Min første Velvet Underground-plade: Andy Warhol’s Velvet Underground featuring Nico

12. august 2011

Den første plade med The Velvet Underground, som blev indlemmet i min beskedne pladesamling i halvfjerdsernes start, var gruppens første regulære og officielle opsamling med den pompøse titel Andy Warhol’s Velvet Underground featuring Nico. Hvad jeg ikke vidst noget om dengang for fyrre år siden, hvor jeg købte dobbelt-LP’en hos FONA i Kongensgade i Esbjerg for et latterligt lille beløb, var, at den var et udslag af Warhol-exploitation.

Velvet Underground var ikke rigtig slået an i England endnu i 1971. Til gengæld var Andy Warhol et af tidens samtaleemner – og ikke kun blandt intellektuelle – på grund af hans provokerende pop-art og nyskabende undergrundsfilm. Derfor fik pladeselskabet den oplagte idé, at samle en række af Velvet Undergrounds bedste indspilninger fra årene 1966-67 og kombinere det med et layout, hvor Warhols Coca-Cola-billeder dominerer.

Det pudsige er, at samarbejdet mellem Warhol og Velvet Underground allerede var fortid på det tidspunkt. For at det ikke skulle være løgn, så tilføjede man så også Nicos navn. Også hun var nærmest en legende i 1971, og som sådan kunne hun måske bidrage til efterspørgslen på pladen.

Spekulation eller ej, så er det – musikalsk set – en ganske vellykket opsamling, som man kan se på nedenstående oversigt:

Plade 1, side A

“I’m Waiting For The Man”“ 4:37

“Candy Says” (The Velvet Underground)“ 4:09

“Run, Run, Run”“ 4:18

“White Light / White Heat”“ 2:44

“All Tomorrow’s Parties”“ 5:55

Plade 1, side B

“Sunday Morning”“ 2:53

“I Heard Her Call My Name”“ 4:05

“Femme Fatale”“ 2:35

“Heroin”“ 7:05

“Here She Comes Now” (Morrison, Reed, Cale, Tucker)“ 2:00

“There She Goes Again”“ 2:30

Plade 2, side A

“Sister Ray” (Reed, Morrison, Cale, Tucker)“ 17:00

“Venus In Furs”“ 5:07

Plade 2, side B

“European Son” (Reed, Cale, Morrison, Tucker)“ 7:40

“Pale Blue Eyes” (The Velvet Underground)“ 5:40

“The Black Angel’s Death Song” (Reed, Cale)“ 3:10

“Beginning To See The Light” (The Velvet Underground)“ 4:48

Siden fik jeg så råd til at købe de “rigtige” album med Velvet Underground, men den gamle opsamling, som vist aldrig er fundet værdig til en CD-genudgivelse, nåede alligevel af få en særstatus i min oplevelse af det hedengangne New Yorker-band.

2 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Jeg har ‘Velvet Underground’ og den med bananen – jeg er bare aldrig rigtig kommet igang. Det gÃ¥r en del bedre med Lou Reed solo.

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: Vi har alle vore hængepartier… ;)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.106 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62