Der er kun en Dolly: Dolly Parton – No Better Day
5. juli 2011
Hun er en omvandrende selvmodsigelse. I hvert fald tilsyneladende. Hendes ydre, som langt fra er, som Vorherre havde tænkt sig, men snarere er et produkt af moderne kosmetisk kirurgi og amerikansk livsstil i overhalingsbanen, synes at modsige hendes sangskrivnings og sangs naturlighed og ægthed. Men mÃ¥ske er modsigelsen mest af alt udtryk for en fordomsfuldhed, der ikke vil indse, at man ikke kan – som talemÃ¥den ellers foreskriver – kan dømme folk pÃ¥ deres udseende, eller at man ikke behøver at optræde i en gammel sammenrimpet coat of many colors for at synge country med sjæl og hjerte…
Dolly Parton er aktuel med en ny plade – nummer 41 i rækken – hvor hun bl.a.fÃ¥r hjælp af Emmylou Harris og Alison Krauss. At dømme efter smagsprøverne her og omtalen, sÃ¥ har Dolly igen begÃ¥et en plade af de bedre.
6. juli 2011 kl. 00:50
Familien sÃ¥ for noget tid siden en portrætudsendelse omhandlende Dolly Parton. Selvom jeg egentlig altid har været skabsfan af DP, sÃ¥ fik denne udsendelse mig selv, konen, frøkenen og Gowings junior til at springe ud som dedikerede fans. Man blev præsenteret for en afdæmpet, ikke-missionerende kristendomsopfattelse, en taknemmelighed overfor hvad livet har bragt og en klar opfattelse af at livet bestod af heldige sammentræf som ikke er alle beskÃ¥ret og sÃ¥ selvfølgelig hÃ¥rdt arbejde. En helt igennem uprætentiøs dame med en solid portion selvironi – ikke mindst omkring sin egen fysiske fremtoning, hvis kvaliteter, som du selv antyder, ikke er til at overse…
6. juli 2011 kl. 09:15
@Gowings: Ja, skinnet (og skindet) bedrager. Men man glemmer (næsten) alt om silikone, skalpeller og glimmer, når man først hører hende synge sine bedste sange.