“Svigtende pladesalg gÃ¥r ud over musiktalenter”

2. juni 2011

Pladeselskabernes klagesang over det faldende salg af musikcd’er er efterhÃ¥nden lige sÃ¥ tilbagevendende et fænomen som landmændenes jamren over den utilstrækkelige høst, de lave mælke- og kødpriser eller vejrets uforudsigelighed. NÃ¥r man læser denne artikel, kunne man godt forledes til at tro, at talentopsporing og -udvikling helt og holdent var afhængig af pladebranchens salg af plader.

Men sÃ¥dan forholder det sig jo ikke. Og netop ikke i en tid, hvor folk ikke længere køber sÃ¥ mange plader som i de foregÃ¥ende Ã¥rtier, og hvor kunstnernes indtjening – i følge KODAs sidste Ã¥rsrapport – kommer alle mulige andre steder fra end netop pladesalget.

Pladebranchen står over for en kæmpeudfordring med digitaliseringen og internettet. Internettet og de nye medier har radikalt ændret markedsvilkårene for branchen. Ingen tvivl om det. Men spørgsmålet er også, om ikke branchen selv udgør sin egen værste fjende, når det drejer sig om musikformidling? Om ikke forbandelsen af fildelingen (den ulovlige) har været en sovepude, der har forhindret branchen i at udnytte de muligheder, de nye medier giver for at komme ud til kunderne.

Et lille eksempel. Streaming er en af tidens populære fænomener pÃ¥ nettet. Streaming af film, serier og musik. Men selv om man kan finde sider pÃ¥ nettet – udenlandske sider især – hvor man gratis kan lytte til streamede album, sÃ¥ er det ikke sÃ¥ udbredt et fænomen, som det oplagt kunne være. Og med hensyn til dansk musik: Hvor – bortset fra betalingssiderne Play og Wimp – kan man lytte til musik i en periode, inden man køber den? Det handler selvfølgelig om, at underholdningsbranchen i bund og grund ikke kan forlige sig med gratisprincippet. Det mÃ¥ ikke være gratis at lytte til musik (inden man køber den). Det er ogsÃ¥ derfor, Spotify nu mÃ¥ bryde med gratisprincippet for at komme ind pÃ¥ det amr. marked.

Men set fra en musikforbrugers synspunkt er det helt galt. I gamle dage kunne man gÃ¥ ind i en pladebutik og lytte til en plade, inden man købte den. Det var helt naturligt. Lige som man kunne smage pÃ¥ blommerne hos grønthandleren, inden man købte en posefuld. Og sÃ¥dan burde det ogsÃ¥ være med hensyn til musik pÃ¥ nettet…

Apropos pladeselskabernes markedsføring sÃ¥ har Torben ogsÃ¥ et interessant synspunkt – her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Men læs alligevel her: The cost of free music http://thewire.co.uk/articles/6715/

  2. capac kommentarer:

    @mb: Jeg er godt klar over, at mit indlæg mÃ¥ske kunne tages til indtægt for ‘alt-skal-være-gratis’. Men det var ikke mit ærinde. Jeg vil blot – endnu engang – pukke pÃ¥ pladebranchens bagstræberiske holdninger og adfærd, som efter min bedste overbevisning ikke gavner nogen. Heller ikke dem selv.
    Jeg er ikke uenig med Chris Cutler. Selvfølgelig skal kunstnerne tjene penge pÃ¥ deres plader og musik. SpørgsmÃ¥let er blot, hvordan det bedst kan ske i internettets – og digitaliseringens tidsalder. For vi kommer ikke tilbage til dengang, hvor pladesalget var pÃ¥ sit højeste (og mange kreative musikere i øvrigt heller ikke kunne tjene penge pÃ¥ deres plader…).

  3. Klaus kommentarer:

    bibzoom.dk

  4. capac kommentarer:

    @Klaus: Ja, bibzoom.dk, grooveshark.com og flere til. De findes. Heldigvis.

  5. Klaus kommentarer:

    RE: Grooveshark

    http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/05/06/140729.htm

  6. capac kommentarer:

    @Klaus: Ja, der er problemer med Grooveshark, lige som der er problemer med YouTube…
    Det er en fortsat kamp om at finde den rette formel.

Skriv en kommentar

206 har læst indlægget
14,295