Madcoaching – eller Claus Meyer-Syndromet

29. maj 2007

Græskar i Frilandshaven

Forleden sÃ¥ capac en udsendelse i serien “Frilandshaven”, der kører pÃ¥ den hemmelige kanal DR2. Friland er sÃ¥dan en slags fjernsynets glatte svar pÃ¥ det Ny Samfund eller Christiania, hvor man udfolder alternative ideer med rod i halvfjerdsernes alternative bevægelser, mikro-makro, økologi, alternativ energi, alternative boformer osv.

Det kan mÃ¥ske lyde negativt i nogle læseres ører, men faktisk synes jeg, at det er vældigt underholdende og inspirerende – og et levende bevis pÃ¥, at tanken om et andet samfund, andre livsformer og levemÃ¥der end dem, CEPOS og andre ny-borgerlige forfægter, lever i bedste velgÃ¥ende og er mulige og ønskelige.


Men det var slet ikke derhen, jeg ville. I gÃ¥rsdagens program havde den nydelige madlaverske Anne Hjernøe fÃ¥et den idé, at al den mad, der skulle laves i udsendelsesrække skulle være dansk mad. Ingen af ingredienserne mÃ¥tte være af nyere dato end 200 Ã¥r (altsÃ¥ af oprindelse selvfølgelig…), og der mÃ¥tte ikke bruges noget som helst, der var importeret fra eksotiske lande. Ikke engang sort peber.


Frilandshaven er med andre ord hoppet pÃ¥ den nyeste trend inden for gourmetmadlavningen og madæstetikken: Nordisk Mad – NOMA. Bannerfører for den nye bevægelse er den landskendte madæstetiker og forretningsmand Claus Meyer, der netop fører sig frem pÃ¥ søsterkanalen DR1 med sin nye programrække med den sigende titel Smag PÃ¥ Danmark. Her fører Meyer danske seere rundt til eksotiske steder i Danmark og frembringer spiser af lutter danske rÃ¥varer, der er hentet fra havets bund, skovens dybe og stille ro osv. Vi “spiser med” – med øjnene – og fÃ¥r serveret jordbær, hÃ¥ndplukket i Gudhjem, og moskusoksebøftartar fra den smeltende grønlandske indlandsis.


Jeg kan mægtig godt lide Claus Meyers grundliggende filosofi: Det handler om smagsoplevelser. Mad er ikke kun et spørgsmÃ¥l om ernæring. Det handler om en masse andet: kultur, æstetik, erotik, livsappetit osv. Og Claus Meyer og andre “madeksperter” har fÃ¥et en lukrativ forretning – og fred være med det – ud af at besynge smagsløgenes forfinelse gennem den rette brug af (allerhelst) økologiske rÃ¥varer og udsøgte ingredienser af lokal oprindelse fra alverdens lande. Og nu kun: fra Danmark.


Nu har vi lige vænnet os til at spise chillifrugter, hvidløg, pasta, balsamicoeddike, middelhavssalt, basmatiris osv. Og så skal vi sadle om og tage ud i Marselisborg Skov sammen med det halve af Århus for at plukke skovløg, der er det hotteste hotte lige nu, men som næsten ingen ville røre med en ildrager for et årstid siden. Slut med den gode olivenolie, som vi har købt i dyre domme fra den italienske specialhandel, og ind med den koldpressede danske rapsolie, der også kan bruges til automobilet.


Det er fint nok at dyrke madglæden og smagslysterne. Men nÃ¥r der gÃ¥r religion i det, sÃ¥ stÃ¥r capac af og sender bud efter en take-away-pizza – med ekstra hvidløg og chilli – fra den lokale tyrkiske pizzabager. NÃ¥r mad bliver Gud, nÃ¥r det bliver en vækkelse og et kald og mesterkokken en guru pÃ¥ linje med mere eller mindre selvbestaltede coaching-konsulenter og Ã¥ndelige vejledere fra det bugnende alternative spirituelle terapimarkeds overdrev, sÃ¥ bliver det ufrivilligt komisk at se pÃ¥. SÃ¥ hellere en genudsendelse med Conrads og Aksels TV-Køkken, hvor der var plads til lidt Arla-fløde i sovsen (før det hed Arla), eller The Two Fat Ladies pÃ¥ motorcykel med sidevogn og en smøg og en gin-tonic pÃ¥ molen i en engelsk landsby… bøvs og velbekomme.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Carsten kommentarer:

    Jow, jow, jeg er helt enig, men nu sagde den gode dame fra Friland jo helt eksplicit omkring det med rapsolien, at den oprindelige begrundelse for at skifte fra olivenolie til (dansk) rapsolie var, at hun havde grebet sig selv i at være blevet afhængig af oliven-olien, og at hun var begyndt helt automatisk at bruge olivenolie til ALT. Derfor prøvede hun nu at variere med hjemmelavet nødde/rapsolie. Og netop det argument kan jeg, som tvangsoliven-oliebruger, godt relatere til.

    Men hele dogmekonceptet omkring “kun oprindelige danske/nordiske rÃ¥varer” forekom ogsÃ¥ mig ualmindeligt poppet, konservativt og uheldigt – hvis noget da kan være alle tre ting pÃ¥ en gang :-)

  2. capac kommentarer:

    @Carsten: Nu har jeg selv brugt rapsolie i lang tid, fordi det er ganske smagløst, koster ikke en herregÃ¥rd, tÃ¥ler høje temperaturer og – efter sigende – er ganske sundt. I øvrigt er det særdeles velegnet til friture, fx pommes frites. Olivenolie har jo (en herlig) smag, som ikke egner sig til alt.
    Ja, vi er vist enige – som sædvanligt…

  3. Nanne kommentarer:

    jeg føler også trang til at skrige og begynde at spise røde pølser og drikke dårlig dåseøl, når folk bliver religiøse i forhold til maden.

  4. Deborah kommentarer:

    Jeg ELSKER at se Frilandshaven, til trods for jeg ingen have har mere. Og jeg er stor tilhænger af Claus Meyer, hvilket jeg også har nævnt på min blog fornyeligt ;-)

Skriv en kommentar

914 har læst indlægget
13,768