Penkowa-sagen: Et ikke-journaliseret dokument…

9. marts 2011

Penkowa-sagen falder ikke til ro, før hvert eneste blad er vendt. Det er min fornemmelse. Og det er godt sådan, for sagen er et ret enestående lærestykket i, ikke bare, hvor galt det kan gå, når en forskerspire vælger at snyde og bedrage, men også i hvordan universitetet og den politiske ledelse omkring forskningen fungerer eller snarere: ikke fungerer.

Som nævnt er fokus blevet flyttet fra Penkowa selv til rektor Hemmingsen og politikeren Helge Sander. I dag kan Kristeligt Dagblad fortælle en artig historie om den ministerielle hÃ¥ndtering af et dokument, som siden har fÃ¥et stor betydning for sagens forløb. Det drejer sig om det brev, hvori Helge Sander fremfører en række sÃ¥kaldt “anonyme” anklager mod Det Frie ForskningsrÃ¥d for Sundhed og Sygdom. Et brev, som førte til radikale ændringer af forskningsrÃ¥dssystemets bevillingspraksis og pÃ¥førte rÃ¥dene nogle bureaukratiske og lidet befordrende praksisser.

Mod gældende praksis bliver Sanders brev ikke journaliseret i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, efter at direktør Inge Mærkedahl har modtaget det. Brevet bliver lagt væk. Selv om Mærkedahl godt vidst, at brevet var udtryk for en ‘usædvanlig’ praksis, vælger hun altsÃ¥ at lægge det til side – og dermed at mørkelægge det i forhold til offentligheden. Mærkedahl spørger ikke ministeren om de “anonyme” anklagers ophav, fordi ministeren tydeligvis ikke er til sinds at afsløre den/dem, men vælger i stedet at iværksætte en undersøgelse af rÃ¥denes bevillingspraksis. Direktøren tager med andre ord de ‘anonyme’ anklager – som jo af flere rÃ¥dsmedlemmer tilskrives Penkowa selv – alvorligt. Det 14 sider lange brev fører som sagt til en lovændring af bevillingssystemet.

PÃ¥ journalistens spørgsmÃ¥l om, hvorfor man valgte ikke at journalisere det lange brev fra ministere svarer Mærkedahl: “Vi fik ikke journaliseret det. PÃ¥ det tidspunkt foranstaltede vi en undersøgelse i stedet for. Men det burde have været journaliseret, det blev det ikke”. Diplomatisk sagt, sÃ¥ vælger direktøren at gÃ¥ mod gængs, god forvaltningsskik ved at undlade en journalisering af et vigtigt brev for i stedet at iværksætte en undersøgelse, der begrunder sig i brevets ‘anonyme’ anklager. Det er ikke kun Sander, der har et problem i denne sag. Det har de alt for loyale embedsmænd, bl.a. direktør Mærkedahl, ogsÃ¥, nÃ¥r de for at tækkes ministeren gradbøjer forvaltningsloven…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. B.O Hansen kommentarer:

    Direktør Mærkedahl?…sig mig, drømmer jeg, og er midt i en Scherfig-roman? Nu begynder denne sag snart at tirre mig. Penkowas pÃ¥stand om at være ikke-skyldig i studentermedhjælpsagen, er langt over hvad jeg kan ha’. Og hendes bemærkning om Palme-mordet gør, at dÃ¥sen med formildende Ã¥rsager er tom, lissÃ¥ tom som…suk.

  2. AagePK kommentarer:

    NU er jeg kommet i tanke om, hvem Sander og Miliona minder mig om: Pip og Sylvester!!! Se selv på google, under Billeder.

  3. capac kommentarer:

    @Beo: Ja, Scherfig-associationerne ligger lige for. Jeg tror, den gamle kommunist ville have elsket at skrive en roman på det grundlag.
    Og ja, sagen om studenten er også den anekdote, der får min dåse til at koge over.

  4. capac kommentarer:

    @AagePK: Nu holder jeg meget af Pip og Sylvester, så jeg bryder mig slet ikke om den sammenligning. Og i øvrigt: Hvem skulle så være hvem? Med hensyn til den slags associationer, så er jeg helt blank. Det er næsten en tegneserie, som det er. Den er bare ikke sjov, kun latterlig.

Skriv en kommentar

303 har læst indlægget
13,401