Betty Thatcher – tekstforfatter for Renaissance – er død, 67 år
18. september 2011
Er det ikke sådan, at populærmusikkens tekstforfattere ofte har stået lidt i skyggen af melodimagerne? Bernie Taupin bag Elton John? Keith Ried bag Gary Brooker? I Betty Thatchers tilfælde forholdt det sig sådan. Og det af mere end en årsag.
Betty Thatcher, som døde den 15. august af lungekræft, skyede nemlig enhver form for offentlighed. Faktisk ændrede hun sit navn fra Betty Mary Newsinger til Betty Thatcher for at bevare sin anonymitet.
I følge de biografier, man kan finde om hende, så var hun fra barnsben et kreativt og bogligt begavet pigebarn – og det lå i kortene, at hun skulle ende med en akademisk karriere. Men sådan gik det ikke. For Betty trivedes ikke i skolesystemet og endte på en skole for ‘vanskelige studerende’, hvor hun kunne fordybe sig i det, hun interesserede sig for: kunst og sprog.
Kontakten til den engelske progrockband Renaissance opstod, da hun lærte Jane Relf at kende. Jane var lillesøster til den allerede kendte sanger Keith Relf, som havde stået i spidsen for The Yardbirds som forsanger. Jane havde bemærket, at Betty kunne noget med ord – og søskendeparret fik overtalt Betty til at skrive nogle tekster, som de kunne itonesætte. Da bandet i 1972 fandt sin endelige form, gik man over til at sende musik til Betty Thatcher på bånd, så hun kunne skrive tekster til indspilningerne. Og hun fortsatte med at levere tekster til Renaissance helt frem til 1981, hvor hun skrev teksten til sangen “Bonjour Swan”, som var med på albummet Camera Camera og var et personligt farvel til gruppen.
Renaissance er blevet gendannet flere gange, siden bandets oprindelige konstellation gik i opløsning omkring 1981. Og Betty Thatcher har skrevet tekster til flere af de senere udgaver, fx Michael Dunford’s Renaissance og Terence Sullivan’s Renaissant.
Betty Thatcher blev født i London, men levede det meste af sit liv i et selvvalgt eksil i Cornwall. Og hendes tekster, som passe som fod i hose til Renaissances musik, var præget af forfatterens eksistentielle ensomhed og eneboertilværelse. Men musikken sørgede for, at teksterne kom ud til et stort publikum.
