Drengestreger II

5. juni 2007


Drenge søger spænding og udfordring i deres lege. Nogle mere end andre. Og et højdepunkt var dengang Charlie – en lidt større rod end os andre rødder – havde fÃ¥et fat i en luftpistol. Jeg husker den endnu tydeligt. Den havde et lakeret trægreb med fine slebne riller og et relativt langt, sort, blankt løb. For os drenge, der ofte sad nedsunket i Phønix-biografens sæder og forsvandt ind i cowboydrømmene med John Wayne, Gary Cooper m.fl, var det næsten den rene vare. Noget ganske andet end de pistoler og geværer med krudtlugtende, røde knaldperleruller, som vi lod os nøje med i øvrigt.
Charlie var en forkælet knægt, “spoleret” var det ord min mor brugte (og som jeg ikke fattede meningen med), vores omvandrende sex-leksikon og guide ud i drengestregernes univers. Han havde sikkert havde fÃ¥et lov af sin ofte fraværende far, der var sætteskipper og manglede det ene ben (jeg troede i min drengefantasi, at han havde træben som piraterne) til at lÃ¥ne pistolen og en dÃ¥se med blandede hagl. Der var smÃ¥ støbte hagl og smÃ¥ pile med farvede haler. Pistolen gik fra hÃ¥nd til hÃ¥nd til grundig inspektion og beundring. Hvorefter vi gik ud i den store baggÃ¥rd for at afholde skydeøvelse. Til formÃ¥let blev der brugt et metallÃ¥g fra en malerspand. LÃ¥get placerede Charlie et stykke derfra – uden at tænke over det hus, der lÃ¥ i baggrunden og som rikochetterende hagl ville kunne ramme – og ramte. Det hus, som mine forældre og jeg boede i… Og sÃ¥ begyndte skyderiet til udelt begejstring for de medvirkende. Indtil en mørk skygge kastedes over vores smÃ¥ kroppe. En tilkaldt politibetjent lagde beslag pÃ¥ pistolen og noterede samtlige “forbryderes” navne og adresser op med henblik pÃ¥ kontakt med vores respektive forældre. De fleste af os slap dog, sÃ¥ vidt jeg husker det, med skrækken. Kun pistolejeren mÃ¥tte afgive forklaring. Det var i øvrigt første gang, jeg kom i forbindelse med politiet – pÃ¥ den mÃ¥de. Anden gang vender jeg tilbage til…

Læs ogsÃ¥ Linda Solskins beretning om haglgeværskydning i det vilde, vilde Jylland. Her. Forskellen mellem min beretning fra det vilde Esbjerg og Lindas er sandsynligvis, at vi skød inde i baggÃ¥rden, hvor alle de omkringboende kunne overvÃ¥ge vores drengestreger. Det skænkede vi selvfølgelig ikke en tanke…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

560 har læst indlægget
13,465