MGP 2011 – eftertanker…

15. maj 2011

Hvor ligger Aserbajdsjan? Frøkenen undrer sig, medens det årlige spektakel, Melodi Grand Prix, løber hen over fladskærmen. Jeg forsøger at gelejde hende til Kaukasusbjergene på det imaginære verdenskort. Da det også kniber lidt med at billedliggøre Tyrkiets placering, så stiller hun sig tilfreds med, at det er derovre et sted, uden for EUs grænser. Men det lille familiære optrin siger måske noget væsentligt om Melodi Grand Prixs udfordringer i globali- og internationaliseringens tidsalder.

Jeg gÃ¥r til og fra, fordi jeg har svært ved at fastholde mig koncentreret ved det stort anlagt underholdingsprogram. Musikalsk er det, som det har været nogle Ã¥r efterhÃ¥nden. Iørefaldende, syng-med-popmelodier er der ikke mange af. Rumænien og Danmark kommer dog i nærheden af noget, der ligner. Selv om Danmark – fortæller Frøkenen mig – har lagt sig betænkeligt tæt op ad en gruppe som Fall Out Boy (og et par stykker mere, som jeg ikke lige fangede i Frøkenens belæring).

Det popmusikalske underskud kompenseres af et visuelt orgie i lys, grafik og alskens computerdrevet distraktion. Et digitalt udstyrsstykke, hvor synsindtrykket er omvendt proportionalt med det musikalske udbytte. Det er som en overdimensioneret digital McDonald-burger, der syner af meget, men ikke nærer ret længe. Men det ved vi jo godt.

Et væsentlig del af underholdningsværdien i MGP er konkurrencemomentet. Selv om det et eller andet sted altid har været absurd at konkurrere om sange. Det er angiveligt det bedste nummer, der skal vinde. Og det er her begivenhedens store svaghed gemmer sig. En svaghed, der allerede var til stede i de ‘gode gamle dage’, hvor MGP var begrænset til det centraleuropæiske. Allerede dengang var det nogenlunde sikkert, at landene i det romanske sprogomrÃ¥de – Frankrig, Italien, Spanien m.fl. – lod de fleste stemmer gÃ¥ til de sprogligt og kulturelt nærmest liggende lande. Akkurat som de nordiske og nordeuropæiske lande foretrak deres ligesindede. Generelt betragtet.

Denne opdeling er blevet forstærket i det nye globaliserede og internationaliserede koncept. Man stemmer på sine egne. Og dermed er noget af konkurrenceincitamentet taget ud af MGP. Globaliseringen og internationaliseringen har endnu ikke homogeniseret poppen helt, selv om tendenserne er der. Fx når rumænerne forsøger sig med noget, der ligner britisk melodi-grand-prix-pop fra halvfjerdserne, Georgiens kaster sig over vestlig heavy rock opblandet med rapattituder eller Serbien med pop-art-grafik og tresseroutfit genoptrykker tresserpop.

Man kan ikke lade være med at tænke på, om ikke det ville være en bedre ide at splitte MGP op i flere konkurrencer i stedet for at ligge under for tanken om det store globale fællesskab?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Enig, det er som om melodi-grandprix, som jeg var forhindret i at gÃ¥ til og fra iÃ¥r, igen er blevet et gigantisk genre-clash. Et clash der er grundigt igang med at definere en egen, lidet lytteværdig – efter min menning – genre. Præcis som det vartidligere, og som jeg fornemmede showet ellers var pÃ¥ vej væk fra, for 4-5 Ã¥r siden.

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: Ja, der er sådan noget babelsk over det. Enten udlignes forskellene i en særlig MGP-genre eller også falder det fra hinanden. Forestiller jeg mig.

  3. Auld Phart kommentarer:

    Vinderen lyder som re-cycled Kate Bush…

  4. capac kommentarer:

    @Auld Phart: Ja, der er i det hele taget meget genbrug i MGP. Og det er nok ogsÃ¥, hvad man kan forvente…

Skriv en kommentar

882 har læst indlægget
13,715