Joan Baez – og hendes vibrato…
19. august 2011
Jeg har været inde på temaet før: Mine problemer med Joan Baez’ vibrato. Her til formiddag har jeg lyttet til bl.a. hendes (vist nok) seneste udgivelse, albummet Day After Tomorrow, og nogle af hendes ældre indspilninger.
Jeg har stadigvæk et problem med hendes vibrato. Men det er som om Joan Baez med årene har fået den mere under kontrol. I hvert fald skal jeg langt tilbage i sangkataloget for at finde de eksempler, hvor vibratoen giver mig et forstyrrende indtryk af Baez’ i øvrigt smukke stemme.
På en plade som Day After Tomorrow gør stemmen indtryk. Og det samme gør Baez’ meget sikre valg af gode sange af Steve Earle, Elvis Costello, Tom Waits, Patty Griffin, Thea Gilmore m.fl. Og hendes lige så sikre valg af backingmusikere. Når de tre ting går op i en højere enhed – for nu at gribe til en kliché – så er hun svær at matche. Det sker fx i titelsangen fra hendes 1991-album Play Me Backwards.
