: Kan nogen huske, hvornÃ¥r skandaler ikke havde noget med en konservativ minister at gøre? eller sÃ¥dan noget. Ja, de gange, det drejede sig om Venstre-ministre. Og det er jo efterhÃ¥nden ogsÃ¥ et par stykker. Til gengæld er det et stykke tid siden, jeg hørte nogen bruge udtrykket:” En ærlig Venstre-mand”!
13. februar 2011 kl. 17:32
@AagePK: Rigtigt, vi var tidligt ude med insinuationerne. Men det er er en psykiatrisk diagnose (selv om Beckman tager forbehold…).
Jeg tror, Sander er en sten i skoen pÃ¥ Venstreledelsen. Selv om de nok ikke er ret meget bedre de andre, sÃ¥ tror jeg, det generer vældigt, at Sander klokker rundt i det, som han gør og Ã¥benlyst skilter med partiets skjulte dagsordner. Det er lidt, som med Brixtofte. SÃ¥ længe han kunne holde sine svinestreger og smÃ¥ ulovligheder uden for offentlighedens søgelys, var han et forbillede…
13. februar 2011 kl. 18:30
Jeg er interesseret i hvad der foregår inde i en videnskabsmand/kvinde som fusker så meget som Penkowa har gjort. I den forbindelse er Ralf og Helge kun bipersoner. Videnskabens fremdrift bygger på høj moral hos den enkelte forsker, hvis alle småfuskede så ville vi aldrig have nået de videnskabelige resultater vi har nået. Derfor er det så vigtigt for videnskaben at etik og moral er i højsædet og hvis man fusker så er der ingen kære mor, man bliver frosset ud af hele det internationale videnskabelige miljø. Københavns Universitet vil miste megen prestige på Penkowa sagen og specielt fordi man ikke fik hende stoppet noget før. Det kan slet ikke gøres op i penge, men hvis man skulle forsøge med et slag på tasken er det mange hundrede millioner som vil gå til andre Universiteter i stedet for KU som følge af Penkowa sagen.
13. februar 2011 kl. 18:56
jeg tvivler pÃ¥, at V er specielt begejstrede for, at tophistorien pÃ¥ JP, Politiken, Information, Berlingske og WA’s netudgaver ca. 50% af tiden er Penkowa-affæren (som den nu hedder pÃ¥ politiken:). Det koster helt sikkert stemmer – i hvert tilfælde MIN! Denne sag har været det, der endelig trak sløret fra øjnene, og jeg sidder tilbage med en lidt ulækker smag i munden ved bevidstheden om at have stemt pÃ¥ K ved sidste valg (gudskelov ikke V).
jeg greb iøvrigt mig selv i for første gang i dag at synes, at historien måske er liiiiige ved at gå i selvsving i medierne. Der sker trods alt også noget spændende i Egypten. Og hvis vi skal blive i skandalesfæren: Henriette Kjærs mand.
Men så publicerede politiken de famøse 30 spørgsmål fra sander, og så var jeg hooked igen.. ;)
13. februar 2011 kl. 19:23
@forbipasserende: Der er nok også nogle menige K- og V-medlemmer rundt om i dette land, som græmmes.
Man kan altid diskutere mediernes prioriteringer. Og det er helt sikkert meget vigtigere, hvad der sker i Mellemøsten og det nordlige Afrika lige nu. Men man kan ikke sige, at Penkowa-sagen er uvæsentlig. Der er så mange lag i den.
13. februar 2011 kl. 20:08
@Steen Vadstrup: Det er ogsÃ¥ et af de helt centrale spørgsmÃ¥l. Man kan ikke bedrive videnskabelig forskning uden at have en høj etisk/moralsk integritet pÃ¥ det videnskabelige omrÃ¥de. Det, der gør Penkowas sag ekstra prekær, er, at der ikke kun er tale om en personlig brist (“mytomani” eller hvad man skal kalde det), men ogsÃ¥ om et “system”, der har fremmet Penkowa og ikke har kunnet stoppe bedrageriet i tide. NÃ¥r Penkowas bedrag er gÃ¥et sÃ¥ vidt, som tilfældet er, sÃ¥ tror jeg, at det er udtryk for, at hun i et vist omfang har modsvaret et ideal, som er systemet iboende. Det er ogsÃ¥ derfor hun blev EliteForsker…