At fuske og at duske – det seksuelle spor i Penkowa-sagen.

6. marts 2011

Sagaen om den højpandede hjernefusker i den knaldrøde sportsvogn fortsætter i medierne, selv om man mÃ¥ske kan spore en vis metaltræthed. Senest har selveste TV2 fundet ud af, at sagen ogsÃ¥ har underholdningsværdi, og lavet en dokumentar, som jeg endnu ikke har set. Men ogsÃ¥ i Information finder man spalteplads til sagen. Og i denne weekend er sagen sÃ¥mænd endt som leder under overskriften “NÃ¥r kvinder svindler”. Signaturen ansp , som jeg formoder er en kvindelig journalist, kaster sig over det, man kunne kalde det seksuelle spor i sagaen.

Lederskribenten noterer sig, at det begyndte med antydninger og rygter om, at rektor Hemmingsen havde være i nærkontakt af tredje grad med den unge kvindelige forsker. Rygterne og de subtile insinuationer fortsatte og blev ikke dementeret af rektors egen insisteren på, at den årelange relation til hjernefuskeren kun havde haft en ren faglig karakter.

Bedre blev det ikke, da mediernes granskning af sagen begyndte at grave i tidligere forskningsminister Helge Sanders relation til Penkowa. Sander lagde ikke skjul på sit venskabelige, nærmest familiære, forhold til den unge dame, som bl.a. havde opholdt sig hos familien Sander flere gange. Antydningerne om en interessant udenomsægteskabelig relation til fuskeren lå at læse mellem linjerne.

Da så historien om Penkowas amourøse forhold til en embedsmand i Sanders ministerium blev gravet frem og vist nok bekræftet i formiddagsaviserne, så var der mange, der ikke længere var i tvivl om, at vi havde at gøre med en ung dame, der ikke bare kunne fuske med videnskabelige data om rotter, men også duskede sig frem i det videnskabelige hierarki. Hvor frydefuldt at få bekræftet sin gamle fordom om, at nogle kvinder gør karriere ved at bruge det trick, som de dumme mænd åbenbart ikke kan stå for: sex.

Problemet med emnet sex er, at dets opdukken i medierne har det med at fortrænge fornuften. Og som lederskribenten, sÃ¥ er det et stort problem i denne sag, hvor der – i hvert fald i visse medier – er en tilbøjelighed til at lugte sex og glemme sagens egentlige substans og vigtighed. Sagens principielle karakter:”Det er nemlig en sag, der ikke bare rejser spørgsmÃ¥l om den nuværende ledelse pÃ¥ universitetet, eller forvaltningen i det ansvarlige ministerium. Den kunne ogsÃ¥ indlede en grundlæggende debat om, hvad det er for et universitet, vi har skabt, hvor folk opfinder ekstra rotter for at opnÃ¥ elitepriser“.

Journalisten knalder dernæst sin dom over mediernes medieliderlige forfølgelse af sexsporet pÃ¥ bordet. De danske medier er sexistiske. NÃ¥r sexinsinuationerne klæber til sagen og tendentielt “overtrumfer” de andre og vigtigere emner, sÃ¥ er det, fordi det handler om en ung, køn, sportsvognskørende, fræk, selvbevidst kvinde. Og ikke om en Kurt Thorsen, Finn NørbygÃ¥rd, Stein Bagger, Klaus Riskjær Petersen eller en anden mandsperson med en anløben moral. Som ansp pointerer, sÃ¥ mÃ¥ man spørge: “selv hvis den hæderkronede institution Københavns Universitet sÃ¥ havde lagt rammer til et veritabelt orgie, hvad har det sÃ¥ egentlig med sagen at gøre?“. Er sexismen mon udtryk for, at vi ikke – dybest set – vil acceptere, at kvinder kan gøre det samme som mænd, nÃ¥r det drejer sig om at komme frem i verden: skrupelløst svindle, bedrage, forføre sig til magt, penge og status? At kvinder med andre ord ogsÃ¥ pÃ¥ dette punkt er blevet ligestillet?

Lederskribenten har sikkert ret i, at der er en god portion gammeldags sexisme i medierne optagethed af det seksuelle spor i sagen. Fordommen om den træske kvinde, der bruger sin krop for at opnÃ¥ fordele, er ældgammel. Og lederskribenten har ogsÃ¥ ret  i den banale konstatering af, at kvinder sagtens kan matche mændene, nÃ¥r det drejer sig om at være dumme, magtliderlige svin, der bare vil til fadet – for enhver pris.

Men stopper det her? Må vi ikke spørge: Er det irrelevant og ligegyldigt, om Penkowa har dusket den ene efter den anden i forbindelse med sin forskerkarriere? Er det ikke rigtigt, at det erotiske kan forblænde, forvirre, sløve dømmekraften og måske endda forlede nogen til at træffe beslutninger og udføre handlinger, som ikke burde være truffet og udført? Jo. Og vi ved det godt.

