All you did was wreck my Bed – “Maggie May” – for 40 år siden
7. september 2011
Det er ikke altid oplevelsen står mål med forventningerne, når mennesket åbner døren til erotikken. Men som regel kan mænd og kvinder huske den famøse ‘første gang’. I Rod Stewarts tilfælde resulterede oplevelsen i en sang. “Maggie May”, en sang om en 16-årig ung mands møde med en ældre kvinde. En sang om asymmetrien i kærlighedslivet. Han tror, det er kærlighed, hun vil bare have en tur i høet. “I know I keep you amused but I feel I’m being used/ Oh Maggie, I couldn’t have tried any more/ You led me away from home just to save you from being alone/ You stole my heart and that’s what really hurt”. I følge Stewart en sand historie om et i mere end en forstand tab af uskyld.
Sangen var med på Stewarts tredje, lovpriste album Every Picture Tells A Story, og den blev også udsendt på single som B-side til “Reason to believe” i september 1971. Men på radiostationerne rundt omkring i Storbritannien kunne pladevenderne bedre lide B-siden, hvorfor pladeselskabet opgraderede sangen til A-side.
Og sangen røg til tops. Ikke alene i Storbritannien, men også i USA og Australien. “Maggie May” blev også Stewart første store hit som soloartist. Og den sang, der for alvor satte gang i mandens karriere.
Det pudsige er, at sangen på flere måder ikke levede op til tidens dogmer for singleudspil. Den var alt for lang – 5 minutter og 15 sekunder – og havde ikke den elementære popsangs referænkvaliteter. Den er med andre ord et regulært albumnummer, der formåede at komme på listen. Og et bevis på – og en lærestreg til pladeselskaberne om – at det ikke er muligt på forhånd at sige, hvad der kan hitte, og hvad der ikke kan. Men successen var også en illustration af, hvilken betydning datidens hitlisteradioer havde for den kommercielle succes.
2009 – Rod Stewart & Ron Wood giver “Maggie May” i en fin, akustisk udgave. Bonus: The Pogues coverversion, som er helt i tekstens ånd.
7. september 2011 kl. 11:20
Tak for påmindelsen. I øjeblikke som dette er Rod Stewart den største sanger, der findes. Punktum og udråbstegn.
7. september 2011 kl. 11:30
@Torben: Jeg kan kun være helt enig.
7. september 2011 kl. 18:39
Rod Stewart unplugged er an af de der MTV plader vi hører meget ofte. Bemærk at selv om konceptet er at man sidder ned og laver klubstemning sÃ¥ volder det Rod stewart store problemer at holde enden i sædet – meget sigende…
Pogues er rigtig gode, men hvor det fedt at se den gamle optagelse med Rod stewart, Ron Wood og Co.
8. september 2011 kl. 01:16
@Gowings: Faces – med Rod – holder bare.