Og jeg er ret sikker på, at den enkelte læser kender eksempler på, hvor galt det kan gå, når sex blandes ind i faglige relationer. Og det handler om moral og etik. Hvis Penkowa, Hemmingsen, Sander m.fl. har kneppet hinanden, så har det været kompromitterende i flere dimensioner. I forhold til det videnskabelige samfunds idealer, i forhold til universitetets ledelse, i forhold til det politiske i et demokrati osv.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

11 kommentarer

  1. gertrud kommentarer:

    Blondine?

  2. capac kommentarer:

    @Gertrud: Der kan du bare se, hvordan fordommene stÃ¥r i kø, sÃ¥ selv capac ikke kan se fuskere for bare blondt hÃ¥r. Næ, ved nærmere eftersyn, sÃ¥ er hun vel mellemblond eller snarere mørk. Men højpandet, det er hun! I mere end en forstand… :D
    PS. Jeg retoucherer selvfølgelig lidt i artiklen.

  3. Anja kommentarer:

    Der er i hvert fald ikke meget dusk over hendes øjenbryn.
    Nå ja, hø hø.

    Gode sammenhængende pointer og perspektiver fra dig. Som altid:-)

  4. capac kommentarer:

    @Anja: Nej, jeg tror hun sætter pris pÃ¥ sin høje pande. Det er noget med frontallapperne…

  5. Anja kommentarer:

    Bare de pandelapper ikke flaprer lige sÃ¥ meget som…nÃ¥ nej…uden for emne.

  6. capac kommentarer:

    @Anja: Så får vi lige styr på associationerne! :D

  7. AagePK kommentarer:

    SÃ¥ en t-shirt forleden, pÃ¥ en fuldvoksen kvindes barm stod der:” I wish these were brain”.
    Og DR1 har Penkowa pÃ¥ i “Søndag” kl.21.
    Jeg er nu ikke ovebevist om mhp MP’s sexuelle formÃ¥en: for mig ligner det mere slet skjulte trusler om, hvad hun kunne “finde pÃ¥ at afsløre”, som fÃ¥r folk til at ryste. De pÃ¥stÃ¥ede sexuelle overgreb har de sidste mange Ã¥r givet unge skrupelløse kvinder en ufattelig magt, overfor fædre, lærere, arbejdsgivere og ægtemænd, i sidste tilfælde i kampen om børn, f.eks.
    For øvrigt er artikelforfatterens sprog noget ungt og uprøvet: man “lægger ikke rammerne til” veritable orgier: man kan lægge lokaler til, se bare til Ã…lborg, eller danne rammen om; den, der lægger rammen, falder snarere ud af samme. ;-)

  8. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, den sproglige erosion fortsætter i journaliststanden. Men pigebarnet har selvfølgelig en pointe, nÃ¥r hun kritiserer medierne for at svælge i seksuelle antydninger og tabe perspektivet af syne. Hun har selvfølgelig ogsÃ¥ ret i, at universitetsmiljøet ikke er en tøddel bedre end andre, nÃ¥r det drejer sig om at løbe med sladder og insinuationer. Men som hun selv er inde pÃ¥, sÃ¥ er der en “smoking gun” – eller sagt pÃ¥ gammeldags dansk: Ingen røg uden brand. Selv om ingen endnu har taget hverken rektor eller ex-minister pÃ¥ fersk gerning over for frk. Penkowa, sÃ¥ er det vel ikke for meget at fastslÃ¥, at det har været mere end almindelig interesserede i hinanden…

  9. AagePK kommentarer:

    David Favrholts kronik søndag i politiken har åbenbart sat gang i sagerne: Milena Penkowa accepterer dommen for underslæb! Men det er fordi, hun ikke tror, landsretten vil kunne bedømme hende objektivt!!! Er der nogen, der har et lommetørklæde eller/og en tudekiks?
    Favrholt overtræder tydeligvis bevidst navneforbudet, og tak for det. Det var jo uholdbart, eftersom navnet jo var nævnt ved starten af retsforhandlingen. Men det giver så manden mulighed for at opsumere forløbet i hele sagen, og det gør kronikken særdeles læseværdig. Man får handlingerne sat i det rette tidsmæssige perspektiv.
    Men det er, sådan som jeg har hørt og læst Penkowas argumentation hidtil, særdeles typisk, at hun nu beskylder landsretten for at være forudindtaget. For pokker da, hun har jo selv fabrikeret alle beviserne, og blandet konkurrencemotivet om professionelle poster sammen med en banal kassebedrøverisag. Det er der jo ikke mange, der i Dagens Danmark falder for!

  10. capac kommentarer:

    @AagePK: Det ville ogsÃ¥ undre mig, med det kendskab, jeg indtil videre har om Penkowa, hvis hun havde indrømmet noget som helst. Men hun er jo ikke alene om at acceptere en dom uden at anerkende dens indhold. Kurt Thorsen, Klaus Riskjær Petersen, Anna Castberg osv. You name them! Den slags realitetsfornægtelse er ikke ualmindelig, men det interessante er vel, om det system, der omgiver disse personer – øknomisk, institutionelt, ideologisk osv. – fremmer denne adfærd eller mÃ¥ske ligefrem fremavler den?

Skriv en kommentar

1.118 har læst indlægget
13,534